Beskyttelse

Vidste du, at et SSL-certifikat også har betydning for din SEO?

Beskyttelse

Som du måske allerede ved, er det i dag vigtigt, at have et SSL-certifikat installeret på din hjemmeside for at øge dine besøgendes sikkerhed.
Men vidste du også, at Google og andre søgemaskiner ”straffer” hjemmesider, som ikke har et SSL-certifikat? Så bør du læse videre på dette indlæg. Ellers kan det ende med at forringe din SEO, hvis du stadig ikke har fået styr på dette sikkerhedscertifikat.

Artiklen indeholder:

  1. Hvad er et SSL-certifikat egentlig?
  2. SSL-certifikater er vigtige for alle at have – uanset virksomhed.
  3. Din rangering forringes uden SSL.

Hvad er et SSL-certifikat egentlig?

SSL

SSL står for Secure Sockets Layer, og er en online sikkerhedsteknologi, der skal sørge for at skabe en sikker forbindelse mellem en server og en webbrowser.
Det er vigtigt at have et SSL-certifikat på din side, da dette certifikat benyttes til at beskytte sensitiv information om dine kunder og besøgende som fx mailadresse, brugernavn eller kodeord, kreditkortoplysninger eller lignende.
Et SSL-certifikat sørger altså for, at alt data som sendes mellem en server og en browser bliver krypteret, hvilket gør det langt sværere for kriminelle at finde frem til informationerne.

SSL-certifikater er vigtige for alle at have – uanset virksomhed

Mange tror ikke, at det er nødvendigt at få installeret et SSL-certifikat, hvis de fx ejer en hjemmeside med en blog, hvis eneste formål er at formidle indhold, som brugerne ikke kan interagere med ved at sende data til hjemmesiden.
Men dog anbefaler Google i dag alle hjemmesider uanset branche, virksomhed og organisation at få et SSL-certifikat, til trods for at de ikke behandler følsomme oplysninger.
Tilbage i 2014 meldte Google for første gang ud, at SSL blev en vigtig faktor i algoritmen, som bestemmer siders placering i søgeresultaterne, og i 2018 kom de igen med en opdatering, som begyndte at give brugerne advarsler, hvis de besøgte ikke-sikre sider. Altså det vi i dag ser som et advarselsikon foran URL’en, hvis vi besøger en ikke-sikker side.
Og popper denne advarsel op på din side, vil din virksomhed altså virke mindre troværdig, hvilket kan resultere i, at potentielle besøgende forlader din side igen.

Din rangering forringes uden SSL

Nedrangering

Konsekvenserne ved ikke at have et SSL-certifikat installeret på din side er altså ikke kun, at du udsætter brugerne på din side for potentielle farer, men i lige så høj grad også at du risikerer, at din SEO vil blive forringet, da søgemaskinerne i dag straffer ikke-sikre sider. Og det giver god mening, da Google- og de andre søgemaskiners interesse er at give brugerne på deres platform den bedste og mest sikre oplevelse.
Så hvis du tidligere har ligget på side 1 i søgeresultaterne, kan du i dag hurtigt risikere, at Google straffer din side for dens manglende sikkerheds-certifikat, som dermed vil forringe din placering. Dette kan blandt andet bidrage til mindsket trafik til din side.
Derudover vil Google i fremtiden også fokusere endnu mere på at advare brugerne, når de besøger ikke-sikre sider, hvilket med garanti vil bidrage til at skræmme de fleste besøgende væk fra din side.
Og dette vil ikke kun skade din konverteringsrate men i høj grad også dit brand.

Er din hjemmeside sikret?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til implementering af SSL på din hjemmeside, står vi altid klar til at hjælpe.
Kontakt os på telefon: 70 13 63 23 eller ved at udfylde formularen herunder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen