Skal dårligt indhold slettes?

Dårligt indhold

Vi siger det ofte: Med godt indhold kommer du længst! Når du arbejder med søgemaskineoptimering og content marketing, handler det nemlig om at skabe godt indhold, der er målrettet efter din målgruppe. Det skaber værdi for din målgruppe, og der ud over bidrager det også til bedre placeringer i søgeresultaterne (som et resultat af flere besøgende, der bruger lang tid på din hjemmeside).

Men hvordan er det så lige med det indhold, der måske ikke er så godt? Skal du så bare slette det?

Dette spørgsmål har der været mange delte meninger om. Nogen vil argumentere for, at dårligt eller tyndt indhold bør slettes, mens andre argumenterer for, at indholdet i stedet skal forbedres. Begge løsninger kan være fordelagtige at bruge, afhængigt af situationen. Lad mig forklare nærmere:

Hvad var formålet med indholdet?

Om du skal forbedre eller slette det dårlige indhold, afhænger af to ting:

  1. Kan indholdet forbedres?
  2. Hvad var årsagen til, at du i sin tid udarbejdede indholdet?

Hvis du har en reel mulighed for at forbedre indholdet, så vil dette være den bedste løsning. Du skal altså bygge videre på den grundsten, du har lagt, selvom du måske synes, at dit udgangspunkt er håbløst. Ikke desto mindre har du dog meget at vinde, hvis du lægger tiden i det.

Dette leder os også hen til punkt 2: Årsagen. Kan du huske, hvorfor du udarbejdede netop det indhold? Var der en bestemt årsag, eller var det primært for at få din hjemmeside til at syne af mere?

Oftest er der en god årsag til, at indholdet i sin tid blev udarbejdet. Så kan der også være et hav af forklaringer på, hvorfor indholdet er dårligt; tidspres, manglende viden med mere.

Hvis indholdet blev udarbejdet for at give dine besøgende ny eller uddybet viden, giver det altså god mening at optimere indholdet frem for at slette det.

I dag laver vi dog ikke kun godt indhold for at tilgodese brugerne. Det handler i høj grad også om at tilgodese Google, da godt indhold også vil kunne rangere højt i Googles søgeresultater.

Hvad siger Google?

Hvad siger Google om dårligt indhold

John Mueller, som er Webmaster Trends Analyst hos Google, har udtalt til SEJ, at den bedste tilgang til dårligt indhold er, at forbedre det, da du havde et formål med at udarbejde det i første omgang.

Han udtaler dog også, at i de tilfælde, hvor der er for meget dårligt indhold, eller at det er autogenereret, kan det give bedst mening at slette indholdet.

Han siger med andre ord, at hvis du kan forbedre det dårlige indhold, så skal du gøre det. Hvis det ikke er muligt, så skal du slette det – eller alternativt kan du rydde op i indholdet ved at lave ’noindex’ på de sider med dårligt indhold.

Undgå at skabe ødelagte links

En ting, du skal være opmærksom på, hvis du sletter nogle sider, er, at du samtidig skaber et ødelagt link. Med dette mener jeg, at det link, som siden før havde, nu ikke virker. I stedet bliver de personer, der klikker på linket i stedet mødt af en fejlside – og det er jo ikke særlig brugervenligt.

Når en person klikker på et link, forventer personen også at se en side med det indhold, som han eller hun er blevet ’lovet’. Det var jo derfor, der blev klikket på linket. Bliver personen i stedet mødt af en fejlside, er der en overhængende risiko for, at personen forlader siden igen. I dag er vi alle teenagere på nettet, og derfor kan du heller ikke forvente, at personen vil lede efter en anden side med tilsvarende information.

Derfor er det vigtigt, at du laver redirects på de url’er, hvor du sletter sider. Sørg for at de redirecter til en anden side, der er relevant i forhold til den oprindelige side.

Selvom jeg vil anbefale at du altid redirecter ødelagte links, så kan du også sørge for, at din fejl-side (404) hjælper personen videre. Er du mere kreativ, kan du også lave en mere underholdende 404-side – du kan se flere eksempler på det her.

SEO-optimer dit indhold

SEO optimer indholdet

Tilbage til det, der er essensen i dette blogindlæg: Optimering af dårligt indhold. Når du optimerer det dårlige indhold, så tænk SEO med. Med dette mener jeg selvfølgelig, at du skal sørge for at bruge de rette søgeord – og bruge dem ofte (dog ikke så ofte, at der i stedet er tale om keyword-stuffing).

Når du udarbejder dit indhold, så hav din målgruppe i baghovedet – det er jo trods alt for deres skyld, at du laver det … og selvfølgelig også for at understøtte din egen forretning.

For at hjælpe dig lidt på vej, får du her et par gode råd til, hvordan du SEO-optimerer dit indhold:

  • Brug overskrifter (headers) korrekt: inddel dit indhold i mindre afsnit med hver sin overskrift. Brug headers til at fortælle brugeren og Google, hvad et afsnit handler om. Brug derfor korrekt inddeling af H1, H2, H3 osv.
  • Skriv unikt indhold: Det hjælper ikke at kopiere andres tekster. For det første er det et brud på ophavsretsloven og for det andet skaber det duplikeret indhold – noget som Google straffer.
  • Skriv uddybende indhold: Ved at skrive længere indhold, lokker du brugeren til at bruge længere tid på din hjemmeside. Samtidig giver du også Google en større chance for at forstå, hvad siden handler om.
  • Optimer også dine SEO-titler og metabeskrivelser – det er dem, folk møder i søgeresultaterne. Sørg også for at bruge det primære søgeord her – og gør det spændende for brugeren. Det er ud fra denne tekst, at en person beslutter, hvorvidt han eller hun klikker sig videre til din hjemmeside.

Opsummering

Hvis du har læst alt ovenstående, har du fået den lange forklaring. Til dig, der sprang direkte til opsummeringen, får du her det korte svar:

Skal dårligt indhold slettes? NEJ.

I stedet for at slette dårligt indhold, kan det være fordelagtigt for dig, at optimere indholdet i stedet. Og når du nu er i gang, kan du lige så godt SEO-optimere indholdet.

Hvis du alligevel beslutter dig for at slette det dårlige indhold, er det vigtigt, at du redirecter det ødelagte link. Gør du ikke det, forlader den besøgende siden igen lige så hurtigt, som de klikkede sig ind på din hjemmeside.

 

Det kan være svært at optimere dårligt indhold. Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Heldigvis er der hjælp at hente! Vi har et hold dygtige tekstforfattere, som sidder klar til at hjælpe. Udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen