Storytelling

Derfor styrker storytelling din online markedsføring

Storytelling

Vidste du, at over 70 procent af alle forbrugere hellere vil høre om en virksomhed gennem historier og artikler end gennem en annonce?
Storytelling er en vigtig del i kommunikationsdisciplinen Content Marketing. Storytelling har til formål at skabe og dele godt og relevant indhold for din målgruppe i håb om, at den vækker en lyst til at engagere sig- og købe din virksomheds produkt eller ydelse.
Læs videre herunder og bliv klogere på hvorfor storytelling netop er så vigtig en brik i din online markedsføringsstrategi.

Denne artikel indeholder:

Forbrugerne efterspørger oplevelser

I dag lever vi i en verden af materiel overflod. Og alligevel fortsætter størstedelen af alle virksomheder ufortrødent med at fremstille ydelser og produkter som ligner alle andre.
Mange virksomheder har nemlig ikke forstået, at forbrugerne ikke gider flere produkter, men i stedet søger efter produkter og ydelser som giver en særlig oplevelse. Produkter og ydelser som simpelthen taler til forbrugernes følelser og drømme, og som giver mening i deres søgen efter det gode liv. Og her kommer storytelling ind i billedet.
Egentlig er storytelling et gammelt begreb. Vi er blevet fortalt historier, siden vi var børn og på samme tid, bliver vi dagligt fortalt masser af historier af vennerne over en kop kaffe, af kollegaerne til frokosten, af familien derhjemme og af medierne og de mange budskaber, som vi konstant bliver mødt med. Og netop derfor genkender vi alle en god historie, når vi hører en.
Det interessante ved storytelling er dog, at virksomheder i dag er begyndt at gøre brug af det på et strategisk plan.

Det opnår du med storytelling på strategisk plan

Bog

Når storytelling bliver strategisk, går virksomheder fra at kommunikere på et faktabaseret plan, hvor de taler til modtagernes hjerne med fakta til nu at tale til modtagernes hjerte. Og ved at gøre brug af teknikker som inddrager sanser og følelser i dine fortællinger, er der dermed større chance for, at din modtager kan huske og mærke, hvad det er du har fortalt.
Storytelling kan grave de autentiske historier der befinder sig i alle virksomheder frem, og på den måde kan den synliggøre både kulturen i virksomheden, men også fundamentet for hele brandet. Og når virksomheder og brands kommunikerer gennem historier, hjælper det forbrugerne med at orientere sig i verden.
Sagt på en anden måde hjælper den historie der knytter sig til et brand os altså med, at kommunikere med omverdenen, fordi at produkterne bliver de symboler, som forbrugerne bruger til at fortælle, hvem de er, og hvad de står for. Virksomhedens historie gør altså forbrugerne i stand til selv at fortælle. Og netop derfor danner branding og storytelling det perfekte makkerpar.

Storytelling knytter virksomhed og forbruger tættere sammen

Handshake

Når du som virksomhed gør brug af historiefortælling i din strategi, rammer du din målgruppe på en helt ny og anderledes måde, end du gør med faktabaseret kommunikation.
Det er lettere at fortælle din modtager, hvad der er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt, og derfor vil du også ramme dybere inde i din modtager og lagre din historie i vedkommendes hukommelse.
Hele formålet med storytelling er nemlig netop at give nogle begivenheder og oplevelser, som din målgruppe kan identificere sig med og tage til sig. Og ikke mindst fortælle videre til andre i deres omgangskreds, hvilket giver dig delinger og øget kendskab til din virksomhed.
Som mennesker har vi nemlig altid haft behov for gode historier. Og dette behov synes kun at blive forstærket i vores markedsøkonomi, som i dag i højere og højere grad domineres af følelser og søgen efter det gode liv.
Og netop derfor er det ikke et tilfælde, at en ældgammel tradition som historiefortælling kommer frem i ny forklædning som et værktøj til at gøre dit brand stærkere.
Med storytelling kan du styrke din virksomhed både indefra og udadtil.
Intet brand er stærkt uden en stærk virksomhedskultur. Og her er branding målet, mens storytelling er midlet.

