Søgeordsanalysen – Hvor god SEO altid starter
Søgemaskineoptimering går ud på at forbedre dit websites placeringer i Googles organiske (ikke-betalte) søgeresultater.
Men uden først at lave en søgeordsanalyse skyder du i blinde – for hvilke søgeord rammer du, og hvad er det egentligt, at danskerne søger på? Er de to lig med hinanden?
Ethvert godt stykke søgemaskineoptimering starter derfor med en søgeordsanalyse. Denne søgeordsanalyse har til formål at finde de vigtigste søgeord.
De vigtigste søgeord vil oftest være på blot ét ord – fx “vaskemaskiner”, “advokat” eller “fodboldhandsker”.
Én side til ét søgeord
Dine vigtige søgeord skal hver have én side tilknyttet sig – dette kaldes også en landingsside. Denne ene side skal blot handle om dette ene produkt. Det kunne for eksempel være en side om fodboldhandsker, hvor titlen på siden er “Fodboldhandsker”, hvor teksten handler om hvor gode ens fodboldhandsker er, hvor der alene er vist fodboldhandsker i vareoversigten og der eventuelt er en video, der viser, hvor gode netop dine fodboldhandsker er.
Dette skaber et så relevant resultat for brugeren som muligt. Det er langt mere relevant end at sende brugeren ind på en side, der hedder “Fodboldudstyr”, hvor alt fra handsker til støvler og fysiotape kan være vist.
Og Google lever som søgemaskine af at sende sine brugere ind på de mest relevante søgeresultater.
Her finder du søgeord
Flere værktøjer kan hjælpe dig med at finde de rigtige søgeresultater. Herunder et udpluk af de mest kendte:
Google Keyword Planner – Googles eget værktøj er det mest brugte. Her får du data direkte fra søgemaskinen selv. Du kan både forespørge om konkrete søgeord, du tror kan bruges, og Google vil selv foreslå andre søgeord.
SearchMetrics – Med SearchMetrics, en betalt service, har du mulighed for at kigge konkurrenterne over skulderen og se deres bedste søgeord. Disse søgeord har du mulighed for at gå ind på. At gå efter konkurrentens søgeord er selvfølgeligt endnu sjovere end blot at bruge ens egne.
Uberkeyword – Dette værktøj bruger Googles eget “Suggest”-værktøj og giver dig en lang række søgeord, der måske kan hjælpe dig videre. Dette værktøj bør du bruge med en vis forsigtighed, da det ikke nødvendigvis serverer dig søgeord med særligt mange søgninger. En lignende, men mere heftig, funktion kan findes i programmet Scrapebox. Sidstnævnte er betalt, mens førstnævnte er helt gratis.
Et søgeord tager lang tid
Konkurrencen om den attraktive førsteplads i søgemaskinerne er større, end den nogensinde har været før. Det betyder, at du som bruger skal bruge ekstra mange ressourcer på at komme til tops.
Fra du har valgt dit søgeord til du er oppe at ligge bare i top-3, kan der sagtens gå adskillige måneder. En førsteplads kan nemt tage et halvt til et helt år at erobre. Google vil være helt sikre på, at de viser det rigtige og relevante resultat for brugeren, og det betyder, at du ikke “overnight” kan få lov til at erobre forsiden for dine vigtigste keywords.
Søgemaskineoptimering er en lang og stædig proces. Dit arbejde med dine vigtigste søgeord bør flades ud over en længere periode, hvor der hver eneste uge eller måned sker noget nyt – nyt indhold, flere links, flere delinger på de sociale medier og så videre.
God søgemaskineoptimering starter med en god søgeanalyse!
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407