Youtube (og Google) under pres
Sidst i marts blev videomediet Youtube, der er ejet af Google, ramt at et boycut fra flere af verdens største brands. Grunden til boycuttet er, at disse brands videoannoncer er blevet vist i forbindelse med racistiske, homofobiske og på anden måde hadefulde, offensive videoer – emner, som verdensbrandene ikke vil associeres med.
Helt op imod 250 forskellige virksomheder har taget boycuttet til sig, herunder General Motors, AT&T, Starbucks, Verizon, McDonald’s, L’Oreal og Tesco.
Med et boycut blandt de virksomheder, der har et stort annoncebudget til Youtube, har Google været nødt til at reagere hurtigt. Derfor udsendte Google hurtigt en officiel undskyldning, hvor de erkender, at de lavede en uacceptabel fejl overfor virksomheder, som ellers har vist tillid til Youtube.
Ikke kun på Youtube
Selvom det var videoer på Youtube, der var årsagen til dette massive boycut, har det ikke kun betydning for annoncerne på dette medie. Nogle af de største brands har taget skridtet videre og har derfor også valgt at stoppe deres annoncer i Googles displaynetværk.
Boycuttet vil få store konsekvenser for hele koncernen. Alene på Youtube tjente de i 2016 11 mia. dollars kun på annoncering. Konsekvensen af boycuttet har også allerede vist sig: Alphabet Inc., som er moderselskabet til Google og Youtube (og en række andre Google-ejede eller -skabt virksomheder), har oplevet et fald i aktien på over 4%.
Nye regler for annoncevisninger
Det kan få alvorlige konsekvenser for Youtube og Google, hvis der ikke bliver rettet op på problemstillingen hurtigt. Derfor er Google også allerede ude og meddele, at de giver annoncørerne mere kontrol over visningen af deres annoncer. Det skal altså være muligt for annoncørerne selv at styre, hvor deres annoncer skal vises.
Google begrænser også visningen af annoncer. Dette gør de ved at fjerne annoncer fra Youtube-kanaler, der har mindre en 10.000 visninger i alt. Med denne grænse er det Googles vurdering, at hadefulde og offensive videoer ikke vil få vist annoncer, da antallet af seere af denne type videoer er begrænsede.
De nye tiltag skal være med til at genopbygge tilliden mellem de store brands og Youtube igen. Ved at give annoncørerne mere kontrol over, hvor deres annoncer bliver vist, kan annoncørerne også undgå at blive vist i videoer, der ikke lever op til annoncørens værdier.
Svært at fjerne stødende videoer
Måske spørger du dig selv: Hvorfor ikke bare sortere i de videoer, der bliver uploadet til Youtube? På den måde ville Youtube helt undgå lignende situationer. Selvom løsningen virker simpel, så er det ikke helt så lige til.
At kontrollere al indhold, der bliver uploadet til Youtube vil være en meget omstændig og krævende opgave. Hvert minut bliver der på verdensplan uploadet mere end 400 timers videomateriale. Det svarer til 24.000 timers videomateriale hver eneste time – hele døgnet.
Dog har Google og Youtube igangsat en handlingsplan for kontrollen af videoindhold. I et blogindlæg har Philipp Schindler skrevet, at de er i gang med at ansætte en større gruppe personer, der skal være med til at håndtere disse typer stødende videoer.
Ydermere skriver Schindler, at de også er ved at udvikle nye muligheder med AI (artificial intelligense) og maskinelæring, som også skal kunne udpege stødende videomateriale.
Risikoen ved online annoncering
Der vil altid være en risiko for fejlplaceringer eller uheldige placeringer, i forbindelse med online annoncering. Ad misplacements er et kendt problem – og har også været det blandt offline medier. Når en virksomhed opsætter online annoncer, er det ikke altid muligt at styre, hvor annoncerne bliver vist.
Som online annoncør har man ikke kontrol over, hvilke specifikke hjemmesider, som annoncen bliver vist på. Et eksempel kan være i Googles displaynetværk: Her har annoncørerne heller ikke kontrol over, hvor deres annoncer bliver vist.
Det er netop dette – ad misplacement – som Youtube har oplevet for nylig, og som har ført til den enorme boycut.
DK-31929407