Alle virksomheder har historier de kan fortælle

Fortael jeres historie

Ægte og autentiske historier skaber troværdighed, og derfor bør virksomheder undgå at opfinde historier, da disse vil svække deres troværdighed udadtil, og heller ikke vil styrke kulturen internt.
Der findes historier i og omkring alle virksomheder, uanset om der står Apple eller Harlev Kontorartikler på dørskiltet. Det handler blot om at lede de rigtige steder.
Det første naturlige sted at sted at starte med at lede efter konkrete historier, som kan udtrykke virksomhedens kernefortælling er internt i virksomheden, da det her er fyldt med historier fra hverdagen.
Ofte vil de være svære at få øje på, da man omgås med dem helt ubevidst til dagligt. Og måske kan de også virke ubetydelige, men faktisk er det ofte dem der viser, hvorfor netop din virksomhed er noget helt særligt.
Alle virksomheder rummer naturligt indhold til storytelling – det kræver blot research og tålmodighed at grave de gode historier frem.

Sådan kommer du i gang med storytelling

Forhåbentlig sidder du nu og tænker: Hvordan kan jeg arbejde med storytelling i min virksomhed? Hvordan kan min virksomhed fortælle historier, som gør en forskel for vores kunder og medarbejdere?
Her er det vigtigt, at du forstår, at du ikke bliver en god storyteller ved blot at høre læst denne artikel. Det kræver nemlig erfaring, øvelse og endnu mere øvelse at blive god til at fortælle historier.
Har du dog svært ved at finde ud af, hvordan du kommer i gang med din virksomheds historiefortælling? Så skal du først og fremmest starte med at overveje, hvad det er, du gerne vil fortælle. Derudover har vi også givet dig fire gode starttips til, hvordan du kommer ud over rampen med din historiefortælling.

  1. Indsaml alle historier

    Start med at samle alle dine medarbejdere for at finde ud af hvilke fortællinger de hver især har. Hvad siger de fra de forskellige afdelinger og matcher de hinanden?
    Det gælder om at kende alle de historier, der findes i jeres virksomhed, for at I i samarbejde kan finde frem til hvilke historier, der er vigtigst for netop jeres brand.

  2. Find frem til virksomhedens kernefortælling

    Herefter er det vigtigt, at du finder frem til virksomhedens kernehistorie.
    Sidder du i en lille virksomhed, er det vigtigt, at du fortæller, hvad du brænder for, og hvorfor virksomheden er sat i verden.
    Er det derimod en større virksomhed, du skal storytelle for, er det vigtigt, at kernehistorien har kontakt til historien om virksomhedens grundlæggelse. Altså om hvordan det hele begyndte, da hele din troværdighed er opbygget herfra.
    Din kernefortælling er nemlig ikke noget du får, men noget du allerede har.

  3. Vær bevidst om formålet med din storytelling

    Efter at du har fundet frem til, hvad det er du gerne vil fortælle til dine modtagere, er det vigtigt, at du begynder at tænke strategisk i forhold til, hvad det er du ønsker at opnå med din storytelling. Her skal du altså se på, hvordan du bruger dine fortællinger på den bedst mulige måde for at opnå det bedste resultat.
    Lav på samme tid også en strategi for hvordan historierne skal anvendes i jeres virksomhed, så de kommer på banen, som de skal.

  4. Vedvarende fokus på storytellingen

    Én god historie gør sjældent en kæmpe forskel for en virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, at det tager tid før bolden begynder at rulle.
    Hæng i og hav vedvarende fokus på storytelling i jeres virksomhed for at kunne få positiv effekt af den i jeres branding.
    Forsætter du ikke med at kommunikere vedholdende og ensartet, kommer du nemlig heller ikke til at høste gevinsten i sidste ende.

Målrettet indhold er fremtiden – også for din virksomhed

Storyteller

Virksomheder som lukker øjnene for deres brands dybere og følelsesmæssige dimension, og fortsat kun konkurrerer på pris og produkt, går en svær tid i møde, hvis de ikke begynder at tænke i andre baner, og netop derfor bør du gøre det samme.
Vi håber derfor, at du nu er blevet bidt af en gal historiefortæller og ønsker at styrke din forretning igennem storytelling.
Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 70136323 eller ved at udfylde formularen herunder.

Jeg accepterer, at mine data gemmes i overensstemmelse med OnlineSynlighed.dk's privatlivspolitik.


Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.

John Nielsen
0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *