Stor Panda-opdatering udskudt: Teknikken driller
I slutningen af juni måned skrev vi på OnlineSynlighed.dk, at en stor Panda-opdatering var forventet i løbet af et par uger.
Den kom, som vi kan se nu, ikke – og Googles tekniker Gary Illyes forklarer, adspurgt af amerikanske Besthostnews, at det skyldes ’tekniske problemer’.
Hvad de tekniske problemer nærmere består i uddybes ikke. Det var Google selv, der meldte ud, at en Panda-opdatering var forventet i midten af juli måned og nu kan vi således regne med slutningen af juli måned eller sågar starten af august i stedet.
Det er især et problem for dem, der sidste gang blev ramt af Pandaens kløer.
Revurderer straf for hver opdatering
En stor udfordring for mange ved Panda-opdateringerne er, at en straf først revurderes næste gang filteret løbes igennem søgeresultaterne.
Da der ofte går 3-4 måneder mellem to opdateringer rammes en virksomhed hårdt, hvis de degraderes som følge af en Panda.
På sin vis er det naturligvis en effektiv taktik fra Googles side af. Frygten for at blive udeladt af søgeresultaterne på ens forretnings vitale søgeord kan få de fleste til at sætte sig ind i, hvad Pandaen straffer og undgå det.
Pandaen har især fokus på:
- Dårligt indhold – det spotter Pandaen ud fra hvor lang tid den besøgende bruger på din side og i hvor mange tilfælde, den besøgende går tilbage til søgeresultaterne og vælger en anden side
- Tomme sider, herunder sider uden indekserbart indhold
- Links til 404-sider
- ’Content farms’ – domæner velpolstret med dårligt indhold
- For mange reklamer på siden, herunder især over folden
Pandaen sigter på den brugeroplevelse du leverer, når først den besøgende er inde på siden.
Og bliver du først ramt kan det tage måneder før din situation igen overvejes og du – måske – bliver tilladt tilbage i de søgeresultater, der kan være grundlaget for hele din virksomhed.
Tilfældet er i øvrigt det samme med Googles Penguin-opdatering, der ligeledes straffer og først revurderer næste gang filteret løbes igennem.
Præventiv indsats forhindrer problemer
Vi anbefaler i OnlineSynlighed.dk en præventiv indsats for at forhindre problemer med Googles Panda.
Et godt sted at starte er med en SEO Tilstandsrapport.
Rapporten fortæller hvor på din side, du nu skal sætte ind ikke alene for at beskytte dig med problemer med Googles Panda, men også problemer i øvrigt. Måske er det hastigheden, måden din menu er kodet på, de forkerte søgeord eller en farlig linkprofil, der lige nu holder dig tilbage fra de bedste søgeresultater.
Du er velkommen til at ringe 70 13 63 23 eller skrive til mail@onlinesynlighed.dk for en gratis og uforpligtende snak omkring hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed til øget online synlighed – herunder med en SEO tilstandsrapport for at afdække, hvor det er vigtigst at sætte ind lige nu.
Ønsker du at starte selv er Google Analytics et godt sted at sætte af- her kan du nemlig se hvilke af dine sider, der har den højeste ”bouncerate” (andel af brugere der trykker væk fra din side og tager et andet søgeresultat) samt den mindste tid brugt på siden per bruger. Det er to gode indikatorer til sider, der er i risiko for at blive ramt af den kommende Panda-opdatering i slutningen af juli måned.
DK-31929407