SEM skaber heftig cocktail
De fleste danskere køber i dag ind over nettet – over 3 millioner ifølge en nylig undersøgelse fra Forenede Danske Internet Handlende.
Selv når varen ikke kan købes online starter købsmønsteret alligevel ved, at man søger efter en leverandør på internettet. Skal du for eksempel finde en lokal tømrer udføres arbejdet offline, men du starter alligevel med at finde tømreren på nettet – enten ved at søge efter denne på en søgemaskine, ved at bruge en tilbudstjeneste, spørge venner og bekendte på Facebook eller noget helt fjerde.
For så vidt angår søgninger efter en given leverandør eller produkt betyder det derfor alt for virksomheder i dag at ligge i toppen af søgemaskinerne.
Det kan de altid gøre på to forskellige måder – henholdsvis søgemaskineoptimering, hvilket handler om de såkaldte organiske (ikke-betalte) placeringer i søgemaskinerne og PPC-annoncering, hvor der betales et på forhånd aftalt beløb per klik.
Det kan hurtigt udvikle sig til lidt af et religionsspørgsmål, hvilken af de to markedsføringsformer, man skal kaste krudtet efter – sandheden er dog, at de sammen er endnu stærkere.
Sammen hedder søgemaskineoptimering (SEO; Search Engine Optimization) og PPC-annoncering (SEA; Search Engine Advertising) en heftig cocktail. En cocktail forkortet SEM – Search Engine Marketing.
Vær til stede flere steder på side 1
Har du en tømrervirksomhed, du søger kunder til, har du mulighed for at få dit website vist hele 3 gange på Googles side 1.
Den første mulighed er ved hjælp af Google AdWords – PPC-annonceringen. Her betaler du et givent beløb per klik, du får. Du har mulighed for, hvis du er den, der byder mest for søgeordet, at ligge øverst på side 1. Dét giver rigtigt mange besøgende (potentielle kundeemner), men det koster til gengæld også mange penge per måned til Google AdWords.
Det er vigtigt at finde balancen i Google AdWords – at finde ud af, hvor du får mest for pengene og hvor smertegrænsen er i forhold til at betale for en kunde. Overvej at høre et professionelt AdWords-bureau til at opsætte dine kampagner efter alle de uskrevne regler til at starte med. Det kan spare meget besvær senere hen.
Den anden mulighed er de organiske placeringer. At få din virksomhed til at rangere højt i de organiske resultater er et spørgsmål om, at Google skal mene, dit website er det mest relevante resultat. Denne kunst kaldes søgemaskineoptimering og forkortes SEO. SEO er en teknisk og ofte meget tidskrævende disciplin, hvorfor de fleste vælger igen at hyre et professionelt bureau til at hjælpe sig.
Den tredje løsning – og den eneste, hvor det ikke er nødvendigt med professionel hjælp, er Google My Business. Har du en lokal virksomhed, fx en tømrervirksomhed eller en frisør, har du mulighed for at oprette denne på Google My Business og til gengæld blive promoveret yderligere på side 1. Du får lidt ekstra plads, din placering peget ud på et kort og i det hele taget får du gjort mere opmærksom på dig selv og din virksomhed.
Google som søgemaskine sidder i dag på cirka 95 % af det danske marked. Det er derfor en oplagt, og meget populær, måde at skaffe kunder ind i ens forretning på. Du kan vælge enten den kortsigtede AdWords-løsning, hvor hver kunde koster dig et givent beløb, eller den langsigtede løsning med søgemaskineoptimering, hvor du på længere sigt betaler mindre og mindre per kunde.
Og så som nævnt naturligvis Google My Business, som du med en lokal virksomhed absolut bør gå ind og oprette med det samme.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407