PR workshop hos OnlineSynligheddk

En god måde at blive eksponeret for mange mennesker er ved at blive nævnt i medierne. Det er dog ikke altid lige let at få pressens fokus, hvor meget man end gerne vil have journalisternes opmærksomhed.

På denne PR workshop lærer du, hvordan journalister tænker, og hvordan du kan udnytte den viden til at blive nævnt i pressen.

Journalister er nemlig et specielt folkefærd. Det er ikke nødvendigvis nok at have noget på hjerte, fordi det har alle andre også.

Det er svært at brænde igennem med det budskab, man gerne vil ud med. Det er især svært over for journalister, som oftest er pressede på tid, og som skal vælge mellem flere forskellige historier, der skal laves.

Lær at servere historier, så journalisternes tænder løber i vand

Vil man gerne i pressen, er det en god ide at kigge indad. Det kan være svært at finde det gode budskab eller den gode historie, men det er essentielt for at fange journalisternes og mediernes opmærksomhed.

Har man fundet sin indgangsvinkel, kommer en ny udfordring – det hele skal præsenteres for journalisten, så han eller hun bare ikke kan sige nej til at skrive historien eller komme ud med et kamera.

Hele processen med at gå fra ønsket om at blive nævnt i medierne til den endelige udførsel lærer du mere om på denne PR workshop, så du øger dine chancer for at få din virksomhed med i mediemøllen.

Gå fra PR workshoppen med værktøjskassen fyldt

Efter en workshop om PR hos OnlineSynlighed.dk får du fyldt værktøjskassen med brugbare og konkrete redskaber, du kan bruge i din egen PR-indsats.

Du lærer blandt andet:

  • Hvem i presselandskabet du skal sigte efter
  • Hvordan du finder den gode historie
  • Hvordan journalister tænker
  • Hvordan du gør dine pressemeddelelser bedre

Derudover får du lektier for – du skal selv lave en pressemeddelelse (og pressekit!), som du får grundig og kyndig feedback på, så du kommer hele processen med pressekontakt igennem.

Efter workshoppen på 4 timer er der nemlig 1 time til feedback på et konkret produkt, som du har lavet. Her får du tips til at gøre det endnu skarpere, hvordan produktet kan videreudvikles, og hvordan det skal serveres for at få størst mulig gennemslagskraft.

Praktisk information

Sted: Østergade 15, 1. sal, 8370 Hadsten

Antal deltagere: 1-5

Varighed: 4+1 timer

Pris: 7.500 kr. ekskl. moms

Underviseren

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel Guldbjerg Jensen

Som uddannet journalist er Mikkel skarp på, hvordan journalister arbejder og tænker – og han er god til at lære fra sig og formidle.

Undervisningen består af:

  • Konkrete eksempler
  • Brugbar indsigt
  • Reel sparring på dine ideer

Med andre ord får du noget med fra PR workshoppen, du kan omsætte til praksis.