Søgeordskannibalisme: Hvorfor du skal undgå det, og hvordan du gør
At få en god placering i et af de øverste resultater på Google er svært. Det ved de fleste.
Mange tror desværre, at det derfor er en god idé at have flere sider med de samme søgeord, fordi det dermed kan hjælpe dem med gode placeringer på Google og større synlighed. Dette er blot ikke tilfældet.
Har du flere sider på din hjemmeside som indeholder det samme søgeord, så er du offer for søgeordskannibalisme. Uanset om du er klar over det eller ej.
Faktisk skader søgeordskannibalisme mere end det gør gavn, og derfor vil det være fornuftigt at tage et kig på din hjemmeside for at sikre dig, at du ikke mister potentielle kunder.
I artiklen her vil vi komme ind på, hvad søgeordskannibalisme er, hvorfor det er så vigtigt at undgå, og hvordan du kan undgå det for fremtiden. Artiklen kommer ind på følgende:
- Hvad er søgeordskannibalisme?
- Derfor skal du undgå det
- Sådan ser du, om du har flere sider med samme søgeord
- Sådan undgår du søgeordskannibalisme
- Undgå søgeordskannibalisme med en klar SEO-strategi
Hvad er søgeords kannibalisme?
Søgeords kannibalisme (keyword cannibalism) betyder, at du har flere sider på din hjemmeside, som indeholder det samme ord. Det betyder, at du rent faktisk konkurrerer med dig selv om placeringen i søgeresultaterne. Selvom det måske ikke lyder så alvorligt, så kan det rent faktisk skade din SEO mere end det kan gøre gavn.
Derfor skal du undgå det
Måske synes du ikke det lyder slemt at have flere sider der rangerer på det samme søgeord. Men sandheden er, at når dine sider er ofre for søgeordskannibalisme går det i høj grad ud over din SEO.
Mindre autoritet
Når du har flere sider der forsøger at rangere på de samme søgeord, deler du din CTR (klikrate) med disse sider. Det betyder, at du konkurrerer med dig selv om at nå en god placering, hvilket bevirker at du måske ender med en lavere placering.
Google kan vælge den forkerte side
Har du flere sider med det samme søgeord, vil Google vurdere dem alle sammen og derefter vælge den side, søgemaskinen finder mest værdifuld. Det kan betyde, at det ikke er den rette side som bliver vist i søgeresultaterne, hvilket påvirker din autoritet og kan medføre forvirrede brugere, som ender på en helt anden side, end den, du have tiltænkt.
Indikerer dårlig kvalitet
Enhver der har en smule kendskab til SEO og Google ved, at hjemmesider bliver vurderet ud fra godt og værdifuldt indhold. Har du flere sider med de samme søgeord, indikerer du til brugerne og søgemaskinerne, at dit indhold er tyndt og spredt ud på flere sider, hvilket kan blive opfattet som dårlig kvalitet. Dermed risikerer du, at brugerne hurtigt forlader din side, og søgemaskinerne ikke vil prioritere dit indhold til brugerne.
Lav konverteringsrate
Med flere sider indeholdende samme søgeord, vil du på et tidspunkt opleve, at en af siderne klarer sig bedre end den anden. Men hvis du ikke får dirigeret dine besøgende hen på denne side, frem for andre sider med samme søgeord, mister du konverteringer fra potentielle nye kunder.
Sådan ser du, om du har flere sider med samme søgeord
Det er heldigvis ikke særlig besværligt at finde frem til sider med de samme søgeord. Det første du kan gøre er at lave en simpel Google søgning på søgeord relevante inden for din branche. Her vil du kunne se alle de resultater som rangerer på det valgte søgeord. Du kan dermed også nemt se, om nogle af dine sider konkurrerer om den samme plads i søgeresultaterne.
En anden måde er at lave en decideret sidesøgning (sitesearch) på Google. Det foregår ved, at du indtaster følgende ”site:ditdomæne.dk søgeord” i søgefeltet på Google. Når du laver en sidesøgning på de søgeord, som du har mistanke om går igen på din hjemmeside, får du en række søgeresultater frem i Google. Herefter vil du kunne se, om der er flere sider med præcis samme søgeord.
Sidst, men ikke mindst, har du også mulighed for at lave en tabel, hvor du opstiller alle dine hjemmesideadresser i venstre kolonne og søgeordet/ordene for den pågældende side i højre kolonne. Herefter kan du løbe listen igennem og hurtigt se, om der er gengangere. Er der det, er det med at få det fikset med det samme. Denne metode er dog lidt mere tidskrævende end de to andre, men er god til at give et overblik og for fremtiden sikre dig, at alle sider rangerer på forskellige søgeord.
Sådan undgår du søgeordskannibalisme
Nu hvor du ved, hvor slemt det kan være for din virksomhed at have søgeordskannibalisme, samt hvordan du finder frem til det, så er det tid til at undgå det.
For at undgå, at flere af dine sider rangerer på de samme søgeord og forespørgsler på Google, kan du tage et grundigt kig på dine sider for at se på, om du kan optimere indholdet på en af siderne. Måske kan du vælge andre søgeord i stedet eller blot mindske antallet af det samme brugte søgeord på begge sider. Du kan i sidste ende også vælge at omstrukturere dine sider, således at du laver din mest værdifulde side om til en landingsside med efterfølgende links til de undersider som indeholder samme søgeord.
Du kan også vælge at slette en eller flere af siderne, så du ender med en enkelt troværdig og værdifuld side som rangerer på et søgeord. Det kan være med til at forbedre din placering i søgeresultaterne, når du ikke længere skal konkurrere med dig selv.
Sidst, men ikke mindst har du dog også mulighed for at kombinere de to eller flere sider, som er ofre for søgeordskannibalisme. Fletter du siderne sammen, vil du formentlig få en langt mere fyldestgørende side med værdifuldt indhold til brugerne.
Det er helt op til dig, hvilken metode, du vælger. Har du ikke lyst til at slette nogle af siderne, kan du kigge på de andre metoder, og forbedre siderne den vej igennem. Det vigtigste her er, at du får gjort noget ved problemet. Så mister du ikke kunder.
Undgå søgeordskannibalisme med en klar SEO-strategi
Søgeordskannibalisme kan have stor indflydelse på din SEO, CTR og konverteringsrate, hvis du ikke gør noget ved det. Har du mistanke om, at dine sider er ofre for søgeordskannibaler, bør du straks tjekke om på, hvilke sider der er tale om. Dernæst skal du se på, hvordan du bedst forhindrer det fremadrettet ved at have en klar SEO-strategi og overblik over, hvilke sider der skal rangere på hvilke søgeord. På den måde sikrer du dig mod det i fremtiden, og du risikerer ikke en dårlig placering i søgeresultaterne, som følge af søgeordskannibalisme.
Har du ikke helt styr på SEO-strategien, kan vi være behjælpelige med dette. Du kan altid ringe til os på telefon 70 13 63 23 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular. Så finder vi frem til, hvilke søgeord, du skal findes på for at få en høj placering i søgeresultaterne.
DK-31929407