SEO-tekster: Derfor er længden på dit indhold ikke underordnet

Lange-seo-tekster-vs-korte

SEO-tekster er vigtige, når man som virksomhed ønsker at være synlig i Googles søgeresultater. I takt med at flere virksomheder kommer online, stiger konkurrencen om at være synlig på de samme søgeord også, hvilket sætter endnu større krav til virksomhedernes SEO-arbejde.

Med den øgede konkurrence er det dermed også værd at tage et kig på SEO-teksters længde. For er det helt lige meget, hvor lange dine tekster er, når det kommer til at opnå større synlighed? Det korte svar er nej. Længden på dine SEO-tekster har en betydning, men det er ikke kun længden, der spiller en rolle, andre faktorer som kvalitet og unikt indhold er også afgørende for, hvor godt dine SEO-tekster performer.

Bliv klogere på, hvorfor længden på dine SEO-tekster er vigtige, og hvor lange dine tekster optimalt set bør være herunder. Her giver vi dig desuden et overblik over, hvilke andre ranking-faktorer du skal huske, når du skriver tekster.

Hvorfor er længden på dine SEO-tekster vigtig?

De fleste har måske hørt, at lange og fyldige tekster performer bedre. Der er da også en vis sandhed i dette, og kigger man i søgeresultaterne, er det som oftest lange SEO-tekster, der dominerer de øverste placeringer.

Det skyldes blandt andet, at Google prioriterer længere tekster med omfattende indhold. Længere SEO-tekster er nemlig ofte mere informative, brugbare og værdiskabende, fordi de har plads til mere information. Dette gør dem mere relevante overfor dem af Googles brugere, som søger efter information, hvorfor Google vælger at vise disse tekster først.

Længere tekster giver ofte også større engagement blandt læserne, og opnår flere backlinks, hvilket også har indflydelse på, hvordan teksten rangeres i søgeresultaterne.

Så lange bør dine SEO-tekster være

Lange-seo-tekster

Hvor lang bør en SEO-tekst så optimalt set være? Det kommer an på, hvilken SEO-tekst der er tale om. Et blogindlæg må gerne være meget langt, og bør optimalt set være mellem 1500 og 5000 ord. SEO-tekster til landingssider må gerne være kortere end 1500 ord, men det præcise antal ord afhænger af landingssiden.

Omvendt vil SEO-tekster på under 300 ord blive kategoriseret som tyndt indhold. Hos OnlineSynlighed.dk anbefaler vi som minimum 500 ord for netop at undgå tyndt indhold og sikre en god og fyldig tekst.

Det er dog svært at sætte et præcis tal på, hvor lang en tekst skal være, for at den skaber øget synlighed og trafik, og vi har da også set flere virksomheder ligge i toppen af søgeresultaterne, på trods af at deres landingsside havde meget lidt indhold. Det skyldes blandt andet, at der er mange andre faktorer, der spiller ind, og som har indflydelse på, hvor godt en SEO-tekst performer.

Andre ranking faktorer der kan øge synligheden på dine SEO-tekster

Selvom længden på dine SEO-tekster naturligvis spiller en rolle, er det ikke længden , der er afgørende for, hvor godt dine SEO-tekster performer. Der er en række andre faktorer, som kan være gode at huske, hvis du gerne vil sikre, at dine SEO-tekster opnår de resultater du ønsker.

Herunder har vi beskrevet et udpluk af de ranking faktorer du bør være opmærksom på, når du skal skrive dine SEO-tekster.

Brug de rette søgeord

For at øge synligheden af dine SEO-tekster er det naturligvis vigtigt, at du bruger de rigtige søgeord og søgefraser. Her bør du have fokus på at bruge søgeord med en høj søgevolumen, lav konkurrence, og som er relevante for din virksomhed at blive vist på.

Søgeord kan være særligt gavnlige at bruge til landingssider, mens søgefraser kan være mest optimale at bruge til blogindlæg. Dette kommer naturligvis an på, hvad formålet med teksten er. Her er det således også en god idé at indtænke købsrejsen, når du skal finde frem til, hvilke søgeord du skal bruge i hvilke SEO-tekster.

Undersoege-soegeord

Skab relevant og unikt indhold

Når du skal lave dine SEO-tekster, bør du også være opmærksom på kvaliteten af dine tekster. Kvalitet er nemlig ligeså vigtig, hvis ikke mere vigtig, end kvantitet, når det kommer til SEO-tekster. Det betyder blandt andet, at du bør have fokus på at skabe relevant og unikt indhold, som indeholder detaljeret information eller værdifuld viden, og som er optimeret ud fra E-A-T modellen og user intent.

Google prioriterer kvalitetsindhold, som giver brugerne det, de leder efter. I mange tilfælde vil lange SEO-tekster give brugerne mest værdi, fordi de indeholder meget brugbar information, men i nogle tilfælde kan korte tekster give brugerne mere værdi, hvis det er et simpelt svar på et spørgsmål, de leder efter.

Selvom du ikke har lange SEO-tekster, kan du således opnå gode placeringer, hvis du har godt kvalitetsindhold, der har fokus på user intent, og som Google vurderer, giver brugerne svar på det, de leder efter.

Du kan finde frem til user intent ved at lave en søgeordsanalyse og undersøge, hvilke søgeord og søgefraser dine potentielle kunder bruger til at finde information på Google omkring emner, der relaterer sig til din virksomhed eller dine ydelser.

Lav mobilvenlige SEO-tekster

En anden vigtig ranking faktor er mobile first indeksering. Google rangerer hjemmesider, som er mobilvenlige, højere. Det betyder, at din hjemmeside og dine landingssider skal være optimeret til at kunne vises på tværs af enheder.

Dette gælder ligeledes dine on-site tekster. Lange tekster uden afsnit og underoverskrifter er sværere at læse på mobilen. Derfor er det vigtigt, at dine SEO-tekster også er mobilvenlige for at øge brugervenligheden og øge sandsynligheden for en højere rangering i Googles søgeresultater.

Sørg for interne og eksterne links

interne-og-eksterne-links

Når du skal skrive SEO-tekster, er det en god idé at inkludere interne links. Interne links hjælper brugerne med at navigere rundt på forskellige landingssider på din hjemmeside, og kan således være med til at øge brugeroplevelsen.

Når du bruger interne links kan du desuden pege linkværdi rundt på dine forskellige sider, hvilket er med til at styrke siden. Brugervenligheden og den linkværdi der gives til den side, som de øvrige sider peger på, kan således være med til at styrke dine SEO-tekster og øge din synlighed.

Foruden interne links kan det derudover være en god idé at overveje muligheden for at få eksterne links. Eksterne links er, når andre hjemmesider linker til din hjemmeside, og giver dig linkværdi, som kan være med til at styrke din hjemmesides linkprofil og SEO.

Både interne og eksterne links kan således være en god mulighed, når du vil øge synligheden af dine SEO-tekster.

Få specialister til at hjælpe dig med dine SEO-tekster

Som beskrevet ovenfor er der en del man skal huske på, hvis man gerne vil øge synligheden i Google gennem SEO-tekster. De skal nemlig ikke blot være lange og fyldige, de skal også være i relevante, unikke, informationsrige og mobilvenlige. Derudover skal de være optimeret med de rette søgeord og ud fra brugerens user intent samt have interne links.

Hos OnlineSynlighed.dk er vi specialister i tekstforfatning og kommunikation, og kan derfor hjælpe dig med dig med at skrive SEO-tekster, der øger din synlighed i Googles søgeresultater, og som giver dig øget trafik og flere konverteringer.

Er du interesseret i en snak om mulighederne for et samarbejde med os, er du velkommen til at kontakte os på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk. Du kan også kontakte os via nedenstående kontaktformular, så vil du høre fra os snarest muligt.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

Mette Therese Røser