Favrskov Erhvervsråd: Nethandlen i Favrskov skal fremmes
Nethandelen i Favrskov kommune skal fremmes for at styrke væksten i kommunen. Det udtaler erhvervschef i Favrskov Erhvervsråd Søren Asp Mikkelsen til Stiften.dk, og han fortsætter – “danskerne handler mere og mere over nettet, og derfor bør erhvervslivet i Favrskov også satse på at sælge varer online”. Den holdning deler vi hos OnlineSynlighed.dk.
Som lokal virksomhed, der arbejder med netop at forbedre virksomheders position på internettet og med online handel, hilser vi dette initiativ velkommen. I den anledning, vil vi gerne benytte lejligheden til at give 3 simple, men meget vigtige råd til både lokale virksomheder og i resten af landet, når markedspladsen via nethandlen skal erobres.
Mobilvenlighed
De fleste af os bruger efterhånden vores smartphones til at surfe på internettet med – men et hastigt stigende antal af os bruger også telefonen til at handle online. Ifølge Danmarks Statistiks 2015-undersøgelse om IT-anvendelse i befolkningen, anvender 86 % af mobilbrugere deres telefoner til at gå på internettet med.
Det amerikanske firma Demandware forudsiger desuden, at nethandel fra mobile enheder overhaler nethandel fra computere allerede i 2017 i USA. Det går dog ikke helt lige så hurtigt i Danmark, selvom vi er blandt de mest nethandlende i Europa – mere end 80 % af danskerne bruger, ifølge Danmarks Statistik, internettet til at shoppe, og godt hver sjette handel sker fra telefonen.
Det kan derfor ikke diskuteres, at mobilvenlighed bør have meget høj prioritet hos danske netbutikker. Desværre er der stadig en stor del af e-shops, der ikke responsivt designede, hvilket er en kæmpe hæmsko, når det kommer til e-handel fra smartphones.
Tilmed har det også konsekvenser for din webshops placering i søgemaskineresultater, hvis din hjemmeside ikke er optimeret til mobiler. Læs mere om mobilvenlighed i et tidligere blogindlæg om det. Snart vil mobilvenlige hjemmesider også få et særligt ”tag” i søgeresultaterne, når brugerne anvender Google på deres smartphones, hvilket skal forbedre brugeroplevelsen.
Søgemaskinevenlighed
For netbutikker virker det ofte ikke oplagt at have meget tekst på siderne – men tekst er faktisk en nødvendighed for, at Google og andre søgemaskiner kan finde ud af at tælle en side med i søgeresultaterne. Uden tekst giver en side ikke Google noget praj om, hvad brugerne kan finde på den, og derfor kan den ikke medtages i resultaterne.
Derfor handler søgemaskinevenlighed i høj grad om, at der skal være tekst på alle de sider, som dine potentielle kunder skal kunne finde gennem Google-søgninger. Og i den sammenhæng er tekst ikke bare tekst – det skal også være søgemaskinevenlig tekst. Det betyder, at der skal være en vis koncentration af søgeord og relevans i forhold til søgeordet i teksten.
Dertil kommer intern linkbuilding, som er en vigtig del af at gøre sin hjemmeside søgemaskineoptimeret. Det er sådan noget som at linke til andre sider på ens website. Intern og ekstern linkbuilding, samt søgemaskineoptimeret tekst, er blot nogle af de faktorer, der spiller ind på ens placering i søgeresultaterne.
Læs vores 70 vigtige tjekpunkter om SEO og få en idé om, hvad der skal til for at blive synlige på nettet. Du kan også kontakte os og få SEO-rådgivning.
Online synlighed
Der er mange måder at optimere sin online synlighed på – mange virksomheder fokuserer på at nå så høj en placering i søgemaskinernes resultater som muligt, men glemmer værdien for sine kunder undervejs.
At blive synlige for sine potentielle kunder på internettet er en kompliceret sag, og der findes ikke nogen smarte tricks og genveje til at få skabe mere salg i sin butik. Flere besøgende betyder ikke en højere konverteringsrate, hvis man ikke har noget godt indhold.
Hos OnlineSynlighed.dk udfører vi ikke bare søgemaskineoptimering for vores kunder. Vi rådgiver også om, hvordan hver enkelt virksomhed kan skabe mere værdi for sine kunder. Det handler om kvalitet, og om ikke at være bange for at dele ud af sin viden.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407