John Nielsen

John Nielsen

John er direktør, og stifter af OnlineSynlighed.dk. Han er strategisk og teknisk SEO specialist, og har mange års erfaring med at skabe gode resultater for virksomheder gennem online markedsføring. John rådgiver blandt andet virksomheder om online strategi og Online Reputation Management.

John har en fortid i bankverdenen og senere som IT-specialist og implementeringskonsulent hos Danske Bank og ejendomsmæglerkæden EDC. Hans finansielle baggrund har givet ham en bred forretningsmæssig forståelse og gode lederegenskaber. Det er egenskaber, som supplerer hans ekspertviden inden for SEO ekstremt godt, og som skinner igennem i hans primære arbejdsopgaver hos OnlineSynlighed.dk.

John brænder for iværksætteri, og fungerer som frivillig og ulønnet moderator på iværksætterportalen Amino.dk. Udover OnlineSynlighed.dk er John stifter af IT-virksomheden Nielco IT, som arbejder med IT-sikkerhed og digital bevissikring. Han er desuden medstifter og partner i copyright-servicen UlovligKopiering.dk i Danmark og illegalCopying.com internationalt, som har til formål at hjælpe både virksomheder og private, der har fået krænket deres ophavsret på internettet.

Andre virksomheder, som John Nielsen er engageret i, er blandt andet mediebureauet Reboot Media, Reboot Limited ApS og erhvervsorganisationen Favrskov Erhverv, hvor John er næstformand i bestyrelsen.

Søgemaskineoptimering, biler og gadgets er bare nogle af Johns interesser. Han er et initiativrigt netværksmenneske, og bruger hver onsdag aften i Hadsten Rotary Klub. Når John ikke er på kontoret eller i diverse netværkssammenhænge, bruger han tiden med familien.

Send en besked til John