Kom i gang med Accelerated Mobile Pages (AMP)

Allerede sidste år blev det muligt at anvende AMP-sider. Er du ikke kommet i gang med AMP, så er det på tiden, at du gør. AMP står for Accelerated Mobile Pages, og det er en måde at optimere din hjemmeside til mobilbrugere. Flere og flere brugere anvender deres telefoner, når de søger på nettet. Denne udvikling vil kun fortsætte, og derfor bliver det også endnu vigtigere at mobiloptimere sin hjemmeside.

Mange har allerede lavet en responsiv hjemmeside, for at imødekomme Googles krav om mobilvenlighed (hvis man altså vil findes i de mobile søgninger). En responsiv hjemmeside er netop mobilvenlig, hvorfor er det så vigtigt også at arbejde med AMP?

Google Support skriver selv, at: ” AMP er en måde at opbygge websider på, så de bliver lette og hurtige at indlæse, særligt på mobilenheder.

Hvad er AMP?

AMP er kort fortalt en html-side, som kun består af de mest basale elementer. Dette har til formål, at din side kan loades hurtigere. Det betyder, at tekst og billeder stadig kan ses, mens mere interaktive dele såsom kontaktformularer forsvinder.

Du kan hurtigt se, om en side er AMP – du skal blot kigge efter de lille lyn:

En AMP-side vil blive gemt i Googles cache, og det er derfor en kopi af dit indhold, der vises. Det betyder, at Google kan loade siden meget hurtigere, hvilket er til stor gavn for brugerne. For dig betyder det dog, at hvis du foretager ændringer på siden, så vil disse ændringer ikke blive vist med det samme.

Det er derfor heller ikke alle hjemmesider, der er egnet til AMP. Hvis dine sider kræver brugerinteraktion, så kan det ikke anbefales at arbejde med AMP, da brugerne mister muligheden for at interagere. Dette omfatter blandt andet webshops. Accelerated Mobile Pages er i stedet velegnet til nyhedssider, blogs eller lignende.

Hvordan kommer jeg i gang med AMP?

Grundlæggende handler AMP om, at du dublerer dine sider: den almindelige side og en AMP-side. Google kender forskellen på disse to versioner af den samme side, og du vil derfor ikke blive straffet for duplicate content. Tværtimod vil du oplev, at din AMP-side bliver belønnet i de mobile søgeresultater, fordi siden hurtigt kan indlæses – og det forbedrer brugeroplevelsen.

Hvis din hjemmeside er udviklet i WordPress skal du blot downloade et plugin – så er du i gang. Download plugin’et ”AMP” fra Automatic og installer det på din side. Derudover skal du også downloade plugin’et ”Facebook Instant Articles & Google AMP Pages” fra Pagefrog. Så er du i gang.

Når disse plugins er installeret, så vil du se, at der er tilføjet en boks øverst til højre: Mobile Preview. Her vil du se, at du både kan vælge ”Instant Artivles” og ”AMP HTML”. Vælg AMP – så bliver der automatisk skabt en AMP-version af din side med url’en: www.dinhjemmeside.dk/blogindlæggetsnavn/amp:

Instant Articles betyder, at dit indhold bliver lagt direkte på Facebook, og du vil derfor miste trafik på din side – og dermed også data om dine brugere.

Accelerated Mobile Pages gør, at Google gemmer en version af dit indhold. Det er altså ikke din side, som brugerne besøger, når de klikker sig ind på en AMP-side. Det betyder, at du ligesom med Instant Articles mister data om dine brugere. Dette kan dog omgås ved at tilføje Analytics til dine AMP-sider. Du kan læse mere om opsætningen af Analytics til dine AMP-sider i Googles guide hertil.

Ligesom med WordPress findes der også plugins og moduler til andre CMS-systemer som Joomla, Prestashop m.m.

 

Har du problemer med at opsætte AMP-sider på din hjemmeside? Vi hjælper dig gerne – udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen