Less is more – Sådan ødelægger for mange elementer din konvertering

Less is more – konverteringsoptimering med få elementerHvis du sidder med et menukort med 4 forskellige retter, er det ikke svært at vælge, hvad du skal have at spise.

Men hvad hvis du har 8 sider med hver 20 retter – så skal du tage stilling til og vælge imellem 160 forskellige muligheder. Det gør det ikke nemmere, men markant sværere for dig at træffe en beslutning om din aftensmad.

Det samme gælder grundlæggende for dine besøgende, når de besøger din hjemmeside. Læs mere

5 metoder til bedre brugeroplevelse med indhold (og bedre placeringer)

5 metoder til bedre brugeroplevelse med contentHvor lang tid din besøgende bruger på din side, betyder i dag mere for dine placeringer i søgeresultaterne end nogensinde før.

Men hvordan får du brugeren til at blive længere på din side, læse dit indhold (og derved i sidste ende også konvertere)? Læs mere

Avis: AdWords er et ræs mod bunden og kun Google vinder

AdWords er et ræs til bunden – Google vinderJyllands-Postens dattermedie Finans.dk tog den 11. august et meget spændende emne op – nemlig hvordan den øgede konkurrence i Google AdWords reelt er et ræs mod bunden med én vinder.

Nemlig Google. Læs mere

11 tips til at holde på dine brugere med bedre tekst

11 tips til bedre tekst – Hold på dine brugereDer er stor sandsynlighed for, at det meste af indholdet på din side består af tekst.

Du har lidt billeder, måske endda video og lyd – men det er især det skrevne ord, der skal overbevise potentielle kunder om, hvordan dine produkter og tjenester kan løse deres problemer.

Med få tweaks har du mulighed for at gøre den tekst både bedre og lettere at læse.

Det holder din bruger længere tid på din side – og des længere tid brugeren har på siden, des større er din chance også for at hive en konvertering ud af brugeren. Samtidigt med dette er lang tid brugt på siden et vigtigt parameter i forhold til SEO. Med lang tid brugt per side sender du et stærkt signal til Google om, at din side er værd at sende besøgende til.

Uden videre introduktion har vi hos OnlineSynlighed.dk samlet 11 gode tips til, hvordan du holder på dine brugere med endnu bedre tekst:

3-4 linjer – så mellemrum

I en almindelig bog du låner på biblioteket er der få linjebrud mellem dine afsnit.

Den går, fordi det er en fysisk bog.

Men på internettet læser og skriver vi anderledes.

Som hovedregel bør dine afsnit ikke fylde mere end 3-4 linjer før end der kommer et linjebrud. Hyppige linjebrud gør teksten nemmere at læse og mere overskuelig. Det er en tekstmæssig dødssynd at køre 15 linjer i træk – kun få af dine læsere klarer mere end de første par stykker.

Undgå ’meget’ og ’særdeles’

”Meget”, ”mange”, særdeles”, ”væsentligt” og ”i høj grad” er ord, der ikke tilføjer andet end fyld til dine tekster.

Brug dem med omtanke – og undlad hvis du kan.

Brug underoverskrifter hyppigt

Med underoverskrifter har du mulighed for at dele dine tekster op i flere forskellige dele. Det gør teksten nemmere at overskue for brugeren. Flere brugere går i gang med at læse og de kommer længere ned i teksten.

Derudover er korrekt brug af H2’ere som HTML-tag et vigtigt SEO-redskab. Din titel (H1) fortæller præcist hvad din side handler om og med dine H2’ere og endda H3’ere har du mulighed for at udvide dette budskab.

Læser du blogindlæg på OnlineSynlighed.dk vil du se, vi bruger H2’ere 2-4 gange i en tekst på bare 500 ord. Det er ikke kun for sjov; det øger tiden en gennemsnitlig læser bruger på at læse vores tekster og hjælper vores organiske placeringer i Google.

Marker særligt indhold med bokse

Amerikanske Waitbutwhy.com er dygtige til at lave særlige bokse, når der kommer et særligt faktuelt afsnit. De, der kan lide at læse de lidt tungere tekster kan gøre det – og de, der gerne let vil skimme teksten igennem får lov til dette.

Særlige bokse med anden baggrunds- og skriftfarve er med til at gøre dine tekster nemmere at læse til glæde for dine brugere.

[blå boks billede]

Brug kursiv, fed og understregning med omtanke

Du har nemt ved at kursivere, intensivere og understrege din tekst.

Bruger du de redskaber til at understrege dine pointer hjælper du brugeren.

Men bruger du redskaberne i øst og vest som du ønsker hjælper de ingen.

Som udgangspunkt er dine formateringsmuligheder en hjælp og et godt redskab. Men brug dem med omtanke, da de ellers mister effekten og blot bliver irriterende for brugeren.

Brug flere billeder!

Billeder gør det nemmere for os at læse en tekst – vi mennesker er visuelt anlagte.

Et godt billede øverst i dine artikler og billeder i løbet af teksten er derfor med til dramatisk at øge tiden, dine læsere bruger hos dig!

