Responsiv hjemmeside

Favrskov Bilpleje har lige afholdt deres 10 års jubilæum. De arbejder med bilpleje for både private og erhverv, og har et bredt sortiment af forskellige ydelser.

Favrskov Bilpleje er beliggende lokalt i Hadsten, og udfører pleje af biler for private og virksomheder i hele Østjylland.

Hos Favrskov Bilpleje er man specialister i alt, hvad der har med bilpleje at gøre, men Kent, som er indehaver, forstod også vigtigheden i at være synlig, så han kunne findes af nye potentielle kunder.

En ny hjemmeside

Favrskov Bilpleje havde med andre ord både erfaringen og ydelserne i orden, da de henvendte sig til os.

Grundet den stigende interesse for deres virksomhed fandt de det interessant at have en hjemmeside.

En platform hvor både nuværende og potentielle kunder havde muligheden for at læse om de mange ydelser og pakkeløsninger, som virksomheden tilbyder samtidig med, at det var enkelt at kontakte virksomheden og skride til handling derigennem.

Vi gik derfor i gang med at designe en ny hjemmeside til Kent og Favrskov Bilpleje.

Det var vigtigt for os, at vi bibeholdte den grafiske linje, som virksomheden i forvejen havde valgt til deres forhenværende markedsføring.

Derfor lyttede vi til Kents ønsker og behov, og fik skabt en hjemmeside, der var i hans og virksomhedens ånd.

Udover hjemmesidens grafiske linje havde vi naturligvis også fokus på on-site søgemaskineoptimering i form af blandt andet:

  • Solid intern linkstruktur
  • Mobilvenlighed
  • SEO-optimerede tekster

Hjemmesiden informerede både nuværende og potentielle kunder, om alle de fordele der er ved at vælge netop Favrskov Bilpleje som leverandør, når bilen skulle klargøres.

Se Favrskov Bilpejes hjemmeside her

Den nye hjemmeside blev desuden startskuddet til et længerevarende samarbejde, der har budt på både Facebookannoncering og ekstern søgemaskineoptimering. Efter hjemmesiden var udarbejdet, var det nemlig også vigtigt, at den var synlig, så potentielle kunder kunne finde den.