Derfor er data afgørende for din indsats på sociale medier
Sociale medier som for eksempel Facebook og Instagram er ikke længere blot forbeholdt private. Førhen blev de forskellige sociale medier mest af alt brugt til, at brugerne kunne interagere med hinanden. Det gjorde man ved at følge med i billeder, statusopdateringer og anden aktivitet.
I dag er sociale medier en vigtig del af enhver virksomheds markedsføringsmæssige indsatser. For virksomhederne handler det nemlig om at være til stede, der hvor målgruppen også er – og det er de i langt de fleste tilfælde på de sociale medier.
Særligt Facebook giver muligheden for at eksponerer en ydelse eller et produkt ekstremt effektivt – i hvert fald hvis man formår at bruge det rette budskab. Målgruppen er nemlig ikke helt så svær at identificere, som hvad der har været tilfældet førhen. Facebook samler alle oplysningerne om brugerne, og virksomhederne kan, ved hjælp af databehandling, bruge netop disse dataindsamlinger effektivt i deres markedsføring på de forskellige platforme.
Så meget ved Facebook om dine kunder
Faktisk kan man sige, at Facebooks største indtægtskilde er dataindsamling og databehandling, og man kan også sige, at Facebook kender dig bedre, end hvad der er tilfældet med mange i din omgangskreds. Når du bruger Facebook, giver du dem en del af dit privatliv, idet alle data både trackes og gemmes.
De data som Facebook især holder øje med er, hvordan du bevæger dit rundt på mediet: dit bevægelsesmønster. Du har måske opdaget, at de virksomheder du har besøgt, bliver ved med at forfølge dig. På samme måde kan din virksomhed også forfølge jeres besøgende – altså dem der i forvejen har vist interesse for jeres virksomhed.
Facebook benytter ikke blot databehandling, når brugerne – altså dine potentielle kunder – navigerer rundt på Facebook. Der bliver nemlig også indsamlet data, når de søger andre steder på nettet.
Så hvorfor ikke benytte den databehandling?
Selvom det kan lyde skræmmende, at Facebook kender dig så godt, så har det også nogle fordele. Som virksomhed kan man nemlig købe disse indsamlede data så at sige. Det gør man gennem betalt annoncering.
Facebook bliver kun dygtigere. De er blevet dygtigere til at filtrere de nyheder, som ikke har relevans for modtageren, og de har brugervenlighed i højsædet – præcis ligesom vi kender det fra søgemaskinegiganten Google.
Det er derfor ikke længere nok blot at poste lidt opdateringer og billede på sin egen side. På den måde når man i hvert fald ikke særlig langt, og man formår slet ikke at udnytte det store potentiale, der i virkeligheden er på sociale medier.
Ved hjælp af Facebooks dataindsamling og databehandling kan man nemlig opstille annoncer, der udelukkende bliver eksponeret for relevante personer. De potentielle kunder. Dem i jeres målgruppe. Det er der flere fordele ved, og så slipper man endda for at bruge unødvendige annoncekroner.
Få styr på kommunikation og budskab
På trods af at databehandling er et afgørende aspekt, når det kommer til virksomheders indsats på de sociale medier, så kan det altså ikke klare tricket alene.
For at få succes med både tilstedeværelsen og annonceringen på sociale medier, kræver det desuden, at man formår at formidle sit budskab til målgruppen – altså den rette kommunikation. Facebook brugere har ikke meget tålmodighed, og det handler derfor om at skabe blikfang og værdi lige fra start.
Inden man påbegynder sin indsats, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ind i målgruppens behov, og at man, uden at blinke, kan sige, hvad der har værdi for den konkrete målgruppe.
Hvis man mestrer formidlingen, så klarer Facebook både databehandling og indsamling af data, og så er der mulighed for succes på verdens største sociale medie.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407