Undgå duplicate content ved redesign af hjemmeside

Undgå duplicate content, når du redesigner din hjemmeside

Undgå duplicate content ved redesign af hjemmeside

Som virksomhed bør man i dag have en hjemmeside, så kunderne kan finde dig. Langt de fleste forbrugere starter deres købsproces på nettet, så for dig gælder det om ikke at spænde ben for dig selv ved ikke at være synlig online.

Det er ikke nok ”bare” at have en hjemmeside. Denne skal også vedligeholdes og opdateres, og en gang imellem bør den også redesignes, så den fremstår som ny, moderne og professionel. Ubevidst er der mange kunder, der har større tiltro til en hjemmeside med et moderne layout end til en hjemmeside, der har et layout, der minder om noget fra 90’erne.

Hvis du selv laver hjemmesiden

Er det dig selv, der står for at udvikle, vedligeholde og optimere på din hjemmeside, har du flere muligheder for at redesigne din hjemmeside:

  1. Online, løbende

Gør du det på denne måde vil alle dine ændringer kunne ses med det samme. Er det mindre ændringer, kan dette sagtens være en mulighed. Er der derimod tale om større ændringer, så kan der opstå problemer. Fejlmeldinger og midlertidige nedbrud af hjemmesiden er blot eksempler på, hvad du kan støde ind i af problemer.

Overvejer du at lave de ønskede ændringer løbende på din hjemmeside, skal du først og fremmest overveje, hvor mange besøgende du har på din hjemmeside på daglig basis. Disse kan nemlig blive generet af dine ændringer løbende ændringer, hvilket kan medføre at de forlader din side igen.

Hvis det er enkelte sider, der løbende skal optimeres og redesignes, kan det i stedet være en løsning, at lave ikke-udgivede sider (kladder), hvorpå du laver dine ændringer. Kladden kan du oprette som en kopi af den side, som du vil redesigne eller optimere på. Hermed kan du også løbende se dine ændringer – uden at dine besøgende også kan se denne side.

Bruger du løsningen med at anvende kladder til at redesigne dine sider og layout på, skal du være opmærksom på, hvordan du udgiver siderne. Det kan være fristende blot at udgive siderne, og tilpasse menustrukturen, men hvordan påvirker det din SEO og brugervenligheden.

Gør du det på denne måde, skal alle interne links også tilpasses. Derudover vil du have oprettet nye sider, som skal indekseres på ny i Google, og du kan derfor også opleve et fald i den organiske trafik. I stedet er det vigtigt, at de nye sider erstatter (eller overskriver) de gamle sider – dvs. får samme url. På den måde bevarer du din sides værdi.

  1. På subdomæne (eller andet domæne)

Du kan også oprette et subdomæne, hvis der er tale om større ændringer eller et komplet redesign. Ved at arbejde på et subdomæne får du helt frie hænder til at kunne afprøve forskellige funktioner og designs, uden at det vil påvirke dine besøgende. Du får altså mulighed for at afprøve og udvikle i fred.

Når du laver et nyt design på din hjemmeside vil du med meget stor sandsynlighed bruge den samme tekst, som du har stående på din officielle hjemmeside. Det betyder, at du laver duplicate content, når du kopierer teksten direkte over.

For at undgå duplicate content, når du arbejder på et subdomæne, bør du blokere for crawlingrobotter, som ellers vil indeksere din hjemmeside. Dette gør du ved at kode ”noindex” i din sides kildekode. Du kan se, om en hjemmeside er ”noindex” ved at vise sidens kildetekst i browseren. Højreklik på siden og vælg ”Vis kildetekst”. Står følgende i teksten, bliver siden ikke indekseret:

'noindex' i kildetekst - Afvis indeksering af hjemmeside

Bruger du CMS’et WordPress er det let at angive noindex. Fra din backend kan du via Indstillinger > Læsning afvise indeksering af hjemmesiden:

'noindex' i WordPress

Alternativt kan det være at dine tekster også trænger til en opdatering, og du derfor skal skrive teksterne om. Dermed kan du også undgå at blive straffet pga. duplicate content.

Hvis du har ansat et webbureau

webbureau

Er det i stedet et webbureau, der udvikler din nye hjemmeside, så burde du kunne læne dig tilbage og slappe af – for ”det har de styr på, de er jo eksperterne”. Selvom et webbureau bør vide, at midlertidige hjemmesider/ byggesider ikke skal indekseres, så ser vi desværre ofte, at de glemmer at indkode ”noindex”.

Når dette sker, bliver din hjemmeside straffet i de organiske søgeresultater, netop for Google ser, at der er duplicate content. Webbureauets fejl kan derfor have konsekvenser for din forretning.

Du kan heldigvis tjekke, om dit webbureau har styr på teknikken. Mange webbureauer udvikler hjemmesider som en del af deres egen hjemmeside. Det betyder, at din hjemmeside midlertidigt kommer til at ligger under udviklerens domæne. Dermed kan du ved hjælp af en simpel site search se, om din nye side også bliver indekseret.

Når du vil lave en site search skal du blot skrive følgende i Googles søgefelt:

site:domænenavn.dk din-virksomhed

Domænenavn vil her typisk være webudviklerens url. Hvis du så tilføjer ’din-virksomhed’ (altså virksomhedsnavn) til søgningen, frasorteres alle de sider, som ikke indeholder søgeordet (altså din virksomheds navn).

 

Trænger du også til at få opdateret eller redesignet din hjemmeside? Så lad OnlineSynlighed.dk hjælpe dig. Vi har stor erfaring med at udvikle hjemmesider. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig og tager en snak om dine behov.

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen