EHV el og VVS blev grundlagt tilbage i 1992 af også nuværende direktør og indehaver Freddy Utzen. Dengang tilbød virksomheden udelukkende el, og opererede kun i Hadsten.

Gennem årerne er VVS’en kommet til, og man har udvidet virksomheden med en afdeling i Aarhus.

Virksomheden består nu af 40 ansatte og 18 servicevogne fordelt i EHV el og VVS og Aarhus el og VVS.

EHV el og VVS er en virksomhed i vækst, og havde allerede, inden de henvendte sig til os, opbygget et stort kundenetværk, men Freddy, som er direktør ved EHV El og VVS, forstod alligevel vigtigheden af, at nye kunder kunne finde frem til virksomheden, når de søger på Google.

Man havde i forvejen fået lavet en hjemmeside, men den var ikke synlig, og havde derved ikke ret mange relevante besøgende. Det var blandt andet noget af det, som vi ville lave om på.

On-site søgemaskineoptimering

Først og fremmest gik vi i gang med at udarbejde on-site søgemaskineoptimering. On-site søgemaskineoptimering består af mange forskellige aspekter.

Det hjælper til at give hjemmesiden struktur, linkværdi og relevans, hvilket alt sammen er noget, der har værdi for søgemaskinerne.

Vi udarbejdede søgemaskineoptimerede tekster på samtlige sider på hjemmesiden, der præsterede godt og var relevante for netop el og VVS.

Det var vigtigt, at de var fagligt skarpe, men også at EHVs værdier blev formidlet, og var i højsædet i kombination med de ydelser, som EHV tilbyder.

På hjemmesiden udarbejdede vi desuden content marketing i form af en blog, som også var en del af den søgemaskineoptimering on site, vi havde planlagt.

Blogindlæggene omhandlede både el og VVS, og var netop med til at skabe mere godt og relevant indhold på siden.