50 % flere konverteringer efter ny hjemmeside

50 % flere konverteringer med sporing og ny hjemmeside for køkkenkæde

50 % flere konverteringer efter ny hjemmesideKøkkenkæden KVIK Køkkener har i samarbejde med Group M i år lanceret en ny hjemmeside.

Fokus var på bedre at være i stand til at følge de besøgende rundt og vise dem relevant annoncering og konvertere dem bedre ved hjælp af en ny hjemmeside.

Resultaterne lod ikke vente på sig. En måned efter den redesignede hjemmeside var lanceret steg konverteringer med 50 %. Det skyldes både selve hjemmesiden, men også i høj grad KVIKs evne til bedre at markedsføre sig overfor kunderne, når det var relevant.

Det hele er beskrevet i Børsen.

Kun 10 % af befolkningen er i målgruppen – men hvem?

Kun 10 % af befolkningen er i målgruppen – men hvem?Kun 10 % af den danske befolkning leder på et givent tidspunkt efter et nyt køkken. Den ”rullende målgruppe” gør det svært for KVIK at bruge deres markedsføringsbudget. Hvis de laver en TV-annonce er 90 % af visninger spildte, da de seere ikke leder efter et nyt køkken.

Med den nye hjemmeside har KVIK derfor benyttet mulighederne for at følge deres besøgende med cookies og remarketing. Når du i dag besøger KVIKs hjemmeside bliver du, såfremt du er logget ind på Facebook, identificeret og der bliver rettet markedsføring mod dig.

Det giver bedre mening med budgettet at målrette dem, der aktivt leder efter køkkener end den brede befolkning ved hjælp at TV-reklamer.

KVIKs markedsføringschef Kasper Granat udtaler til Børsen, at når KVIK har identificeret dig som interesseret i et køkken ”vil vi gerne betale mere for at få fat på dig”.

Sådan remarketing kan lade sig gøre blandt andet på Facebook og direkte i AdWords. Med Google AdWords er det muligt at byde højere klikpriser i SERPs for ens remarketing-liste, ligesom markedsføring kan rettes mod samme ved hjælp af det stort omspændende display-netværk.

Ikke for mange reklamer

Med remarketing er det muligt alene på Facebook at følge en kunde i op til 180 dage. Har kunden afgivet sin e-mail adresse kan det ske i teorien til evig tid – indtil forbrugeren aktivt afmelder sig. Det er en magt, KVIK og andre annoncører skal bruge varsomt.

”Vi har indbygget frekvensstyring, som sikrer, vi ikke bliver overeksponeret” fortæller KVIKs markedsføringschef til Børsen.

For mange reklamer eksempelvis på Facebook giver risiko for at den enkelte bruger irriteres og forbinder KVIK med noget negativt. For mange visninger kan også føre til spam-anmeldelser, hvilket vil trække KVIKs annoncer på Facebook ned som et hele og gøre det dyrere for køkkenkoncernen at annoncere på Danmarks mest populære sociale medie.

Ikke alene online spores kunderne. I dørene til fysiske butikker – der, hvor den reelle konvertering ofte sker – er der indbygget følere, så butikkerne kan måle på deres antal ”besøgende” fra dag til dag, måned til måned og år til år. Den data bindes sammen med webshoppen og giver grundlag for at træffe informerede strategiske beslutninger for kæden fremadrettet.

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen