Agnete er online marketing konsulent hos OnlineSynlighed.dk. Hun er uddannet handelsøkonom, hvilket har givet hende en stærk forretningsforståelse, som hun løbende har suppleret med stor viden inden for SEO, online kommunikation og sociale medier. Sideløbende med sit arbejde hos OnlineSynlighed.dk læser Agnete desuden en bachelor i Communication and Media Strategy i Aarhus, hvor hun også bor privat.

Agnete beskriver sig selv som nysgerrig. Hendes nysgerrighed gør, at hun konstant fordyber sig fagligt, hvilket bidrager til hendes viden inden for faget. Agnete beskæftiger sig primært med content marketing, og hun er desuden skarp inden for social medie strategi.

Som person er Agnete meget udadvendt og socialt anlagt, og hun har let ved at omgås forskellige mennesker, hvilket især ses i samspillet med vores kunder. Hun fungerer desuden som social initiativtager, når der skal holdes fester, afholdes bordfodboldturneringer eller andre sociale arrangementer i teamet.

I fritiden spiller Agnete håndbold. Lige nu holder hun dog en ufrivillig pause på grund af en korsbåndskade. I stedet holder hun sig i gang dagligt på motionscyklen hjemme i stuen. Her holder hun konkurrencegenet ved lige, da hun konkurrerer med kæresten Frederik om, hvem der får cyklet mest hver uge.

Send en besked til Agnete