Lokal synlighed til Unik Begravelse

Unik Begravelse er en lokal bedemandsforretning, der tilbyder sine services i Østjylland fra sine kontorer i Hadsten og Aarhus. Særlig i Aarhus er konkurrencen blandt bedemænd hård, og her bliver markedet også præget af, at der er mange store konkurrenter, som har flere afdelinger i og omkring Aarhus.

Mette Marie Nikolajsen, indehaver af Unik Begravelse, kontaktede OnlineSynlighed.dk fordi hun gerne ville være mere synlig i Aarhus.

Ny, moderne hjemmeside

Første skidt mod øget synlighed var, at der skulle laves en ny, mobilvenlig hjemmeside. For Mette Marie Nikolajsen var det her særligt vigtigt, at hjemmesiden skulle udstråle ro og harmoni.

De besøgende på Unik Begravelses hjemmeside er primært familier, der sørger over at have mistet en, de har nær. Derfor var det særligt vigtigt, at hjemmesiden fik en harmonisk fremtoning, og at det er let for de besøgende at navigere rundt.

For mange er det et sensitivt emne, når man taler om begravelser. Derfor var det også meget vigtigt, at alle tekster på hjemmesiden havde det rette tonefald og var personligt og vedkommende.

Som bedemand handler det i høj grad om at udstråle ro og empati, derfor var det også vigtigt, at hjemmesiden skulle udstråle dette.

I et tæt samarbejde med Mette Marie Nikolajsen udviklede vores webdesignere en ny, moderne hjemmeside, som har et harmonisk farvevalg. Hjemmesiden er udviklet, så den viser det overblik, som en bedemand har i sit arbejde.

Vores dygtige tekstforfattere udarbejdede nye tekster til hjemmesiden, som både er søgemaskineoptimeret, og som også er skrevet, så de udstråler empati og ro, samtidig med at læseren får overblikket over, hvad Unik Begravelse kan hjælpe med.

”Jeg er meget tilfreds med den nye hjemmeside. Jeg synes OnlineSynlighed.dk har været gode til at opfange mine ønsker og idéer og realiseret dem på hjemmesiden, så den udstråler mine værdier.”

Mette Marie Nikolajsen, bedemand, Unik Begravelse

Konverteringsoptimering af hjemmeside

Formålet med en ny hjemmeside er ikke kun at være synlig i søgeresultaterne. For alle virksomheder er det altafgørende, at ens hjemmeside også konverterer de besøgende til kunder. Derfor var det også vigtigt, at gøre det let for de besøgende, at kontakte Unik Begravelse.

I konverteringsoptimeringen er der lagt vægt på, at det skal være let både at ringe og skrive til Unik Begravelse. Derfor spiller kontaktformularerne en stor rolle på siden, ligesom det er vigtigt, at de besøgende hurtigt og let kan finde Unik Begravelses telefonnummer.

Lokal synlighed

En ny hjemmeside er ikke nok til at gøre en virksomhed synlig i de lokale søgeresultater. Derfor har vi hos OnlineSynlighed.dk også arbejdet målrettet med lokal SEO, så Unik Begravelse er synlig, når man søger efter en bedemand i Aarhus.

Aarhus er den mest konkurrenceprægede by blandt bedemænd i Østjylland. Da der findes flere forskellige måder at være synlig i søgeresultaterne (annoncer, Google Maps og de organiske søgeresultater), har vores arbejde bestået af en kombination af forskellige værktøjer. For at opnå den bedste synlighed har vi derfor arbejdet med både ekstern søgemaskineoptimering og Google My Business.

For mig er det vigtigt, at familien har mulighed for at vælge en lokal bedemand, som har et lokalt kendskab. En bedemand med lokalt kendskab har mulighed for at hjælpe familien med at udnytte de lokale muligheder til at skabe en helt unik begravelse, der afspejler afdødes personlighed.”

Mette Marie Nikolajsen, bedemand, Unik Begravelse

Samarbejdet fortsætter

Samarbejdet mellem Unik Begravelse og OnlineSynlighed.dk fortsætter:

Nye opgaver, nye tilføjelser til hjemmesiden og en vedvarende indsats for at beholde de flotte placeringer, som Unik Begravelse har fået i søgeresultaterne er grundlaget for det videre samarbejde.

”OnlineSynlighed.dk er en god samarbejdspartner. De giver tips til, hvad der fungerer, og de gør mig klogere på, hvordan internetsøgninger fungerer. Det er en helt ny verden for mig, men OnlineSynlighed.dk gør en indsats for at hjælpe mig med at forstå den. Der er ingen tvivl om, at OnlineSynlighed.dk er teknisk stærke.

Mette Marie Nikolajsen, bedemand, Unik Begravelse

Din genvej til online synlighed

Navn*
Virksomhed*
E-mail*
Tlf. nummer*

Din besked

Jeg accepterer, at mine data gemmes i overensstemmelse med OnlineSynlighed.dk's privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.