Nå ud til Youtube-seere med annoncer baseret på brugernes Google-søgninger

Youtube Google annoncer

I sidste måned kunne man på Googles blog læse, at det snart er muligt at annoncere til Youtube-brugere baseret på deres seneste Google-søgninger. Det betyder, at hvis en bruger eksempelvis har Googlet støvsugere, så kan støvsugerproducenter og -sælgere fremadrettet målrette deres annoncer mod disse brugere.

Baggrunden for dette tiltag skyldes, at i dag starter stort set alle deres købsproces på nettet. Når et behov er opstået, søges der efter produkter, priser, anmeldelser m.m. for at finde frem til en forhandler.

Opret målgruppe baseret på søgeord

Den nye type målgruppe kalder Google for Custom Intent Audience, og det kan altså vise sig at være et effektivt redskab for annoncørerne, da de kan ramme personer, der har givet udtryk for et aktuelt behov.

For at kunne målrette Youtube-annoncer mod personer, der har søgt efter et bestemt emne, kræver det dog, at personerne er logget ind på deres Google-konto. De fleste, der er aktive brugere af Youtube, er oftest logget ind, da det også er et krav for at kunne følge en kanal.

Når du vil oprette et custom intent audience, skal du lave en liste med søgeord i din videokampagne i det nye AdWords Experience. Du kan altså ikke oprette et custom intent audience, hvis du fortsat bruger ”det gamle” AdWords.

Forbedret ROAS

Med et custom intent audience får du mulighed for at målrette annoncer mod personer, som måske ellers ikke ville have opdaget din hjemmeside. I Googles blogindlæg fremhæves investeringsfirmaet Betterment, som har fået succes med custom intent audience.

Betterment oplevede at deres ROAS var 6 gange højere med custom intent audience end deres tidligere Youtube-annoncer. Derudover steg Google-søgninger på ”Betterment” med næsten 250%.

Er dine kunder på Youtube?

Youtube annoncer

Disse flotte resultater viser tydeligt, at Youtube-annoncer målrettet personer, der har søgt efter et produkt eller service, kan give god værdi for annoncekronerne.  Men lige som med al anden annoncering, skal man sikre sig, at målgruppen benytter mediet – ellers vil man ikke kunne opnå tilsvarende flotte resultater, som Betterment gjorde.

I dag har de fleste danskere et kendskab til Youtube, enten fordi de bruger mediet aktivt, eller fordi de har set søgeresultater herfor i Google søgeresultater. Når man kigger nærmere på beslutningsprocessen op til et køb, så bruger mange personer Youtube til at se anmeldelser af produktet – særligt hvis det er et komplekst eller dyrt produkt.

Kigger vi på statistik for brugerne på Youtube, kan vi se, at der er 1,3 milliarder brugere på verdensplan, som i gennemsnit ser 5 milliarder videoer dagligt. Kigger vi nærmere på brugerne er størstedelen mænd (62%), og det er særligt personer mellem 18 og 49 år, der er flittige brugere af Youtube.

Som det også ses på både Facebook og LinkedIn, vinder videoindhold brugernes opmærksomhed. Videoer fylder mere og mere af medielandskabet i dag, og der er ingen tvivl om, at denne tendens vil fortsætte. Denne trend er årsagen til Youtubes succes; siden 2005, hvor den første video blev uploadet, har mediet oplevet en massiv stigning – og i dag bliver der uploadet 300 timers video hvert minut.

Har du behov for hjælp til at komme i gang med AdWords? Så kontakt os via kontaktformularen herunder, eller læs mere om AdWords her.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen