Vi bliver først (og kun) vrede over digitale fodspor, når vi ser dem misbrugt
Det er et års tid siden, Børsen kørte en serie artikler om digitale fodspor. Her fortalte John om, hvad vi egentlig afgiver af forskellige oplysninger og tilladelser, eksempelvis når vi laver en konto på Facebook, Snapchat, Google og meget mere.
Tilladelserne og de teknologiske muligheder gør det muligt at forbinde et hav af forskellige ting, så vores hverdag bliver lettere. Hvis din løbeapp må snakke sammen med din musikapp, kan du styre det hele fra dit smartwatch på løbeturen, og har du sat Google til at måtte kigge med i din kalenderapp, så Google Assistant kan minde dig om den aftale, du har om aftenen.
Alt dette er rart og bekvemt. Når ting bare fungerer og følger en, hvor end man er, og hvad end man laver.
Med de tilladelser og den teknologi, som skal vide meget om dig for at fungere, kommer en masse muligheder for at gøre hverdagen lettere for slutbrugeren, men der er også muligheder for dem, der lever af at nyttiggøre data.
Den sidste del er det ikke alle, der er glade for. Det ser bare ud til, at meget få mennesker er opmærksomme på det i hverdagen. Spørgsmålet er, om det så er en oplyst ro, eller om det er en skjult irritation.
Facebooks sager er kun bølger
For at illustrere hvor meget eller lidt vi går op i brugen af disse digitale fodspor, kan vi kigge på Facebook. Facebook er en skatkiste af informationer om sine brugere, og det kan bruges på mange måder. Mange har nok oprettet en bruger på eksempelvis Spotify eller lignende tjenester med sin Facebook-konto.
Det er let, fordi Facebook allerede har dit navn og e-mail, og så kan du oprette dig med et klik.
Som vi har skrevet på bloggen her tidligere, var der en sag med Facebook og analysefirmaet Cambridge Analytica. Hvis du ikke kan huske den, går den kort ud på, at gennem en test på Facebook fik Cambridge Analytica noget viden om en masse amerikanere primært, og den viden skulle være brugt til at påvirke vælgerne under den amerikanske præsidentvalgkamp.
Der blev søsat et hashtag til lejligheden, #DeleteFacebook, og det kunne se ud til, at folk havde fået nok af den data, som Facebook samlede om folk og den måde, den data blev brugt på. Folk så ud til at flygte fra Facebook.
Sådan er det nu ikke helt gået. Som vores indlæg siger, har aktien klaret sig fint efterfølgende, og der kommer også stadig nye brugere til Facebook.
Og sådan har det været med mange ting, der har med Facebook at gøre. Russernes indblanding i valgkampe, deling af meget følsomt materiale og de andre sager, der har været. Facebook klarer sig stadig fint.
Der er mange tilladelser i mange apps
Til tider ser man historierne som den om Cambridge Analytica, som for en tid giver folk lyst til at sætte en stopper for deres digitale fodspor. Lysten til ikke at sætte sporene eller til at tech-giganterne ikke må bruge dem på samme måde.
Det interessante ved det er, at mange sandsynligvis vil svare, at de godt kan lide, at deres hverdage gøres lettere med apps og tjenester, som snakker sammen, og som kan en masse ting. Og de skal have adgang til en masse ting, hvis de skal virke.
Hvis vi slår Facebook og Messenger sammen, kan vi kigge på nogle af de ting, de skal have adgang til for at fungere optimalt.
- Kamera så du kan sende billeder og videoer direkte fra appen. Så slipper du for at skulle tage billedet, ind i Messenger, finde det rigtige billede og så sende det.
- Mikrofon så du kan tale og sende lydbidder direkte fra appen. Samme argument som ovenover, bare med lyd – og så kan du snakke ’i telefon’ over nettet, hvis du fx er udenlands på wi-fi.
- Kalender så du kan gemme Facebook-begivenheder i din egen kalender
- Lagerplads hvis du vil gemme noget fra Facebook
- Placering/GPS så du kan geo-tagge dine opslag
Og det er ikke alle de tilladelser, de gerne vil have. Der er legitime grunde til, at Facebook skal have adgang til disse ting, men det kan også udnyttes. Og det kan sætte fodspor, især når man kombinerer det med andre apps’ tilladelser, og at Google og Apple som regel skal have lov til at kigge med i apps’ data.
Når man begynder at kunne se data fra forskellige apps, bliver det rigtig interessant.
Hvad man ikke ser…
Udfordringen er, at vi ikke ser disse digitale fodspor. Når vi ikke ser dem, forholder vi os ikke til dem. Det er illusionen af gratis, som vi bliver ramt af, når vi snakker om disse bekvemmeligheder kontra de informationer, vi afleverer.
Der er en transaktion, men vi ser den ikke. Fordi vi ikke ser den, tænker vi ikke over den. Derfor bliver vi først vrede over, hvad informationerne kan bruges til, når vi hører om skandalerne og misbrugen af data.
I dagligdagen bliver informationerne og tilladelserne brugt til at gøre livet lettere og tjenesterne bedre. De bliver brugt til at levere relevant indhold. Det bliver brugt til at blive klogere på de folk, vi vil vide mere om, hvad enten det er at kigge på, hvordan vi bevæger os i bybilledet for at give bedre infrastruktur til at optimere en hjemmeside til en bedre oplevelse.
Personligt er jeg meget tilfreds med den transaktion. Jeg arbejder også med området til daglig, så jeg er bevidst om den handel, jeg indgår med dem, som tilbyder de tjenester, jeg bruger.
Det er okay, at Facebook, Google og de andre ved meget om mig. Jeg ved, jeg får et bedre produkt ud af det, og jeg får en lettere hverdag, fordi Google kan se, jeg har bestilt flyrejse i en bestemt weekend og lægger det i min kalender. Det synes jeg er rart.
Først i spotlightet ser vi brugen af data
Helt generelt i dagligdagen tænker den almindelige forbruger altså ikke over, at man har givet tilladelse til disse ting. Og man kan som tommelfingerregel også være ganske rolig, der sker ikke noget ved at give eksempelvis Facebook lov til at læse din lagerplads (ellers kan du ikke lægge billeder fra din telefon op på Facebook).
Man kan få indtryk af, at de store tech-firmaer går og misbruger data til højre og venstre, men det er altså ikke tilfældet. Det skyldes snarere, at medierne – naturligt nok – først fokuserer på det, når der er sket et læk, eller noget data er brugt uretmæssigt.
Det er sådan, nyhedsmedier fungerer. Det kan bare også være med til at farve vores syn på, hvordan tingene hænger sammen. Når vi kun bliver præsenteret for dette i en negativ sammenhæng, kommer vores syn på sagen også til at bevæge sig i den retning.
Hurtige og lette tips til færre fodspor
Hvis du alligevel gerne vil have mere kontrol over, hvad du sætter af digitale fodspor (som jeg også gør), er der nogle simple ting, du kan gøre.
- Tjek tilladelserne i din smartphone
I moderne smartphones har du efterhånden fået en del kontrol over, hvad apps må og ikke må. Du kan styre mere detaljeret, og derfor kan du eksempelvis slå adgang til GPS’en fra for Facebook, hvis du ikke vil have, Facebook skal vide, hvor du befinder dig. - Sig nej til cookies
Nogle sites tilbyder ikke at lægge cookies på din enhed, men ellers kan din browser indstilles til ikke at lagre cookies. De bliver brugt til at se, hvilke sider du har besøgt af forskellige årsager og er egentlig ikke farlige, men nogle vil gerne være dem foruden. - Ryd op en gang imellem
Det lyder meget lavpraktisk, og det er det sådan set også, men når du ikke længere bruger en tjeneste eller en app, så kan du lige så godt slette den eller afmelde dig tjenesten. Vil du gerne sætte færre digitale fodspor, er det en god ide kun at have de apps og tjenester aktive og installerede, som du rent faktisk bruger.
DK-31929407