Google til bloggere: Stop med at ”sælge” links

Google til bloggere: Stop med at ”sælge” links

Google til bloggere: Stop med at ”sælge” linksSom blogger har du noget, virksomheder gerne vil have – og det er ikke kun adgang til de mennesker, der trofast følger din blog.

Danske virksomheder er over årene blevet dygtige til at bruge bloggere til linkbuilding. Virksomhederne betaler direkte for indlæg eller sender produkter til tests. For så vidt angår det første, er der i Googles retningslinjer ingen tvivl.

Betalte links skal du tilføje et ”rel=”nofollow””-tag på, så ikke linket sender ”linkjuice” videre til bkøeren. Men hvad så, hvis du får produkter til tests mod at skrive en anmeldelse og i den forbindelse linker til firmaets hjemmeside eller sociale medier?

Google præciserer nu:

Her skal du som blogger også tilføje nofollow-linket til dine links.

Uanset om betalingen foregår med kontakter eller produkter, så er det betalte links, og de skal ikke tilføre værdi i Googles søgemaskine.

Manuel straf i vente

Ifølge SearchEngineLand er det almindeligt for Google manuelt at straffe virksomheder, der ikke følger retningslinjerne, umiddelbart efter de bliver ændret. På denne måde bidrager Google til at vise, hvordan de nye retningslinjer skal forstås samtidigt med, at de viser, de nye spilleregler gælder fra nu af og ikke i morgen.

For så vidt angår bloggeres brug af ”nofollow”, er det næppe muligt algoritmisk at bestemme, hvornår et link er solgt – og hvornår det ikke er. Retningslinjerne om salg af links hos bloggere skal derfor sandsynligvis håndhæves alene manuelt.

Det er et problem for de mere kendte bloggere, der lige nu har en indtægtskilde i form af salg af links, og som Google har mulighed for at ”statuere et eksempel med”. Eksemplerne er talrige både på dansk og i udlandet.

I Danmark har blandt andet netværkene Bloggers Delight og Blogly struktureret salget af opmærksomhed – det være sig konkurrencer, sponsorerede indlæg, produkter til test eller noget helt fjerde – hos en række af landets største bloggere. Den nye præcisering fra Google bør medføre en reaktion fra disse netværk, da deres medlemmer risikerer at miste deres indflydelse i søgeresultaterne, hvis de bliver taget i at bryde med retningslinjerne.

Uvidenhed diskulperer populært sagt ikke for loven. Selvom du ikke kender loven, kan du stadig blive dømt for at bryde den. Det samme er tilfældet med Googles retningslinjer. Selvom du er medlem af et netværk, kan din blog miste værdien og i svære tilfælde blive de-indekseret for brug på retningslinjerne for webmastere.

Forbrugerombudsmanden på banen

I slutningen af 2015 var Forbrugerombudsmanden også på banen med præcisering af retningslinjer til danske bloggere.

Den danske markedsføringslov slår fast, at en reklame skal identificeres som en reklame. Når du som blogger sælger et sponsoreret indhold, skal det derfor tydeligt fremgå, der er tale om en annonce. Det samme gælder, hvis du afholder en konkurrence – eller hvis du blot sælger et link på din side. Ét solgt link er nok til at statuere sponsoreret indhold og kræver, du markerer indlægget som annonce – og nu i øvrigt også tilføjer ”nofollow” til linket.

Hvorvidt de nye retningslinjer fra Google vil blive overholdt er tvivlsomt. Hvis bloggerne tilføjer ”nofollow” til deres links, mister de også deres købere, og som nævnt er det algoritmisk næppe muligt at fange alle. Ikke desto mindre er det dog en vigtig præcisering fra Google, der udrydder enhver tvivl på området.

Flere bloggere på vej

Førnævnte netværk og Facebook-grupper som ’Danske Bloggere’ bidrager lige nu til, at flere starter deres egen blog. Danmark har i mange år været efter Sverige, når det kom til mængden af bloggere, men hjulene er begyndt at køre hurtigere rundt.

For de virksomheder, der sælger produkter til det private marked, er det gode nyheder. Mulighederne for at samarbejde med bloggerne er mange.

Vi samarbejder hos OnlineSynlighed.dk med bloggere omkring blandt andet konkurrencer, sponsorerede indlæg og salg af remarketing-pixels. Flere bloggere hjælper os med at ramme et større og mere relevant publikum.

Googles præcisering af retningslinjerne for bloggere er et eksempel på, hvordan spillereglerne for linkbuilding ændrer sig hurtigt. Hvad der virkede for få år tilbage, kan i dag sende din hjemmeside tilbage til stenalderen.

Vi hjælper i OnlineSynlighed.dk virksomheder over hele Danmark med linkbuilding. Vi har fokus på få, men relevante og autoritære links, der også virker i morgen.

Ring 70 13 63 23 eller skriv til mail@onlinesynlighed.dk for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med linkbuilding og søgemaskineoptimering.

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

 

 

John Nielsen