Facebook på vej i ny krise om datadeling med tredjepart

Facebook data

Det er ikke mange måneder siden, at Facebook havnede i en shitstorm, da de blev beskyldt for at misbruge over 87 millioner Facebook-brugeres personlige data ved at dele dem med det amerikanske analysebureau Cambridge Analytica.

Dette tvang Facebookstifter Mark Zuckerberg til at stå skoleret i Kongressen i USA, da tidligere vicepræsident i Cambridge Analytica senere blev chefstrateg for Donald Trump. Her skulle han efter sigende have brugt sin viden fra de indsamlede oplysninger, hvilket var med at gøre Donald Trump til præsident.

Den såkaldte whistleblower Christopher Wylie stod frem for at afsløre Cambridge Analytica, hvilket var startskuddet til en turbulent tid for det almægtige Facebook.

Nu tyder noget dog på, at Facebook igen er på vej ud i en krise. Det er nemlig ikke Cambridge Analytica, der er den eneste tredjepart, som Facebook deler brugernes data med.

Store mobilproducenter som BlackBerry, Apple og Samsung har ifølge Facebook også adgang til Facebook-brugernes data, men bruger det, ifølge Facebook selv, udelukkende til at forbedre oplevelsen på Facebook for brugerne. På den måde anser Facebook ikke mobilproducenterne som værende tredjepart.

Så meget ved din smartphone om dig

smartphone

Selvom Facebook ikke selv mener, at mobilproducenterne er tredjepart, så har de altså stadig adgang til et hav af oplysninger gennem såkaldte enhedsaftaler mellem Facebook og de store producenter.

Når du henter Facebook-appen til din smartphone, giver du samtidig tilladelse til, at disse data må bruges, men hele problemet opstår, fordi producenterne også får adgang til dine venners data, som ikke nødvendigvis har givet tilladelse til det.

Din smartphone ved meget om dig, og hvis det er en af de store producenter, der har indgået et datasamarbejde med Facebook, kender den til alt lige fra din civiltilstand og religion til din politiske overbevisning og fremtidige begivenheder.

Faktisk har producenterne adgang til over 50 forskellige typer af data om både dig, dine venner og dine venners venner.

Facebooks comeback

Efter den såkaldte Cambridge skandale lancerede Facebook en lang række værktøjer, der havde til formål at imødekomme den massive kritik. Selvom flere af funktionerne i forvejen eksisterede, så gjorde mediet dem nu lettere tilgængelige for brugerne.

De har nemlig givet muligheden for, at brugerne nemt og enkelt kan tilgå den information, som Facebook har om dem samtidig med, at det er muligt at downloade de data, der findes om den enkelte bruger. Vi har tidligere skrevet dette blogindlæg om den samme mulighed på Instagram.

Derudover giver funktionerne muligheden for at Facebook-brugerne kan se hvilke informationer, der deles med tredjepart – i hvert fald dem som Facebook selv definerer som tredjepart. Formålet med ændringerne i Facebooks funktioner var primært at opnå en større gennemsigtighed for brugerne og altså ikke et forsøg på at få endnu flere rettigheder.

På trods af at det er blevet nemmere for brugerne at finde informationer om privatlivsindstillinger, så har det ikke nødvendigvis forbedret gennemsigtigheden for brugerne – i hvert fald ikke når tredjeparter bliver et definitionsspørgsmål.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen