Brug humor i din markedsføring – det virker!

Humor i markedsfoeringen

I et nyhedsbrev, som vi sendte for et par uger tilbage, kunne du læse om, hvordan du med fordel kan bruge humor i din markedsføring. Særligt gifs kan være med til at fange og holde din målgruppes opmærksomhed.

Har du ikke set vores nyhedsbrev om humor og gifs, kan du se det her. Gå ikke glip af vores kommende nyhedsbreve – tilmeld dig her.

Folk reagerer ud fra deres følelser

Der er kommet større konkurrence om forbrugernes opmærksomhed. Alle virksomheder vil gerne markedsføre sig selv over for deres målgruppe, og de anvender flere forskellige platforme til det. I dag er særligt retargeting populært blandt marketingmedarbejdere, da det er langt bedre målrettet annoncer end med en bannerannonce på en hjemmeside.

I 2015 skrev Dansk Markedsføring, at ”følelser skaber reklameeffekt” – følelser kan med andre ord være med til at øge antallet af dine konverteringer. Når du bruger følelser (og humor) i din markedsføring, vil din målgruppe også reagere på din markedsføring. På sociale medier ses det i form af likes, kommentarer og delinger. Derudover vil det også skabe omtale blandt de personer, som budskabet når ud til.

Tidligere i år lavede Adobe en undersøgelse blandt europæiske forbrugere. Her blev forbrugerne bllandt andet spurgt ind til, hvordan online reklamer kan forbedres. Hertil svarede hele 29%, at humor ville være en god måde at forbedre reklamerne på. Derudover svarede 17%, at hvis reklamerne talte mere til forbrugernes værdier og holdninger, ville de skabe en endnu større effekt.

YouTube afslører forbrugernes favoritter

Youtube videoer

Man skulle næsten tro, at Rådet for Sikker Trafik havde taget udgangspunkt i Adobes undersøgelse. I hvert fald fik de lavet en stribe oplysningsvideoer, hvor humoren i høj grad er i centrum. Her er der selvfølgelig tale om de ”Nederen Forældre”, som har genereret flere millioner visninger på YouTube.

I den nyudgivne YouTube Rewind bliver de mest afspillede vidoer i Danmark afsløret – og her tager Rådet for Sikker Trafik en klar førsteplads med over 4 millioner visninger. Selvom Rådet for Sikker Trafik har benyttet sig af alle de rette virkemidler, er de selv overrasket over, hvor mange personer deres oplysningsreklame er nået ud til.

Nå mange personer på et lavt budget

Kampagneprojektleder Lisbeth Sahl fra Rådet for Sikker Trafik har udtalt til Googles nyhedsblog, at de ikke har brugt særlig mange annoncekroner på at sprede budskabet. Succesen med ”Nederen Forældre” skyldes i stedet, at kampagnen har brugt de helt rette virkemidler: humor og en catchy sang.

Jeg har tidligere skrevet om, hvorvidt du skal uploade dine videoer på YouTube, Vimeo eller direkte på Facebook. Her skrev jeg også, at YouTube er det oplagte valg, hvis du gerne vil nå ud til mange mennesker. Dette understøtter kampagnen ”Nederen Forældre” i høj grad.

YouTube er verdens største videodelingstjeneste, og verdens andenstørste søgemaskine. Laver du godt indhold, der taler til folks følelser, kan du også nå ud til rigtig mange mennesker – også uden et annoncebudget.

Slå også på andre følelser

Følelser i markedsføringen

Humor bliver ofte anvendt i markedsføring, da det kan udløse dopamin, som er hjernens lykkestof. Når dette sker, er vi mennesker kodet til at opsøge følelsen igen, så vi kan få mere dopamin. Derfor vil vi også være positivt stillet over for samme afsender – eksempelvis Rådet for Sikker Trafik. Vi vil altså være mere modtagelige overfor næste video fra afsenderen – altså næste video om de ”Nederen Forældre”.

Humor er dog ikke den eneste følelse, du kan slå på. I modsatte grøft er der sorg og tristhed. Disse følelser giver ikke modtagerne dopamin. I stedet vil mange opleve, at de får lidt stof til eftertanke – eller måske rammer det personens samvittighed.

Eksempelvis bruger WSPA forfærdelige billeder af dyr, der bliver mishandlet, i deres markedsføring. De samme virkemidler bruger Amnesty International, når de viser videoklip fra krigszoner. Af lidt mildere karakter kan Trygs ”Har du reddet liv uden at vide det?” nævnes, men som i høj grad kører på følelser.

Opsummering

Du kan opnå store fordele ved at tale til din målgruppes følelser, når du målretter videoer eller andre markedsføringsindsatser mod dem. Særligt humor anvendes i høj grad, da vi mennesker opsøger underholdning, særligt når vi færdes på nettet.

Omvendt findes der også mange eksempler på virksomheder, som kører på det triste. Her er formålet ofte at ramme folks samvittighed, eller på anden måde nå ind i hjertet på modtagerne.

Der findes et hav af eksempler på kampagner, der kører på følelser, og det er også denne type kampagner, der opnår størst succes for et mindre markedsføringsbudget.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

Mette Therese Røser