Intern linkbuilding skaber højere rangering i Google
Intern linkbuilding er en billig og nem måde at udføre søgemaskineoptimering på din hjemmeside. Men hvad er intern linkbuilding egentlig? Interne links henviser til andre steder på din hjemmeside, og de kan være med til at give flere sidevisninger, fastholde den besøgende samt øge brugervenligheden på dit domæne. Det er altså opbygningen af links på dine sider, der fører dine besøgende videre til andet relevant indhold på din hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside, så har du højst sandsynligt allerede en del interne links. Men når vi arbejder med søgemaskineoptimering, har vi et mere strategisk blik. Vi vil nemlig gerne drage nytte af Googles algoritme, som belønner god intern linkbuilding.
Hvorfor belønner Google intern linkbuilding?
Intern linkbuilding er værdifuldt, da Google belønner de hjemmesider, som skaber relevant indhold til deres brugere. Når Google skal bedømme, om en side er relevant eller ej for brugeren, kigger de bl.a. på hjemmesidens bounce rate. Bounce rate fortæller, hvor mange besøgende der kun besøger én side før, de forlader hjemmesiden igen. Altså hvis din bounce rate er høj, så forlader mange af dine besøgende dig efter den første side. Google tolker dette som, at brugerne ikke fandt hjemmesiden interessant. Hvis dine besøgende får et link, når der opstår et behov for mere viden eller andet indhold, så vil de være mere tilbøjelige til at trykke sig videre. Et eksempel kunne være dit mest besøgte blogindlæg, der hver måned får masser af trafik. Da dine besøgende allerede har vist interesse for et givent emne, er det nemmere at guide dem videre til andet lignende indhold på din hjemmeside. Der kunne f.eks. henvises til andre blogindlæg med lignende indhold.
Interne links skaber også et øget tidsforbrug på din side hos dine besøgende, hvilket er et andet parameter, som Google vægter højt. Hvis dine besøgende kun bruger få sekunder på siden, kan det være et tegn på, at de ikke finder dit indhold tilfredsstillende. Jo længere tid, dine besøgende er på din side, jo mere relevant og spændende må indholdet være.
Disse to parametre skal dog tages med et gran salt, da en høj bounce rate og et lav tidsforbrug også kan antyde, at den besøgende faktisk fik de oplysninger, vedkommende ledte efter. Men da Google er en maskine, bruger de bl.a. bounce raten og tidsforbruget til at fastslå kvaliteten af siden.
Brugervenlighed er alfa og omega
Husk at interne links skal øge brugervenligheden og ikke formindske den. Det er derfor vigtigt, at dine interne links henviser til et relevant sted for den besøgende – det vil sige, at linksene skal give mening i forhold til sidens indhold. I dag er Googles algoritme blevet så avanceret, at de kan gennemskue dårlige links. Brugervenlighed er altså alfa og omega i søgemaskineoptimering. Googles succes afhænger nemlig af deres brugeres tilfredshed. Hvis en bruger bliver henvist til en hjemmeside, som ikke fungerer ordentligt, bliver vedkommende frustreret. Utilfredse brugere skader ikke kun hjemmesidens omdømme, men også Googles da det var dem, der anbefalede hjemmesiden. Googles algoritme prøver derfor at klassificere siders indhold, relevans og kvalitet, så de bedste sider fremgår først i søgemaskinen.
Skab trafik igennem dine mest besøgte sider
En nem måde at udnytte værdien af interne links er via dine mest besøgte sider. Det er på dine mest succesfulde sider, der er størst sandsynlighed for at overføre trafikken videre til nogle af dine andre sider. Hvis du kan formå at skabe en genvej til en anden side via dem, vil du højst sandsynligt se en reducering af bounce raten.
Når du oplever, at en bestem side har meget trafik, skal du undersøge indholdet og finde ud af, hvorfor folk netop finder denne side ekstra interessant. For eksempel hvis denne artikel får en masse trafik, så vil man gå ud fra, at det er fordi, den hjælper folk med at forstå intern linkbuilding. Man kan derfor vælge at linke til en anden artikel på hjemmesiden, som man tror, at læserne vil være interesserede i. Et andet oplagt link, vil være til kontaktinformationerne, da hjemmesidens indehaver er eksperter i søgemaskineoptimering og hjælper mange virksomheder med at opnå synlighed på internettet. Man går altså ud fra, at nogle af læserne leder efter hjælp til at rangere højere i Google. Disse interne links bliver tilføjet i selve teksten, men du kan også skabe interne links via. knapper.
Call-to-action knapper
En måde at skabe mere aktivitet på dine sider er via call-to-action. Dette kan bl.a. udforme sig i interne links eller knapper, der opfordrer den besøgende til at trykke eller involvere sig i siden. Knapper bruges ofte, når man gerne vil tydeliggøre et internt link. Det er vigtigt, at knappen giver mening og sælger sig selv, derfor skal designet og teksten være tiltrækkende. Ulempen ved knapper er, at der ikke kan være særlig mange af dem på en side før, at det visuelt bliver rodet og dermed forvirrer dine besøgende. Man skal derfor være ekstra omtænksom, når man vælger sine knapper. Du kan f.eks. se på forsiden en knap, ‘Læs mere‘, som bruges til at få de besøgende til at klikke sig længere ind på hjemmesiden.
Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig til at forstå, hvorfor intern linkbuilding er et godt SEO-redskab til at opnå en bedre placering i søgemaskinerne. Søgemaskineoptimering er et kompleks fag, hvilket gør, at der selvfølgelig også er andre grunde til, at Google er vild med interne links. Hvis du har lyst til at høre mere, så er du velkommen til at kontakte os.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407