MailChimp tager kampen op mod Power Editor
Den 26. januar 2017 introducerede MailChimp en ny feature: Facebook Ad Campaigns. Det betyder, at du nu kan styre dine Facebook annoncer via MailChimp. Fordelen ved at lave Facebook annoncer via MailChimp skulle ifølge deres beta-testere være, at det er hurtigere, mere simpelt samt mere ligetil.
MailChimps udvidelse kommer som følge af en brugerundersøgelse, hvor de har spurgt deres brugere, hvad de ønsker. Ifølge dem er MailChimp et redskab, der får dem til at se mere professionelle ud – og er altså ikke blot en emailplatform eller redskab til at sende nyhedsbreve. Derfor har MailChimp sat et mål om, at brugerne skal kunne styre deres marketing og annoncering fra MailChimp.
Hvorfor skal du styre dine Facebook annoncer via MailChimp? MailChimp nævner selv en række fordele ved at samle markedsførings- og annonceringsindsatser ét sted. Disse vil blive behandlet i det følgende.
Bedre udnyttelse af mailadresser
Hvis du bruger MailChimp til at udsende nyhedsbreve i dag, har du alle dine kunders mailadresser liggende i systemet. Bruger du mailadresserne til andet end at sende nyhedsbreve en gang imellem?
Mange bruger kun MailChimp til at udsende nyhedsbreve. Det betyder, at de ikke bruger mailadresserne til andre formål. Der ligger altså et urealiseret potentiale i, at nå disse personer via andre medier også – for eksempel på Facebook.
MailChimp nævner selv, at ved at styre sine Facebook annoncer via deres system, så opnår man en langt bedre udnyttelse af sine mailadresser. Derfor kan du vælge om din annonce skal tilpasses dine emailkontakter, personer, der minder om dine emailkontakter eller om du vil angive bestemte interesseområder.
Det er dog ikke noget nyt, at du kan målrette annoncer til personer, der modtager dit nyhedsbrev. Via Facebook kan du også uploade en liste med dine kontaktpersoner og på den måde opnå samme resultat. Denne uploadningsproces lader MailChimp dig blot slippe for.
Følg med i ROI
Med Facebook annoncer oprettet via MailChimp får du mulighed for at kunne se, hvor mange produkter, du har solgt, hvilke produkter, du har solgt, hvad din omsætning fra annoncen er. Du kan med andre ord se direkte, hvor meget du tjener på din annonce, og hvad den har kostet.
For at kunne se dette er det dog et krav, at MailChimp er synkroniseret med din webshop. Det er dog let at koble din webshop op med MailChimp, hvis du bruger Shopify, Magento, WooCommerce eller BigCommerce.
Sammenkoblingen med din webshop og MailChimp giver dig også mulighed for automatisk at påminde kunder, der har forladt sin kurv, opfølgning på et salg og meget andet.
Du kan altså få et unikt indblik i, hvordan dine annoncer performer rent økonomisk og ikke blot hvor mange, der har klikket sig videre fra annoncen. MailChimp gør det altså meget simpelt at følge med frem for, hvis du skulle opsætte samme overblik i Facebooks redskaber.
Betal kun annoncens pris
Det lyder alt sammen til at gøre hele processen lettere, ligesom det skaber et godt overblik. Derfor kunne man godt forvente, at du vil blive pålagt et håndteringsgebyr. Dette understreger MailChimp, at det ikke er tilfældet. Når du opretter Facebook annoncer via MailChimp, vil du kun betale den faktiske pris for annoncen. Det betyder dog ikke, at det er helt gratis for dig med denne nye sammenkobling. Facebook Ad Campaigns er en betalt feature.
Annoncetyper
Når du opretter annoncer via MailChimp har du to muligheder. De kan oprettes som et statisk billede eller som en karrusel. Du har altså ikke mulighed for at benytte de andre typer, som Facebook tilbyder: blandt andet Canvas og Lead Ads.
Flere MailChimp-udvidelser på vej
Sammenkoblingen med Facebook annoncering er MailChimps første skridt blandt deres nye udvidelser. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke andre udvidelser MailChimp arbejder på, men vi vil se flere muligheder i fremtiden. MailChimp vil nemlig gerne samle alle dine markedsføringsaktiviteter ét sted.
Hos OnlineSynlighed.dk tror vi, at der kommer flere af denne slags tjenester, der samler forskellige annoncerings- og marketingsmuligheder. Vi glæder os derfor til at følge udviklingen – både med MailChimps kommende integrationer, men også om – og når – andre tjenester tager kampen op.
Overvejer du at anvende MailChimps nye feature? Eller har du behov for hjælp til din Facebook-annoncering? Så kontakt os:
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407