Hacking af sociale medier

Er din virksomheds sociale medier sårbare overfor hackerangreb?

Hacking af sociale medier

En udfordring, som rigtig mange virksomheder oplever i øjeblikket er hacking af deres sociale medie profiler. Vi oplever i stigende grad, at virksomheder kommer til os, fordi deres sociale medier er blevet hacket, eller fordi de på den ene eller anden måde ikke længere kan få adgang til deres sociale medier.

Det er naturligvis et stort problem, særligt fordi mange virksomheder bruger de sociale medier til deres markedsføring. Er din virksomheds sociale medier også sårbare, hvis du eller en af dine medarbejdere bliver hacket? Så bør du gøre noget ved det nu.

Få et SoMe-sikkerhedstjek ved at kontakte os på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvornår din virksomhed er sårbar overfor hacking, og hvilke konsekvenser hacking af din virksomheds sociale medier kan give dig. Vi giver dig derudover tips til, hvad du selv kan gøre proaktivt for at mindske risikoen for, at du mister adgang til dine sociale medier.

Hvilke virksomheder er i risiko for at blive hacket?

Alle virksomheder, uanset størrelse, branche og geografisk placering kan være i risiko for at få deres sociale medier hacket. Vi oplever særligt, at det er mindre virksomheder, selvstændige og iværksættere, der får deres sociale medie profiler hacket og mister adgang.

En af de væsentligste årsager til dette er, at mange små og nystartede virksomheder ikke har samme sikkerhedsprocedurer som mellemstore og større virksomheder. Hvis sikkerheden ikke er i top, eller en medarbejder kommer til at lave en fejl, er der således en øget risiko for, at virksomhedens sociale medier bliver hacket.

Hvornår er virksomheden sårbar overfor hacking?

Hacker

Det er derfor vigtigt, at du og dine medarbejdere i virksomheden er opmærksomme på, hvornår virksomhedens sårbarhed overfor hacking er særligt høj.

Herunder har vi samlet nogle af de situationer, der kan være med til at gøre virksomheden sårbar overfor hacking:

  • Svage adgangskoder

Simple adgangskoder samt brug af samme adgangskode i længere tid kan invitere hackere indenfor. Komplekse adgangskoder er derfor afgørende for at holde uvedkommende ude.

  • Manglende to-faktor-godkendelse

To-faktor-godkendelse er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, som gør det sværere for hackere at få adgang til dine konti.

  • Hacking af medarbejdernes enheder

Hvis dine medarbejdere bliver hacket, og har adgang til virksomhedens sociale medier via deres private eller arbejdsenheder, er der en øget risiko for, at hackerne også kan få adgang til virksomhedens sociale medier.

Sådan påvirker hacking din virksomhed

Virksomheders sociale medier kan være en guldgrube for hackere. Omvendt kan det få store konsekvenser for din virksomhed, hvis du bliver hacket eller på anden måde mister adgang til dine sociale medier. Nogle af de potentielle konsekvenser det kan have for din virksomhed er:

  • Tab af kommunikation med kunder

Mange virksomheder bruger de sociale medier som kommunikationsværktøj til kunder. Mistet adgang kan føre til brudt kommunikation og utilfredse kunder.

  • Skade på brand og omdømme

Hvis din virksomheds sociale mediekonto bliver hacket, kan det føre til spredning af falsk information eller upassende indhold, hvilket kan være med til at skade din virksomheds brand og omdømme.

  • Mindre trafik og færre salg

Mange virksomheder bruger sociale medier som markedsføringskanal til at fremme produkter og tjenester. Uden adgang til disse platforme kan markedsføringsindsatsen blive alvorligt hæmmet, hvilket kan resultere i mindre trafik til hjemmesiden og færre salg.

  • Færre konkurrencefordele

Manglende adgang til sociale medier kan give konkurrenter en fordel, især hvis de fortsætter med at engagere sig med kunder og fremme deres brand på disse platforme.

