Guide: Disse SoMe kanaler er bedst til virksomheder
Facebook, LinkedIn, Instagram og Snapchat. Du kender helt sikkert de sociale medier, og hver dag er danskere online på et af de sociale medier for at interagere med venner, familie og/eller virksomheder.
Måske har du allerede en profil på flere af medierne. Men det er faktisk ikke nødvendigt at være til stede på alle medier, så længe du er der, hvor det giver mening for dig og din virksomhed. Men har du styr på, hvor din virksomhed bør være til stede? Og hvilke muligheder eller begrænsninger der er ved de forskellige medier?
Vi giver dig svar på, hvorfor du som virksomhed bør være til stede på de sociale medier, samtidig med, at du kan blive klogere på, hvilke af de sociale medier der er bedst til virksomheder.
Vi kommer bl.a. ind på følgende:
- Er det nødvendigt at være på de sociale medier?
- Hvilke sociale medier er bedst til virksomheder?
- Få hjælp til det rette medie
Er det nødvendigt at være på de sociale medier?
Svaret er ganske enkelt – ja. Hvis du vil være sikker på ikke at miste dine kunder til dine konkurrenter, er du nødt til at være online. De fleste brugere har en forventning om, at alle virksomheder er online på minimum én af kanalerne, så de har mulighed for at komme i kontakt med deres kunder. Derfor skal din virksomhed selvfølgelig også være til stede.
Udover at det næsten er en selvfølge nu om dage at være på de sociale medier, så er der flere gode grunde til det.
Connect med dine kunder
Som tidligere nævnt, er mange brugere på de sociale medier netop for at interagere med andre. Det gælder også virksomheder. Du har mulighed for nemt og hurtigt at komme i dialog og kontakt med dine kunder og skabe en tillidsrelation.
Øg din synlighed
Måske var du ikke klar over det, men rent faktisk kan din tilstedeværelse online på sociale medier påvirke din synlighed. Når du poster relevant og spændende indhold for dine brugere på de sociale medier, vil de naturligt interagere i form af likes, delinger eller kommentarer. Alt dette er med til at øge trafikken ind på din hjemmeside, hvilket giver Google besked om, at din hjemmeside er vigtigt, og dermed bliver prioriteret i deres søgeresultater. Du har derfor al mulig grund til at være til stede på de sociale kanaler.
Øg brandkendskabet
På de sociale medier er det særligt vigtigt, at du får etableret en tone of voice. Med den kan du øge dit brandkendskab, når dit indhold stemmer overnes med den måde din virksomhed gerne vil opfattes på.
Få indsigt
Med de sociale medier er der også mulighed for at se statistikker vedrørende din målgruppe og dit indhold. Det er bl.a. muligt at se, hvornår din primære målgruppe er online, hvilke opslag der performer bedst, og hvilke der ikke gør, samt hvilken type indhold der virker, eks. om det er billeder, videoer, konkurrencer, kampagner etc. Denne form får indblik er en unik mulighed for dig at analysere på, og hurtigt optimere på det, der ikke fungerer.
Hvilke sociale medier er bedst til virksomheder?
Med alle disse mange fordele bør der ikke herske tvivl om, at det er nødvendigt for virksomheder, uanset størrelse, at være til stede på de sociale kanaler. Men, hvordan finder du ud af, hvad der virker for dig? Hvilken kanal kan booste din virksomheds succes? Her får du 6 af de bedste sociale medier til virksomheder, så du kan finde frem til den kanal, der matcher din virksomheds behov.
Facebook er verdens største sociale medie netværk, og det er ikke uden grund. På verdensplan er der over 2 mia. brugere, og nye kommer hele tiden til. I Danmark er 77 procent af danskerne på Facebook. Derfor er Facebook også et ideelt medie til stort set alle typer af virksomheder – fra den lille frisørsalon til det store internationale flyselskab.
Facebook er et medie der bruges til at dele forskelligt indhold, herunder bl.a. storytelling, små infografikker, videoer, deling af blogindlæg, og hvad du ellers synes kunne være relevant for dine kunder.
Fordi Facebook er blevet så stort et medie, er det derfor også ideelt til at nå ud til en stor række potentielle kunder. Du skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at opnå en stor rækkevidde udelukkende ud fra organiske opslag, dvs. uden, at du betaler. Dette skyldes, at der er en massiv konkurrence fra andre virksomheder som ligeledes kæmper om brugernes opmærksomhed.
Men har du tid og råd, bør du helt klart smide penge efter Facebook annoncering, som giver dig stor mulighed for at nå ud til rigtige mange tusinde brugere. Annoncering er et effektivt redskab på Facebook som giver dig muligheder for at målrette dit indhold til brugere med interesser inden for din branche.
Sidst, men ikke mindst har du med Facebook mulighed for at komme i kontakt med dine kunder, enten gennem chat, opslag eller grupper som du kan oprette. Det giver dig mulighed for at opnå en tillidsrelation til dine kunder.
Tips til at få succes med Facebook
- Brug Facebook som et redskab til at komme i dialog med dine kunder gennem godt og unikt indhold
- Sørg for at bruge video og billeder i alle dine opslag, og sørg for, at de har en høj/god billede opløsning – det øger engagementet hos kunderne
- Brug jævnligt video med indhold der interesserer dine kunder
- Beskriv tydeligt hvem du er – det giver en følelse af troværdighed
- Brug tid på at være online
- Brug penge på at annoncere – så opnår du større rækkevidde
LinkedIn er verdens største faglige netværk. Det er et ideelt medie, hvis du sælger B2B. Her har du muligheden for at fremstå som eksperten inden for dit område ved at poste indhold, artikler og deltage i debatter om emner inden for din branche, eller emner, der interesserer dig.
På LinkedIn er det det faglige og professionelle, der er fokus på. Derfor bør du overveje grundigt, hvad du deler med dit netværk. Alt for personlige historier hører ikke hjemme på LinkedIn, men i højere grad på et af de andre medier, hvor tonen er mindre formel.
LinkedIn er derfor et rigtig godt medie, hvis du gerne vil øge kendskabet til din virksomhed, samt til at vise, at du er den bedste inden for dit felt. Du har endvidere en stor mulighed for nemt at udvide dit netværk, ved at connecte med eks. medlemmer i virksomheden og dine kunder eller samarbejdspartnere. Det gør også, at du nemmere kan få en tættere relation til dine kunder.
Udover at mediet er godt til at dele ud af din ekspertise, er det også et ideelt medie, hvis du skal rekruttere medarbejdere med erfaring inden for samme branche. Her fungerer mediet nemlig som en form for online CV, hvor du nemt kan se vedkommendes uddannelser, erfaring, samt om de er aktive i diskussioner eller skriver artikler.
Da LinkedIn er et B2B medie, er det heller ikke et medie, du vil få meget gavn ud af, hvis du kun sælger B2C. Derfor skal du overveje, om det er nødvendigt for din virksomhed at være på dette medie, hvis du hører under denne kategori. LinkedIn er nemlig ikke beregnet til at have hurtig og nem kontakt til private kunder eller til at sælge dine produkter, men snarer et værktøj der demonstrerer dine kundskaber inden for dit felt.
Tips til at få succes med LinkedIn
- Deltag så vidt muligt i debatter eller grupper, så du kan dele ud af din viden og erfaring
- Sørg for, at din profil er overskuelig at se på, med de rigtige logoer, hashtags osv.
- Publicer indhold jævnligt, gerne en blanding af forskellige typer af indhold
Instagram blev overtaget af Facebook i 2012 og de to medier spiller derfor godt sammen med hinanden. Instagram er i høj grad et visuelt medie, der lader dig poste videoer og billeder, samt en mindre tekst til dertilhørende billede/video. Instagram er et medie, du kan benytte, hvis du både sælger B2C og B2B.
Størstedelen af brugerne på Instagram er kvinder, og det skal du selvfølgelig have med i dine overvejelser, ift. om mediet er det ideelle for dig. Er du en fysisk butik, webshop inden for den kreative branche, eller inden for eks. hotel, fødevarer og mode, kan du drage fordel af mediets mange muligheder for at skabe en visuel identitet, samt muligheden for at vise produkter frem.
Med Instagram har du mulighed for at øge din synlighed og skabe mere salg, men det kommer ikke på én dag. Det kræver tid og engagement at lægge opslag op jævnligt. Derudover skal du sørge for at få så mange likes, du kan. Likes vil med tiden betyde, at du kan øge dit følgerantal, og flere følgere skaber social proof, hvilket kan øge dit salg.
På Instagram er engagementet fra følgere højt ift. Facebook, og flere bruger det til at opdage nye produkter, services eller virksomheder. Husk dog på, at en af ulemperne ved Instagram bl.a. er, at du kun kan interagere med dine følgere via mediet, og ikke gennem din hjemmeside.
Tips til at få succes med Instagram:
- Vis dine følgere, hvad der sker i din virksomhed, ”bag om” scenen, produktfremvisning eller lign.
- Sørg for, at den korte tilhørende tekst er on point
- Brug relevante hashtags og lav gerne selv hashtags, eks. dit butiksnavn eller lign. som dine følgere kan bruge, hvis de benytter dine produkter eller vil se alle dine posts samlet
- Læg jævnligt interessante opslag op – husk at kræse for billeder og video
- Gør brug af værktøjet ”indblik” der giver dig viden om dine følgere
Snapchat
Snapchat er et visuelt medie ligesom Instagram, men modsat Instagram, er Snapchat en smule mere ”useriøs” i måden at kommunikere på. Derfor skal du sørge for at bruge mediet som et supplement til andre medier, og samtidig huske at poste noget sjovt, skægt eller interessant fra hverdagen i din virksomhed.
Snapchat giver dig mulighed for at øge brandkendskabet og få følgere, hvis du poster noget underholdende eller interessant. Du har også mulighed for at bruge deres annoncering, Snap ads, som er 10 sek. videoer der optræder imellem stories. Det kan være med til at øge din synlighed. Snapchats specielle format gør det også nemt at reklamere og promovere live events eller andre nye produkter.
Det kan være svært at få nye følgere på Snapchat, da brugerne skal kende dit navn, inden de kan blive ven med dig. Derfor bør du inkludere andre kanaler i din markedsføring, så du har mulighed for at gøre opmærksom på, at du er på dette medie også.
Snapchats brugere er den unge generation, særligt i alderen 12-24. Det er derfor langt fra alle virksomheder der kan få glæde og gavn af Snapchat og dets muligheder. Er din målgruppe den yngre generation, og er du måske allerede på Instagram, kan Snapchat dog være en fin mulighed for at dele lidt anderledes indhold, end du gør på Instagram.
Tips til at få succes med Snapchat:
- Brug Snapchat til at vise den daglige gang i virksomheden
- Hav ikke fokus på, at alt skal være flot, det må gerne være ”upoleret”
- Post jævnligt og sørg for at svare på beskeder og snaps, så du ikke bliver glemt
- Brug Ads til at vise eksklusive eller nye tiltag eller blot til at reklamere for dit brand
Twitter er efterhånden blevet et populært medie i Danmark. Her har brugere og virksomheder mulighed for at skrive korte opdateringer eller tips og tricks, og det er primært også det, der er fordelen ved mediet, når vi taler virksomheder. Her kan du benytte mediet til at dele viden eller opdateringer, eller indtage et politisk ståsted.
Twitter er desuden et godt valg til at dele nyheder og andre historier fra virksomheden med dine følgere, så de er up to date med, hvad der sker hos jer. Brug gerne mediet i kombination med andre medier, så du får mest muligt værdi af det.
Der er begrænset med konkurrence på Twitter, hvilket også gør det ideelt til at markedsføre sig selv, og give brugerne et indblik i, hvem du er. Du har samtidig mulighed for at benytte tidstypiske hashtags eller kreere dine egne, hvilket hurtigt kan give anledning til diskussioner og debatter.
Ligesom mange andre kanaler, har du også mulighed for at annoncere på Twitter, hvor dine tweets bliver fremhævet for brugerne.
Twitter giver dig også mulighed for at øge din synlighed, fordi dine tweets kan blive vist i Googles søgeresultater.
Tips til at få succes med Twitter:
- Sørg for at svare dine brugere i realtid, hvis de kontakter dig gennem Twitter
- Brug Twitter til at øge synligheden og kendskabet til dit brand
- Sørg for at inkludere video, billeder eller GIF’s i dine opdateringer
Youtube
Youtube er verdens førende sociale medie, når det drejer sig om videoindhold. Her kan hverken Instagram eller Snapchat være med. Youtube ejes af Google, og derfor kan videoer postet på mediet også være med til at give dig en bedre placering i søgeresultaterne, hvis ellers du forstår at bruge de rette søgeord ift. SEO. På Youtube findes over 1 mia. brugere, og mediet fungerer særligt godt til dig, der gerne vil være lidt mere seriøs i dit videoindhold. Brugerne konsulterer gerne Youtube for at lære nye ting, og derfor er dette medie et oplagt valg til at uddanne dine kunder til, hvordan de bruger dine produkter. Her har du muligheden for at lave how to-guides, demonstrere produkter eller blot vise din virksomhed frem.
På Youtube har du mulighed for at annoncere, men samtidig kan andre virksomheders annoncer også blive vist på dine videoer. Dette kan desværre medføre, at dine besøgende distraheres. Endvidere har du ikke mulighed for at vælge, hvilke videoer der vises i slutningen af din video, hvilket kan betyde, at dine besøgende nemt forsvinder væk fra din kanal.
Videoindhold er generelt en god måde at engagere brugerne på, samt godt at supplere med ift. andet indhold. Desværre kan det dog godt være tidskrævende at producere en lind strøm af videoer. Det skyldes, at du gerne skal gøre det med jævne mellemrum, og også helst i en kvalitet der ikke ødelægger oplevelsen. Formår du dog dette, kan Youtube være en glimrende kanal i supplement med bl.a. Facebook og LinkedIn.
Tips til at få succes med Youtube:
- Brug tid og kræfter på at lave ordentlig kvalitet – det betaler sig
- Brug relevante søgeord, så du nemmere kan blive fundet
- Lav gerne how-to videoer eller lign forklaringsvideoer, så du uddanner brugerne
Få hjælp til det rette medie
Der bør ikke herske tvivl om, at det er nødvendigt for din virksomhed at være til stede på de sociale medier, hvis du vil være til stede der, hvor dine kunder er. Med de mange forskellige medier, kan det hurtigt blive svært at finde frem til, hvilket medie der passer til lige netop din virksomhed. Forhåbentlig har denne guide hjulpet lidt på vej, men hvis du stadig er i tvivl, kan du altid tage kontakt til os på tlf. 70 13 63 23 eller via nedenstående kontaktformular. Vi hjælper dig gerne med at finde frem til den rette strategi og de rette medier, så du får mest muligt ud af din social medie tilstedeværelse.
DK-31929407