10 konkrete tips der øger din CTR
At ligge på side 1 på Google er ikke ensbetydende med, at du får flere besøgende ind på din hjemmeside. Det handler nemlig ligeså meget om, hvorvidt du formår at fange læserens interesse og nysgerrighed i søgeresultaterne.
En effektiv og god SEO-titel og metabeskrivelse kan gøre underværker for din CTR (klikrate), men der findes mange andre faktorer som spiller ind på, om de besøgende rent faktisk klikker sig ind på din hjemmeside. Læs med i artiklen, og bliv klogere på, hvordan du øger din CTR med disse 10 konkrete tips.
Vi kommer ind på følgende:
- Hvad er CTR og hvorfor er det så vigtigt?
- 10 tips der øger din CTR
- Tjek din loadinghastighed
- Brug struktureret data
- Brug billeder og video
- Skriv hvad din side omhandler i din URL
- Konklusion
Hvad er CTR og hvorfor er det så vigtigt?
CTR står for Click through Rate (klikrate) og er en betegnelse for forholdet mellem det antal af besøgende der ser dine opslag/annoncer, og dem der rent faktisk klikker sig ind på dit opslag.
CTR er vigtigt, fordi det giver dig en god indikation af, om du formår at tiltrække dine besøgende gennem dine tekster, eller om de hellere søger et andet sted hen. Hvis du øger og forbedrer din CTR, kan det give trafik til din hjemmeside. Også selvom du måske ikke ligger som det første resultat på Google. Samtidig så kan en høj CTR være med til at give dig en højere placering i Googles søgeresultater. Det kan du, fordi Google lægger mærke til, hvor mange besøgende din side får, hvilket påvirker din placering.
Derfor kan det godt svare sig at arbejde med sin CTR, så den forbedres. Nedenfor har vi samlet de bedste tips til dig, så du kan gå i krig med optimering af din CTR med det samme.
10 tips der øger din CTR
Vær kreativ med dine metabeskrivelser
Dine metatekster er den tekst/beskrivelse som dukker op i søgeresultaterne under SEO-titlen (title tag). Den har stor betydning for, om dine kunder finder det interessant at klikke sig ind på din hjemmeside. Selvom den ikke har betydning for din SEO og dermed din placering i Googles søgeresultater, så skal du stadig gøre dig umage med den. Det betyder også, at du selvfølgelig også skal være kreativ, når du skal skrive dine metatekster. Sørg for at inkludere et eller flere af dine søgeord, som du gerne vil findes på. Du bør se beskrivelsen som et lille resumé af din side. Hvad handler siden om? Hvad skal der til, for at du selv vil læse artiklen? Fang læserens interesse ved at vise dem, at de kan finde svaret på deres spørgsmål på din hjemmeside. Du kan læse mere om, hvordan du bedst optimerer metatekster her.
Brug longtail søgeord
Når du skal skrive dine SEO-titler, er det selvfølgelig altid en god ide at bruge de relevante søgeord, som du gerne vil findes på. Men i stedet for at bruge et enkelt søgeord, som oftest også har en høj konkurrence, bør du i stedet bruge longtail søgeord. Longtail søgeord består af flere ord i stedet for blot 1 eller 2. Det gør, at din titel bliver mere specifik, hvilket kan give brugerne svar på lige præcis det, de søger, hvilket kan medføre en højere CTR. Brugerne bliver nemlig overbevist om, at din side giver dem svar på lige præcis det spørgsmål.
Gør dig umage med din SEO-titel
Din SEO-titel er den, der er din ranking faktor, og derfor kan du ikke nedprioritere denne del, hvis du ønsker en højere CTR. Din SEO-titel skal være simpel og ligetil, men samtidig forklare brugerne, hvad siden omhandler. Du kan desuden også få stor glæde af at benytte tal i din titel, som eks. i form af ” 4 tips til at få ….” Tallet indikerer noget konkret, og er meget håndgribeligt, hvilket kan øge frekvensen af klik til din side.
Længden på din SEO-titel har også noget at sige ift. CTR. Selvom det er en fordel at have længere søgeords fraser med i sin titel, er det bevist, at der er større chance for at få flere klik, hvis din titel holdes til mellem 15 og 40 tegn. Keep it simple.
Stil spørgsmål
Endnu en effektiv faktor i din SEO-titel er spørgsmål. Stiller du et spørgsmål i din titel, er der større sandsynlighed for, at besøgende klikker sig ind på din side. Det skyldes, at rigtig mange indtaster et spørgsmål på Google, hvis de leder efter et svar. Har du stillet samme spørgsmål som dem i din SEO-titel, vil det også være nærliggende at antage, at du rent faktisk også besvarer spørgsmålet.
Brug imperativ
Et andet godt tip til at få en god SEO-titel er at benytte sig af imperativer i titlen. Dvs. brug udtryk og ord som ”få, lær, kom i gang” osv. Det opfordrer brugerne til handling, og til at gå i gang med at gøre noget.
Brug USP
En rigtig god og effektiv måde at øge din CTR på, er ved at bruge dine USP’er (Unique Selling Points) i din titel og beskrivelse. Dine USP’er er det, der gør dig og dine produkter unikke ift. Dine konkurrenter, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at fremhæve dette ved produktet.
Tjek din loadinghastighed
En hjemmeside må ikke være længere end 1-2 sek. om at loade. Din hjemmesides hastighed kan rent faktisk godt have indflydelse på din CTR, for hvis dine besøgende ikke gider vente på, at siden loader, så kan det resultere i en dårlig CTR. Deres klik når nemlig ikke at tælle med, da de slet ikke lander på siden, fordi den er for længe om at loade.
Brug struktureret data
Struktureret data, også kaldet Shema Markup, kan være til stor gavn for din CTR, hvis du benytter det rigtigt. Med struktureret data får du nemlig mulighed for at give de besøgende mulighed for at se anmeldelser af dine produkter eller generelt få mere information om dine produkter eller din side. Det betyder også, at der er større sandsynlighed for, at de klikker på din side, hvis disse informationer er noget de finder interessant. Derudover har du mulighed for, med struktureret data, at blive vist i det, google kalder Rich Snippets. Det er fremhævede uddrag af din hjemmeside, hvor besøgende ser mere indhold af din hjemmeside. Disse snippets er med til at skille dig ud fra mængden, samtidig med, at de som oftest ligger øverst i søgeresultaterne. det betyder også, at flere finder det interessant og dermed klikker på din side. Så brug struktureret data, hvis du ønsker en højere CTR.
Brug billeder og video
Sandsynligheden for, at du bruger et eller flere billeder, måske video, på din blog eller lign. er ret stor. Og det er også helt klart en fordel, at du bruger visuelle elementer til at skabe blikfang til din side. Ydermere gør det dit indhold langt mere overskueligt at læse, hvis der er et par billeder der bryder teksten. Billeder har desuden vist sig at have en effekt på din CTR, fordi de kan være med til at gøre dig synlig i Googles billedsøgning. Samtidig giver billeder og/eller video også større sandsynlighed for, at din side bliver vist i snippets. For at få mest muligt ud af dine billeder ift. CTR er det dog væsentligt, at du har styr på din billede SEO, herunder alt-tekst, navn osv.
Skriv hvad din side omhandler i din URL
Et effektivt redskab, som er ganske let at implementere, er at ændre din URL-adresse. Mange tænker slet ikke over at ændre deres URL, når de laver en ny side med indhold. Desværre har det vist sig at have en negativ effekt på din CTR, da de besøgende er langt mere tilbøjelige til at klikke på en adresse, der rent faktisk giver mening, modsat nogle tal og forskellige bogstaver. Du bør derfor sørge for at have en beskrivende URL som fortæller noget om indholdet på siden, eller bruge et af dine søgeord i din URL, da det har vist sig at gavne din CTR.
Konklusion
En god CTR kommer ikke af sig selv. Ikke nok med, at du skal skrive godt og værdifuldt indhold til dine besøgende, så skal du også arbejde hårdt for at få klik ind på din hjemmeside. Giv dine besøgende et svar på deres problem, en grund til at de skal besøge netop din hjemmeside. Gør dine SEO-titler interessante ved at bruge søgeordsfraser og USP’er, og sørg for, at din metabeskrivelse indeholder samme søgeord.
Med ovenstående 10 tips kan du nu gå i gang med at forbedre og øge din CTR og din placering i søgeresultaterne. Hvis du synes det er svært, så er der heldigvis hjælp at hente. Hos OnlineSynlighed.dk står vi klar til at forbedre din placering, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 70 13 63 23 eller skrive til os via nedenstående formular.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407