Shitstorm-værn: 5 ting du kan gøre lige nu
Med en præventiv tilgang til arbejdet med online reputation management har du mulighed for at spare mange penge på sigt.
Din virksomhed vil nemlig før eller siden rende ind en vred kunde. Den kunde kan gøre stor skade især hvis du ikke i forvejen har dedikeret tid og kræfter til at opsætte et effektivt værn mod den dårlige omtale for din virksomhed.
Vi ser her på 5 ting du kan gøre lige nu – alle ting, vi også arbejder med i OnlineSynlighed.dk, når vi hjælper deres kunder med at komme ud af shitstormens kløer:
Blog på eget domænenavn
Et domænenavn med dit eget navn vil med tiden automatisk rangere godt ved en søgning på samme. De såkaldte EMD’er – Exact Match Domains – er ikke så stærke som de før har været, men de hjælper stadig med SEO-arbejdet.
Derfor bør du købe dit eget navn som domæne og her skrive tekst om dig selv og hvis muligt fylde mere indhold på i form af blogindlæg.
Din egen blog bliver på sigt sandsynligvis rangeret øverst på dit eget navn og vil for mange være førstegangsindtrykket. Med egen blog er det et førstegangsindtryk, du selv har 100 % kontrol over.
Optimer LinkedIn-profil
LinkedIn er et af verdens største sociale netværk. Det er også et af verdens stærkeste domæner. Derfor rangerer din LinkedIn-profil også godt med lidt optimering.
Du kan:
- Udfylde alle felter om dig selv
- Skrive en længere introduktion og tekst
- Og linke til din LinkedIn-profil fra andre sociale netværk
For at forbedre rangeringen.
Som tilfældet er med egen blog har du fuld kontrol over det indtryk du giver når en person ser din LinkedIn-profil. Derfor er LinkedIn et stærkt værktøj til online reputation management og dit shitstorm-værn.
Optimer Twitter-profil
Twitters domæne har ligeledes gode muligheder for at rangere højt på en søgning for dit navn. Du bør ligeledes her skrive så meget information om dig selv som muligt. Med en række tweets har du mere information, Google kan indeksere når søgemaskinen kommer forbi din side.
Gæsteblog på stærk side
Du behøver ikke at begrænse dig til egne domæner og sociale netværk. Har du en ven eller bekendt med et stærkt domæne i en branche relateret til din egen kan du gribe chancen for her at skrive et gæsteblogindlæg. Indlægget kan være en guide, en historie eller noget tredje. Med dit navn i titlen og flere gange i historien kan det blive et resultat, en potentiel samarbejdspartner ser (og bliver imponeret over) ved en søgning på dit navn.
Åben Facebook-profil
Facebook er verdens største sociale netværk og derfor oplagt at bruge til din online reputation management. I stedet for at lukke din profil helt af bør den være delvist åben, så Google har mulighed for at indeksere ikke dine opslag, men i hvert fald den grundlæggende information om dig selv, du har indtastet.
DK-31929407