  • Tab af kundeengagement

Sociale medier bruges ofte til at opbygge og vedligeholde relationer med kunder. Mistet adgang kan føre til et fald i kundeengagement og loyalitet.

  • Økonomiske omkostninger

At genskabe adgang til en hacket sociale medieprofil kan være både tidskrævende og dyrt, og kræver meget tålmodighed. Derfor er det en god idé så vidt muligt at lave tiltag, der kan være med til at forebygge og beskytte mod hacking.

Tips til at forebygge mistet adgang til sociale medier

Mistet adgang til sociale medier

Når du som virksomhed mister adgang til dine sociale mediekonti, kan det naturligvis skyldes, at dine sociale medier er blevet hacket af en udefrakommende. Det kan dog også være, at du ikke har sørget for at have administratoradgang eller login til din virksomheds sociale mediekonti, og derfor ikke kan få adgang.

Vi har derfor samlet 4 simple tips til at forebygge mistet adgang til din virksomheds sociale medier:

  • Lav stærke adgangskoder

Brug komplekse adgangskoder, der indeholder en kombination af bogstaver, tal og specialtegn og skift dem regelmæssigt.

  • Sørg for to-faktor godkendelse

Aktivér to-faktor-godkendelse, hvor det er muligt. En sekundær bekræftelse ud over adgangskoden giver en større sikkerhed. Vi bruger selv godkendelsesappen Authy, som kan holde styr på alle koder til forskellige platforme.

  • Hav styr på, hvem der er administrator

I mange tilfælde skyldes mistet adgang til sociale medier, at en tidligere medarbejder er den eneste, som har administratoradgang. Sørg derfor for at have styr på, hvem der er administrator på diverse sociale medier, og sørg for at du selv og alle de medarbejdere, der har brug for det, har adgang. Brug eventuelt rollebaseret adgangskontrol.

  • Uddan medarbejderne

En medarbejder, der ikke kan genkende et phishing-forsøg, kan være en åben dør for hackere. Sørg derfor for at uddanne medarbejdere i sikkerhedspraksis, og gør dem opmærksomme på fælles phishing-teknikker.

 

Ønsker du flere gode tips til, hvordan du forebygger og beskytter din virksomhed mod hacking, bør du læse vores blogindlæg om online sikkerhed. Her får du flere gode råd til, hvordan du beskytter dine sociale medier, mail og private enheder mod hackerangreb.

Hvad skal du være opmærksom på, når du er blevet hacket?

Ukendt aktivitet paa sociale medier

De fleste virksomheder opdager forholdsvist hurtigt, når deres sociale medier er blevet hacket. Nogle tegn på at din sociale medieprofil er blevet hacket kan blandt andet være ændring af adgangskode eller ukendte aktiviteter på din virksomheds sociale medier.

Hvis du oplever nogle af disse ting, er det vigtigt at handle på det, da disse kan være tidlige tegn på, at din virksomheds sociale medier er blevet hacket. Du kan læse mere om, hvilke tegn der er på, at din profil er hacket, og få mere viden om, hvordan en hacker kan få adgang til din virksomhedsprofil i vores blogindlæg ”Hacket og kapret – når din SoMe profil bliver målet for et cyberangreb”.

Få en gennemgang af din sikkerhed på sociale medier

Vil du mindske risikoen for at blive hacket og miste adgangen til din virksomheds sociale medier, er det vigtigt at du arbejder proaktivt med at øge sikkerheden, og sørger for, at kun de vigtigste personer i din virksomhed har administratoradgang.

Vil du gerne have et sikkerhedstjek af din virksomheds sociale medie adgange, kan vi hjælpe. Vi tilbyder en gennemgang af din virksomheds sikkerhed på sociale medier, hvor vi blandt tjekker for og opretter to-faktor-godkendelse, tilføjer administratorer og rolleadgang mm.

Kontakt os i dag for et SoMe-sikkerhedstjek på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk. Du kan også udfylde nedenstående kontaktformular for at høre mere.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen