UX og SEO går hånd-i-hånd  

UX og SEO går hånd i hånd

Ved du, hvad UX betyder, og hvad det går ud på?

UX er et fremmed begreb for mange, og derfor er det også svært at implementere i sit arbejde. Det er dog et væsentligt emne, da det også påvirker dit arbejde med søgemaskineoptimering (SEO). Jeg vil senere i dette blogindlæg forklare, hvordan UX og SEO hænger sammen. Først får du en forklaring på, hvad UX egentlig er.

UX = brugeroplevelse

Hvad er UX? User experience

UX står for User eXperience, og kan altså oversættes til brugeroplevelsen. Når vi taler om den online brugeroplevelse, handler der derfor om, hvordan brugerens oplevelse på din hjemmeside er. Har brugeren en god oplevelse, kan det altså føre til en konvertering.

Når du arbejder med UX, er det din bruger, som du skal have i centrum. Det handler altså ikke kun om din hjemmesides design, men om hvordan din bruger kan interagere med din hjemmeside – og dermed med dig.

Det betyder dog ikke, at dit hjemmesidedesign ikke er vigtigt. Hvis din hjemmeside ikke er tiltalende og virker professionel for brugeren, så er der en stor risiko for, at brugeren forlader din hjemmeside igen.

SEO + UX = konverteringer

… så kort kan det faktisk siges. Tænk blot på brugerens beslutningsproces:

  1. Brugeren indser et behov
  2. Brugeren Googler et produkt eller en service, som kan løse problemstillingen
  3. Brugeren besøger forskellige hjemmesider ud fra søgeresultaterne
  4. Brugeren beslutter sig for at købe på en brugervenlig (og troværdig) hjemmeside

Første del i brugerens beslutningsproces er altså at søge efter løsninger. Det er her dit arbejde med SEO bærer frugt. Dit arbejde med SEO gør, at du er synlig på de søgeord, som brugeren har anvendt i sin søgning. SEO har bragt din hjemmeside på side 1 i Google. Des højere placering din hjemmeside har i søgeresultaterne, des mere trafik vil du opleve.

Når brugeren så er landet på din hjemmeside, er det dit arbejde med UX, der i høj grad tager over. Dine tekster er selvfølgelig fortsat SEO-optimerede, og brugeren føler, at han får svar på de spørgsmål han end måtte have.

Hvad er brugervenligt?

Brugervenlighed

En hjemmeside er brugervenlig, når brugeren bliver hjulpet på rette vej. ”Rette vej” vil sige, at du hjælper brugeren i retning af en konvertering, hvad enten det er et direkte salg, udfyldelse af en kontaktformular, tilmelding til nyhedsbrev eller noget helt fjerde.

UX handler derfor i høj grad om at gøre det simpelt for brugeren at navigere rundt på din hjemmeside. I dag gælder det, at brugeren hele tiden skal hjælpes videre, blandt andet fordi brugeren ikke selv gider at afsøge alle sider på din hjemmeside for at finde svar.

UX (eller brugervenlighed) dækker derfor blandt andet over at have en afdækkende intern linkstruktur og CTA (call-to-actions) på dine undersider. Dette handler altså om usability, som er en stor del af UX. UX er dog meget mere end det.

UX handler også om at skabe troværdighed og tryghed. Hvis en bruger ikke føler sig tryg ved din hjemmeside, vil de heller ikke konvertere. Det kan være, hvis brugeren er i tvivl om, hjemmesiden (virksomheden) er reel, om der er kontaktinformationer, tydelige handelsbetingelser, CVR-nummer og om siden generelt er sikker.

Opsummering

Din online succes skyldes en blanding af SEO og UX. Hvor SEO har til formål at skabe øget trafik til din hjemmeside, hjælper UX brugeren til at konvertere. Derfor bør virksomheder fokusere på begge dele.

Lige som vi altid siger om SEO, gælder det også for UX: Det er en proces, der løbende kræver en indsats. I takt med, at der kommer nye funktionaliteter, skal disse også indarbejdes i din hjemmesides struktur, ligesom det skal tilpasses designet.

Når du arbejder med SEO, sørger du for at bruge de samme søgeord, som brugerne vil bruge. På samme måde skal du derfor også tage udgangspunkt i din brugers beslutningsproces eller adfærd, når du optimerer din hjemmeside. Gør du dette, vil du også kunne øge din konverteringsrate.

Har du brug for hjælp? Så kontakt os:

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen