Succesfulde nyhedsbreve: Det skal du undgå, og det skal du huske
Selvom der findes et hav af forskellige markedsføringsmetoder, er det stadig e-mailen der bringer flest konverteringer. Hvis den er rigtigt udformet vel og mærke. Når det kommer til e-mail markedsføring, så er der rigtig mange ting, der kan medføre, at dine mails ikke performer eller fungerer optimalt.
Måske bliver din mail slet ikke leveret, den havner i spamfilteret, eller også virker linksene ikke korrekt. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvad du skal eller ikke skal gøre i dine mails, så de kommer ”sikkert” frem og giver dig flere konverteringer. Vi har i denne artikel set nærmere på 4 elementer som du helst skal undgå i dine mails, og 7 elementer du skal huske at gøre, hvis du vil have succes med dine nyhedsbreve.
Artiklen indeholder:
- Disse ting skal du undgå i dine nyhedsbreve
- Det skal du huske at gøre
- Få succes med dine nyhedsbreve
Disse ting skal du undgå i dine nyhedsbreve
Nedenstående liste er ikke en udtømmende liste for, hvad du må eller ikke må gøre i dine mails, men dette er vores bud på de vigtigste elementer, når det handler om e-mail markedsføring og nyhedsbreve.
Bruge for mange billeder
Billeder i e-mails kan være langsomme til at loade, eller også bliver de ikke vist korrekt pga. slutbrugerens indstillinger. Derfor skal du ikke udelukkende bruge billeder til at fortælle dit budskab. Du risikerer nemlig, at billederne ikke bliver set, og dermed kun, at mailen læses. Brug derfor kun billeder med måde, og hav det vigtigste information i teksten.
Sende for mange e-mails
Dine e-mails har ikke en chance for at overleve, hvis du konstant sender mails ud til dine kunder. De bliver bombarderet nok i forvejen med alle andres mails. Hold derfor antallet af mails til dine kunder til et minimum. Måske en gang om ugen, eller efter et par uger.
Sender du for mange mails, vil flere af dine kunde måske slette dem eller helt afmelde sig dine mails. I samme omfang bør du også undgå at sende mails til disse brugere, som du kan se ikke åbner dine mails. Så sparer du tid og energi på kunder, der ikke konverterer alligevel.
Glemme at teste dine e-mails
Nyhedsmails designes oftest i et specifikt mailprogram, det være sig Mailchimp, Hubspot eller Sendinblue. Når først nyhedsbrevet er designet, må du ikke glemme at teste det hos en kollega. Rigtig mange e-mails ender med forkerte links eller et underligt design, fordi elementerne i designet ikke står, som du havde planlagt, da du udformede det. Derfor skal du ALTID, og vi mener altid, huske at tjekke det af hos en kollega. Fordi din kollega ikke har designet det, vil vedkommende bedre kunne se eventuelle fejl i links, grammatik eller design.
Skrive kedelige og intetsigende emnelinjer
Dine kunde modtager dagligt rigtig mange mails om alle mulige tilbud, de absolut ikke må glip af. Hvis din nyhedsmail ikke indeholder en klar og præcis overskrift i emnelinjen, og en kort og præcis tekst i preview linjen, så er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at din mail åbnes. Derfor må du ALDRIG skrive kedelige emnelinjer. Skriv, hvad dine kunder får ud af lige præcis denne mail. Er du i tvivl om, hvad der fungerer bedst, kan du altid splitteste dine e-mails for at finde frem til den, der har størst succes med at blive åbnet.
Det skal du huske at gøre:
Husk en klar CTA
At undlade en CTA er som at lade brugerne famle i blinde. Uden den ved de ikke, hvad de skal stille op med din mail. Du skal derfor inkludere en CTA i dine mails fordi det giver dig mulighed for at fortælle dine kunder, hvad de skal gøre. Hvis du ikke har disse med, kan du ikke guide dine kunder hen på din hjemmeside eller din e-bog, og du risikerer mindre salg, færre konverteringer og måske flere der afmelder sig nyhedsbrevet. En god CTA er klar og præcis og fremstår tydeligt i mailens design og indhold.