Dine billeer behøver ikke understrege dine pointer eller være købt for flere tusinde kroner stykket. Billedernes funktion er også blot at tilbyde et behageligt afbræk i læsningen, så motivet kan ende med at være mindre vigtigt end billedet i sig selv.

Du kan købe billige stockbilleder hos bl.a. Photodune.net og Bigstock.com – og du har sandsynligvis et godt kamera lige ved hånden i form af din smartphone du kan bruge, hvis ikke lige du på de ovennævnte billeddatabaser finder noget, du kan bruge.

Husk at du ikke må downloade billeder og bruge dem på din egen side uden tilladelse fra ophavsretshaveren. Tilladelsen bør være skriftlig og skal indhentes før brug. Uretmæssig brug af billeder kan føre til et godtgørelseskrav på mange tusinde kroner fra ophavsretshaver, hvis det opdages!

Interne links ved lange artikler hjælper brugervenligheden

Har du en (meget) lang artikel kan interne links, HTML-ankre, også hjælpe brugeren.

Interne links ses ofte i form af en ”indholdsfortegnelse” øverst. Trykker du på et af linksne ryger du længere ned i teksten.

Det ses undertiden at disse interne links kommer ud i søgeresultaterne som sitelinks.

At opsætte interne ankre er nemt med grundlæggende HTML – og vil du gerne undgå al kode kan flere WordPress-plugins også klare jobbet for dig.

Sæt skriftstørrelsen op – 16 er minimum

Alt for mange hjemmesider bruger 12 som skriftstørrelse (font size). Måske fordi det har været standard i gamle systemer, måske fordi det er standard i Word.

Uanset hvad er det en synd.

12 er for lille til at blive læst af en stor del af din målgruppe. Især på mobiltelefoner kan den være ærgerlig.

Tests viser, at du får de bedste resultater med en skriftstørrelse på mellem 15 og 18. Vi anbefaler 16 som udgangspunkt.

Måske ser det stort ud lige når du ændrer størrelsen, men dine brugere bliver mere tilbøjelige til at læse dine tekster og konvertere, når de ikke skal knibe øjnene sammen.

Sæt linjeafstand op

Som skriftstørrelsen af linjeafstanden ofte smal.

Sæt den op til halvanden gange standard og se i din statistik hvilket resultat, det har.

Hvis du er teknisk får du lige et ekstra tip:

Du bør bruge muligheden for at sætte skriftstørrelsen op til ”1.5em” i din CSS nærmere end en specifik pixelstørrelse. Med ”em” som parameter bliver skriftstørrelsen halvanden gange normal uanset hvor stor skærm, læseren har – således får mobile brugere ikke pludseligt en alt for stå linjeafstand blot fordi de har en lille skærm.

Pas på baggrundsfarven

Med sort baggrunds og grå baggrundsfarve gør du det svært for dine brugere at læse teksten.

Brug i stedet kontrastfarver – og overvej en helt hvid baggrund, som i dag er det nærmeste på en standard, vi har.

Marker links mere tydeligt

Ved at markere dine links mere tydeligt – fx med både understregning, fed og anden farve får du flere kliks.

Flere kliks øger tiden brugt per siden og dine brugeres navigation – og i sidste ende antallet af konverteringer og besøgende fra Google.

Alle ovenstående tips er konkrete – nu er det din tur til at implementere!

Synlighed og besøgende er ikke lig bundlinje – ikke uden CRO

Synlighed og besøgende er ikke lig bundlinje – ikke uden CRO

Du har måske en flot side – og takket være godt arbejde med søgemaskineoptimering, krydret med Google AdWords og en solid indsats på de sociale medier, har du efterhånden også mange besøgende.

Men de mange besøgende i sig selv er ikke lig med bundlinje i din virksomhed før dine besøgende faktisk konverterer.

At konvertere kan være mange ting. Konverteringen er den ønskede handling af brugeren. For mange sider vil det være køb eller brug af en kontaktformular, mens din ønskede handling andre steder på siden kan være et ’Like’ på Facebook eller en deling på Twitter.

At få flere af dine besøgende – og derved dine potentielle kunder – til at konvertere er en disciplin i sig selv kaldet konverteringsoptimering. Det forkortes ofte CRO efter engelsk forbillede: Conversion Rate Optimization.

Simpel side og let tilgængelig

At øge antallet af konverteringer på din side er en fantastisk investering i fremtiden. Konverterer 4 % af dine besøgende i stedet for 2 % skal du kun bruge 50 % så mange penge på din markedsføring for at få lige så meget omsætning i din virksomhed.

CRO er først og fremmest et spørgsmål om at have en let tilgængelig side. Snakker du med en konverteringsoptimeringsekspert vil et af de primære råd også være dette:

Hver underside på dit website skal kun have én ting, den ønsker af brugeren.

Du kan ikke på den samme side bede brugeren om både at tilmelde sig en e-mailliste, købe en vare og tage kontakt til shoppen. De forskellige budskaber vil rode siden til og gøre det svært for den besøgende at konvertere til en kunde.

Vi har måske haft internet i Danmark i efterhånden snart 20 år, men vi vil stadig gerne guides rundt. Derfor kan en grafisk pil pegende til den knap, der udfører dén (ikke de) ønskede konvertering være et af de mest virkefulde midler på din side.

Test selv – eller hyr en ekspert til CRO

 To snefnug er ikke ens og det er to websites heller ikke. Selv hvis koden er identisk er målgruppen fra side til side forskellig – og at konverteringsoptimere til unge mennesker mod gamle, mænd mod kvinder og høj uddannelse mod lav uddannelse er forskellige processer.

Derfor kan du heller ikke læse en guide til konverteringsoptimering (som denne), gå ud og udføre et par ændringer og så ”tjekke CRO af din liste”.

Vejen til en vel-konverterende side sker gennem bl.a. gennem splittesting.

Splittesting er hvor du tager en version af din side for fx 50 % af dine besøgende og viser en let redigeret version til de resterende 50 %. Husk ikke at teste for mange elementer på din hjemmeside på en gang. Des flere ting du ændrer, des flere faktorer kan spille ind i resultatet.

Du bør i stedet blot teste en ting ad gangen. Et par ideer til kommende splittests på din hjemmeside kan være følgende:

  • Skal din købsknap hedde ”Læg i kurv”, ”Køb” eller ”Få vare nu”
  • Fungerer din side bedst med en vertikal eller horisontal menu
  • Får du flere konverteringer, hvis du skifter fra mørk til lys – eller den anden vej rundt
  • Kan du med grafiske pile hjælpe de besøgende på vej
  • Vil ansigter og anmeldelser fra tidligere kunder etablere øget troværdighed over for nye potentielle kunder

Vigtigt: Du må ikke splitteste priser på din side. Det er tilladt at ændre dine priser løbende, men det er ikke tilladt at give en pris til en gruppe og en anden pris til en anden vilkårlig priser. Prisdifferentiering til fx pensionister og unge er tilladt, men det skal gælde konsekvent og være synligt. En splittest hvor en gruppe får en vare til 200 kroner og en anden vare til 150 kroner er ulovlig og du vil derfor få en bøde, hvis det opdages. Ønsker du at læse mere om emnet er markedsføringsloven den relevante hjemmel at kigge til.

Du kan bruge værktøjer som Visual Website Optimizer og Optimizely til din splittests. Begge applikationer koster dig et par hundrede kroner om måneden og giver du mulighed for hurtigt og nemt at lave splittests selv.

Lavpraktiske brugertests

Splittesting er ikke din eneste løsning til at finde ud af, hvordan du vrider flere konverteringer ud af dine reklamekroner.

En anden løsning er mere lavpraktisk: Brugertests.

Sæt en person i målgruppen foran en computer med din side på og bed personen købe en given vare. Derefter må du ikke sige mere. Bed blot brugeren om at tænke højt som personen prøver at bruge din side til at købe varen.

Her vil du opdage, at forskellige personer ser problemer på din side, du aldrig selv havde tænkt over.

Den her lille historie illustrerer pointen godt:

En webshop med babytøj lavede i foråret 2014 en brugertest af shoppen. De fik 5 nybagte mødre til at forsøge at købe babybukser på shoppen. At finde varerne var ikke et problem, men da de skulle til betalingen kunne 3 ud af 5 ikke finde kurven til at starte med. 1 fandt den senere efter en del frustration, hvilket i en normal købssituation sikkert havde ført personen til at købe på en anden side.

De to sidste scrollede ned til bunden af siden og så et par kreditkortikoner. Disse viste, at du på shoppen kunne betale med disse kort. Brugerne tog dog symbolerne som et link og trykkede på dem.

Problemet var bare, at det ikke var links – og de to sidste kvinder sad nu fast på siden og kunne ikke konvertere.

Sådanne problemer opdager du ikke med splittesting – her skal du sidde bag din målgruppe og bide dine ord og hjælpsomme fagter i dig mens du ser brugerne opleve faktiske problemer på din side.

splittestBegynd at splitteste nu

 Brugertests som herover kan du klare på en god formiddag.

Det er straks værre med splittesting. Her skal du have så mange besøgende igennem, at der er en vis statistisk signifikans over det resultat, du får.

Det kan tage 500, 100 eller måske 10.000 besøgende at få et statistisk signifikant resultat. Din applikation, være det sig Visual Website Optimizer eller Optimizely vil hjælpe dig til at fastslå, hvornår tidspunktet for tilpas statistik signifikans er opnået.

Derfor bør du allerede nu, her til aften, gå i gang med at splitteste – for det tager uger, hvis ikke måneder for en lille side, før end du har nok resultater til at kunne vurdere ud fra.

Få mere ud af dine gæster på din hjemmeside

Få mere ud af dine gæster på din hjemmesideNår der laves hjemmesider, har vi alle nogle forskellige målsætninger i tankerne. Hjemmesiden skal bruges til noget, for hvad er ellers grunden til at lave den? Uanset hvad din hjemmeside skal bruges til, så vil alle gerne have besøgende på deres hjemmeside. Det er ikke kun vigtigt at have besøgende på sin hjemmeside, det vigtige er at man får noget ud af de besøgende, som kommer ind. Læs mere