Hacker på facebook, instagram, twitter og whatsapp

Hacket og kapret – når din SoMe profil bliver målet for et cyberangreb

Hacker på facebook, instagram, twitter og whatsapp

I en verden, hvor vi er stadig mere forbundet online, er vores SoMe profiler blevet en essentiel del af vores hverdag. Et sted hvor vi plejer relationer, deler glimt af vores hverdag, samarbejder og networker på tværs af by- og landegrænser.

Introduktionen af nye teknologier og den stigende onlinetilværelse på sociale medier har åbnet verden, men også åbnet døren på klem for cyberkriminelle, der ser det som en oplagt mulighed for at udnytte vores profiler for at udøve deres ulovlige aktiviteter fra. Hackerne bliver stadig mere kreative og benytter sig af forskellige metoder for at bryde ind i dine private oplysninger.
Fra brute force angreb og phishing, til social engineering og udnyttelse af sikkerhedshuller, er der mange veje ind til vores sociale profiler og private information.

Det stigende problem med hackede profiler er blevet en udfordring for både enkeltpersoner og virksomheder, da hackerne finder stadig mere kreative måder at bryde igennem sikkerhedsforanstaltningerne og på den måde få adgang til vores personlige oplysninger og netværk.
En hacket profil kan have alvorlige konsekvenser for både privatpersoner og virksomheder. Misbrug af private data, økonomiske tab og ødelæggelse af online omdømme er blot nogle af de store konsekvenser, som kommer ud af en hacket profil.

I dette blogindlæg vil vi dykke ned i problemet med hackede online profiler, udforske hvordan hackere opererer, samt hvilke konsekvenser det kan have for ofrene.
Vi vil også give dig værdifulde råd om, hvordan du kan beskytte dine online profiler, og hvad du skal gøre, hvis uheldet allerede har været ude, og du er blevet ramt af et cyberangreb.

Hvordan kan en hacker bryde ind på min profil?

Phishing, brute force og social engineering er tre almindelige angrebstyper inden for cybersikkerhed, som cyberkriminelle bruger for at få adgang til private oplysninger og systemer. I denne korte introduktion vil vi give et overblik over hvert af disse begreber og deres metoder.

  • Et brute force angreb er en metode, hvor hackerne forsøger at gætte din adgangskode ved at forsøge sig frem med et stort antal kombinationer, indtil de finder den rigtige.
    Selvom det lyder omstændigt, er dette stadig en af de mere udbredte hacking metoder. Hackerne bruger automatiserede værktøjer, der genererer og tester adgangskoderne hurtigt og effektivt. Et brute force angreb er ofte succesfuldt, når brugeren har anvendt en svag eller forudsigelig adgangskode.
    For at beskytte dine profiler mod denne type angreb, er det vigtigt, at du vælger adgangskoder, der er unikke og stærke.
  • Phishing er en teknik, hvor hackerne forsøger at narre dig til at afsløre dine adgangskoder og andre følsomme oplysninger ved at udgive sig for at være en troværdig kilde, såsom en bank eller en e-mail-tjeneste. Dette kan gøres gennem falske mails, sms’er, telefonopkald eller websteder, der er programmeret, så de ligner de legitime organisationer.
  • Social engineering er en relateret metode, hvor hackeren udgiver sig for at være en anden. Dette kan involvere at opbygge relationer med ofrene, udspionere deres online aktiviteter og manipulere dem til at afsløre deres legitimationsoplysninger.

For at forhindre phishing og social engineering er det vigtigt at være opmærksom, når du færdes online, og ikke klikke på mistænkelige links eller dele personlige oplysninger med ukendte kilder.

Vil du læse mere om, hvordan du sikrer dig mod hackerangreb ved at bruge sikre kodeord, kan du læse mere lige her:
Sådan beskytter du dig selv mod hacking.

Stjålet online identitet

Misbrug af personlige oplysninger

Når en hacker får adgang til din online profil, får de samtidig adgang til en skattekiste af personlige oplysninger om dig.
Ofte vil de få navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og din fødselsdato – data, der er helt almindelige at dele med et socialt medie. De får også adgang til viden om dine interesser og hvem din familie og venner er.
Disse oplysninger kan misbruges på mange forskellige måder – f.eks. til at sende spam ud i dit netværk, sprede malware, få oplysninger ud af dit netværk og meget mere.

Når en hacker har overtaget din online profil, kan de udgive sig for at være dig og udføre skadelig adfærd, der kan falde tilbage på dit navn. For eksempel at sende upassende indhold, chikanere andre brugere og sprede falske oplysninger.
En hacket SoMe-profil kan derfor have alvorlige konsekvenser for dit online omdømme, både privat og professionelt, da det på sigt kan være skadeligt for dine relationer og muligheder.

En af de mere alvorlige konsekvenser af at få sin online profil hacket er risikoen for økonomiske tab og identitetstyveri.
Hackeren kan udnytte de oplysninger, han har om dig, til at oprette nye profiler, gøre køb i dit navn og sågar ansøge om lån. Dette kan føre til betydelige økonomiske tab og ødelægge din kreditvurdering. Ofre for identitetstyveri kan bruge måneder eller endda år på at rydde op i økonomiske problemer og genoprette deres identitet.

Tidlige tegn på at din profil kan være hacket

At opdage en kompromitteret konto tidligt kan gøre en stor forskel i at begrænse skaden og få beskyttet dine private data. Derfor er det altid vigtigt at være opmærksom på mistænkelig aktivitet på din konto og straks reager ved at skifte dit password og tilføje

  • Et tidligt tegn, som du aldrig må overse, er enhver form for uventede adgangskodeændringer.
    Måske modtager du en sms eller e-mail om, at du har ændret din adgangskode, uden at du selv har bedt om det? Eller en dag pludselig oplever ikke at kunne logge ind med din sædvanlige kode?
    Det er meget vigtigt at handle hurtigt, da dette er et utvetydigt tegn på, at der er en anden end dig, der har adgang til din konto.
  • Et andet tegn på, at din profil kan være hacket, er ukendte aktiviteter og beskeder, der vises på din konto. Dette kan omfatte opslag, du ikke har lavet, beskeder, du ikke har sendt, eller venskabsanmodninger og følgere, du ikke genkender. Hvis du bemærker sådanne mistænkelige aktiviteter, er det vigtigt at undersøge sagen yderligere og straks ændre dine adgangskoder og sikkerhedsindstillinger for at forhindre yderligere skade.
  • Et sikkert tegn på at noget er galt er, hvis dine venner og bekendte gør dig opmærksom på, at de modtager mistænkelige beskeder og anmodninger, eller ser ukarakteristiske opslag fra din hånd.

 

Hacker stjæler personlige informationer

Min profil er blevet hacket, hvad gør jeg nu?

Lad os bare sige det, som det er. Hvis du har været så uheldig at blive hacket, kræver det viden, professionalisme og ihærdighed at få din profil tilbage.

Først og fremmest er det vigtigt, at hændelsen bliver anmeldt til platformen samt til de relevante myndigheder.
Dernæst er det vigtigt, at du kontakter dit netværk og informerer dem om problemet. På denne måde undgår du, at de afgiver personlige oplysninger til hackeren eller kommer til at klikke på et skadeligt link.

Vi har mange års erfaring med at hjælpe både virksomheder og private med at få deres profiler retur og ved derfor, at det er en omfattende og tidskrævende proces.

Har du brug for hjælp til at få din hackede profil genoprettet, står vores team af SoMe-eksperter klar til at hjælpe dig med problemet.

Kontakt os lige her!

CTA hacket (#14)

Hjælp - min profil er blevet hacket!

John Nielsen