Bruge links på billeder
Måske har du allerede et link til dit produkt eller hjemmeside på en fin knap midt i mailen. Men, hvis du har samme link på dit dertilhørende billede, så øger du chancen for, at flere klikker sig ind på din hjemmeside eller produkt. Og denne chance er da værd at bruge to min. ekstra på, ikke?
Personliggøre dine mails
Væk med automatiserede e-mails og ind med personligheden. Det er, hvad du skal huske at gøre anno 2022, hvis du vil have succes med dine e-mails. Personliggørelse af e-mails er bl.a., at mailen indeholder modtagerens navn, men kan evt. være rettet mod modtagerens branche, interesser, lokation eller lign. Jo mere personlig du kan gære dine e-mails, jo bedre står du, når dine kunder har et behov for at købe en vare inden for din branche. For så husker de dig.
Gør e-mailen overskuelig
Dine e-mails konkurrerer med flere hundredvis af andre mails i kundernes indbakke. Så hvis dine kunder åbner din mail, og bliver overvældet af tekst eller billeder, så sletter de den med det samme. Du skal derfor huske at gøre din e-mail så overskuelig og letlæselig for alle og enhver. Hold teksten kort og præcis og brug mange afsnit og billeder til at inddele din mail.
Få flere til at dele
Dit unikke og interessante indhold fortjener at blive delt. Så hvorfor ikke gøre det let for modtageren at dele dine gode nyheder eller andet fedt indhold med deres venner? Det er altid en god idé at huske at inkludere knapper til at dele indholdet med andre. Det øger din rækkevidde og kan give flere kunder på længere sigt.
Gør den mobilvenlig
Over 40% af alle brugere ser deres mail på mobilen. Så kan du næsten selv regne ud, hvor vigtigt det er, at dine mails er mobilvenlige. Det er ret væsentligt. Det betyder, at dit nyhedsbrev skal være responsivt og være designet til at blive læst på en mindre skærm. Dvs. brug af tydelige knapper, god afstand til imellem afsnittene (whitespace) og des lige. Når dine mails er lavet til mobile enheder er der også større sandsynlighed for, at flere af dine kunder besøger din hjemmeside, fordi de ser deres mails på mobilen.
Brug din data
Når du gerne vil optimere dine mails, så du oplever endnu større succes med dem, er noget af det vigtigste du kan gøre at huske dine data. Med din data har du mulighed for at måle på, hvor mange gange din e-mail bliver åbnet, og hvor mange der rent faktisk finder indholdet interessant, og dermed klikker sig videre. Når du analyserer på din data, finder du frem til, hvad der har størst betydning for dine kunder, og hvad der virker bedst. Derfor må du endelig ikke negligere betydningen af din data. Det kan bl.a. være en god idé at se på åbningsrate, CTR og CTOR på dine nyhedsbreve.
Få succes med dine nyhedsbreve
At sende et succesfuldt nyhedsbrev er ikke noget, du bare lige gør. Det kræver øvelse og en god portion data til at måle, hvordan dine nyhedsbreve bliver modtaget.
Et succesfuldt nyhedsbrev der tiltrækker kunder og konverterer handler om, at du møder dine kunder der, hvor de er. Dine mails skal være personlige og henvende sig til kunden. De skal være fangende, inspirerende og informative. Og vigtigst af alt, så skal de få dine potentielle kunder til at føle sig set, så de har lyst til at shoppe hos dig.
Det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil følge nogle af ovenstående tips. Hvis du forsøger at undgå de ”dårlige” elementer i dine nyhedsbreve og i stedet fokuserer på det, du bør have med, så vil du formentlig opleve en større succes. Ikke kun din åbningsrate kan blive forbedret, men også din CTR og CTOR. Derfor er det altså en særligt god idé at bruge lidt tid på at forbedre dine nyhedsbreve.
Når du ved, hvad du skal og ikke skal gøre i dine nyhedsbreve, er det lettere at skabe et nyhedsbrev som rent faktisk konverterer, og giver dig større succes og flere kunder. Udover at dine kunder rent faktisk køber hos dig, så vil de også returnere og købe igen, når de ser, at de er vigtige for dig.
Skulle du alligevel være lidt i tvivl om, hvordan et rigtig godt nyhedsbrev skrues sammen, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 13 63 23 eller skrive via kontaktformularen herunder. Så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan optimere dine nyhedsbreve og andre e-mailkampagner.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407