2 SEO begreber du måske ikke kender

De fleste der har tilegnet sig viden omkring online markedsføring er stødt på begreber som søgemaskineoptimering, content marketing og søgeordsanalyse. Det er dog bare sådan, at online markedsføring indebærer langt mere end de mest kendte begreber.

Særligt inden for søgemaskineoptimering findes der begreber, som stort set kun fagfolk kender til. Begreberne bruges til at forklare forskellige dele af søgemaskineoptimering, og er, for mange, langt mere tekniske end de mest kendte udtryk.

For at have en mere teknisk og dybdegående forståelse for søgemaskineoptimering som en metode i en virksomheds online markedsføringsindsats, er det vigtigt også at kende til de mere tekniske begreber.

Derfor får du her i artiklen to SEO begreber, som du måske ikke er stødt på førhen.

Black Hat SEO

Black hat SEO støder man på hele tiden, og alligevel møder man det aldrig. Det modsiger måske lidt sig selv, men det er ikke helt forkert. Mange ikke-fagfolk kender nemlig ikke til begrebet omkring Black Hat SEO, og støder altså på det ofte uden at vide, hvad det er.

Black Hat SEO er den uetiske form for søgemaskineoptimering. Det kategoriseres nemlig ved, at det er den form for SEO, der manipulerer søgemaskinerne til en højere placering i søgemaskinernes søgeresultater.

Søgemaskiner som for eksempel Google har nogle såkaldte guidelines, som er de love, man bør rette sig ind efter, hvis man vil bruge etisk rigtige søgemaskineteknikker. Når noget betegnes som Black Hat SEO, er det fordi, at disse guidelines bliver brudt.

Man udfører Black Hat SEO ved at udnytte svagheder i de algoritmer, som søgemaskinerne bruger til at indeksere sider. Der findes mange forskellige eksempler på Black Hat SEO, men noget af det mest brugte er skjult tekst på sider, der ikke er relevant og altså på ingen måde forbedrer brugeroplevelsen.

Man kan sige, at Black Hat SEO har fokus på søgemaskinerne og dere algoritmer, mens det etisk rigtige SEO, også kaldet White hat SEO, fokuserer mere på de besøgende og brugeroplevelsen som helhed.

Bounce og bounce rate

Lær mere om Bounce RateHvis man dykkere længere ned i søgemaskineoptimering som en del af online markedsføring, vil man også med sikkerhed støde på begreberne bounce og bounce rate. De er nemlig en stor del af søgemaskineoptimering, da de giver et indblik i, hvordan de besøgende navigerer rundt på siden.

Et bounce er, når en hjemmesides besøgende kun besøger en enkel side, før de forlader selve hjemmesiden igen. De søger altså ikke rundt, men forsvinder med det samme igen. Dette kan skyldes mange ting. Måske indeholdte siden ikke det, som de besøgende var blevet lovet i søgeresultaterne, eller måske fandt de den uoverskuelig. Uanset hvad er det ikke godt for en hjemmesides SEO, at mange besøgende kun besøger en enkel side.

Antallet af bounce på en hjemmeside måles ved hjælp af den såkaldte boune rate. En bounce rate er det antal af besøgende, der forlader siden med det samme. Bounce raten måles i procent.

En høj bounce rate betyder altså, at de besøgende ikke navigerer rundt på siden, og det har en negativ effekt på en sides placering i søgeresultaterne. Bounce raten kan desuden bruges som en slags indikator på, hvorvidt en hjemmesides trænger til at blive søgemaskineoptimeret.

John Nielsen