Authorship er død – men her er 4 grunde til, du stadig skal etablere ekspertstatus
Google forsøgte med alle midler og kræfter at få internettet til at implementere ”rel=author”-tagget på deres side i 2013 og 2014.
Idéen var tillokkende: Ved at koble din Google Plus-profil op med din side kunne du etablere en samlet ekspertstatus. De sider du koblede din Google Plus-profil op med skulle så til gengæld for besværet blive mere synlige i søgeresultaterne.
Desværre blev author-tagget aldrig udbredt. Selv de der prøvede at implementere det gjorde det med talrige fejl. Derfor meldte Google også ud endegyldigt, at de stoppede med at kigge på authorship-markup som parameter i søgeresultaterne den 28. August 2014.
Og så skulle man tro, det var det. Men..
Idéen med authorship og ekspertstatus er stadig god
Med authorship skulle du etablere ekspertstatus over et givent emne. Det skulle du gøre ved at skrive gode artikler på din egen side og på andres sider – alle sammen med et authorship-markup. Du skulle også dele det brugbare indhold på Google Plus til dine følgere.
Det skulle så direkte give øget synlighed i søgeresultaterne. Men du kan stadig få denne synlighed og mere til indirekte.
Arbejdet med at etablere en ekspertstatus online vil stadig vækste din forretning. Det er der især 4 årsager til:
Dit indhold tiltrækker sig flere links og sociale signaler.
Hvis du skriver et godt indlæg inden for din branche og har mange hundrede følgere på Google Plus, har en populær side med mange faste læsere og i det hele taget er fulgt generer dit indhold af sig selv flere links og delinger på de sociale medier.
Du og jeg kan skrive den samme artikel – men hvis du har ekspertstatus vil dit udbytte af at skrive artiklen være mange gange større end mit.
Det åbner flere døre
Når du bliver spurgt om du ønsker at deltage til en konference, bidrage til en længere artikel, være kilde i pressen eller lignende er det et tegn på, du gør noget rigtigt.
Hvis målet med øget synlighed er flere kundehenvendelser kan midler til at opnå det mål lige så godt være at blive kendt som ekspert i pressen som rel=author.
Du kan selv åbne flere døre
Nogle døre åbner, jf. Sidste punkt, sig for dig. Du bliver ringet op af en journalist og spurgt, om du ønsker at deltage.
Andre døre skal du åbne selv ved at skrive til journalisten og tilbyde din hjælp, til konference-afholderen og tilbyde dit oplæg eller blogindehaveren for at tilbyde dit gæsteindlæg.
Er du en ekspert øger du dine chancer for et ja ganske markant.
Du øger din CTR i søgeresultaterne
Er du de facto ekspert inden for et emne kan det godt være, at du ligger nummer #2 eller #3 i søgeresultaterne – men folk klikker mere på dit resultat end nr. #1, da de kender dit navn.
Denne brugeradfærd vil med tiden også være med til at skubbe dig det sidste stykke op på en førsteplads, da adfærden i søgeresultaterne bliver et fortsat tungere parameter i Googles algoritme.
Glem rel=author – det er ikke midlet. Men målet og metoden er stadig den samme!
Vi kan i OnlineSynlighed.dk hjælpe med at etablere dig som ekspert online med alle de gode ting, der følger med her – tag kontakt til os for at høre mere om hvordan vi gør og hvad vi kan gøre for dig.
DK-31929407