Sådan vælger du et SEO venligt WordPress tema til din hjemmeside

Har du planer om at nå til tops i Googles søgeresultater, er der flere ting, du skal sørge for, er i orden. Du skal bl.a. sørge for, at dine tekster på hjemmesiden er velskrevet og unikke, samt sørge for at bruge dine søgeord fornuftigt. Men en af de vigtigste ting, som de fleste måske ikke tænker over, er faktisk dit tema.

Det tema du vælger til din hjemmeside er nemlig ikke uden betydning, når vi snakker SEO. Derfor kan du i artiklen her blive klogere på, hvorfor WordPress temaet er vigtigt ift. din SEO, og hvad du skal være opmærksom på.

Artiklen indeholder følgende:

  1. Derfor påvirkes din SEO af temaet
  2. Sådan vælger du det rette tema til SEO
    1. Vælg et tema der er responsivt
    2. Vælg et tema der understøtter de rigtige plugins
    3. Vælg et tema der understøtter populære browsere
    4. Vælg et tema der er hurtigt om at loade
    5. Vælg et tema med gode anmeldelser
    6. Vælg et tema der bliver opdateret jævnligt
  3. Lav din egen hjemmeside – eller få hjælp af professionelle 

Derfor påvirkes din SEO af temaet

Et dårligt WordPress tema kan påvirke din SEO i en negativ retning ud fra mange forskellige faktorer. Selvom rigtig mange temaer er tilpasset SEO, vil du også kunne opleve rigtig mange, som ikke er det. Også selvom der står ”SEO venligt” i beskrivelsen af temaet.

En af de største grunde til, at dit tema og din hjemmeside ikke er SEO venligt skyldes loadinghastigheden. Hvis din hjemmeside er flere sekunder om at loade, så er dine brugere allerede hoppet tilbage i søgeresultaterne for at finde den næste i rækken. Det giver dig ikke ligefrem en troværdighed hos søgemaskinerne, når de kan se, at brugerne ikke gider være på din side.

En anden væsentlig ting at kigge på, er, om din hjemmeside er responsiv. Er den ikke det, vil du hurtigt miste rigtig mange af dine kunder, da størstedelen af brugerne i dag kommer fra mobile enheder.

Men når nu et tema kan påvirke din SEO i negativ retning, jvf. ovenstående, hvad skal du så se efter i stedet, hvis du rent faktisk vil undgå, at dit tema ikke er SEO venligt? Det kan du læse meget mere om nedenfor.

Sådan vælger du det rette tema til SEO

Der findes enormt mange forskellige typer af temaer, både til WordPress, men også andre CMS-systemer. Når du skal vælge dit tema er det ikke nok, at det ser forrygende godt ud. Det skal også være søgemaskineoptimeret. Hvis det ikke er det, kan du hurtigt komme langt ned i søgeresultaterne, fordi Google ikke stoler på din hjemmeside. Derfor kan du nedenfor læse vores gode råd til, hvordan du finder det helt rette tema, som rent faktisk gavner dig og din SEO.

Vælg et tema der er responsivt

Som tidligere nævnt, skal dit tema helst være responsivt, hvis du vil drage fordel af det ift. din SEO. Et responsivt design er et design der tilpasser sig din enheds skærmstørrelse. Da størstedelen af danske brugere bruger mobilen til at se på hjemmesider med, er det klart, at dit tema også skal være responsivt. Ellers risikerer du at miste brugerne. Endvidere har Google siden 2016 prioriteret mobilvenlige hjemmesider, hvilket med andre ord betyder, at din hjemmeside bliver rykket længere ned på listen i søgeresultaterne, hvis din hjemmeside/dit tema ikke er mobilvenlig. Vil du læse mere om Googles Mobile First indeksering, så kan du gøre det lige her.

Vælg et tema der understøtter de rigtige plugins

Godt. Nu har du fundet et flot tema der er responsivt. Men du bør også vælge et tema der understøtter de plugins du skal bruge jævnligt, såsom Google Analytics, W3 cache, og JetPack. Dette er blot et udpluk af, hvilke plugins der kan gavne dig, når du arbejder med WordPress. Med Google Analytics kan du analysere på trafikken til din hjemmeside, med W3 Cache har du mulighed for at cache din side, så din vises endnu hurtigere. Med Jetpack får du en række værktøjer til at optimere din sides ydeevne, gøre siden sikker og meget andet. Det er derfor vigtigt, at dit tema understøtter disse populære og gavnlige plugins.

Vælg et tema der understøtter populære browsere

Der findes et hav af forskellige internetbrowsere, men de mest populære og almindelige er bl.a. Google Chrome, Safari, Microsoft og Firefox. Derfor bør du også sikre dig, at dit WordPress tema er kompatibelt med disse browsere. Derved sikrer du dig, at alle brugere der tilgår siden fra en af ovenstående browsere, ikke har nogle problemer med at se din side, eller misse nogle informationer.

Du bør desuden også tjekke, om dit tema kan ses i ældre versioner af diverse browsere. Det er ikke alle der har den nyeste version af den pågældende browser, og derfor skal du sikre dig, at de kan se din side, selvom de benytter en ældre version.

Vælg et tema der er er hurtigt om at loade

Du ved godt selv, hvor træls det er at vente på, at en hjemmeside loader. Det gør sig i særdeleshed også gældende, når det kommer til din hjemmeside. Hvis dit tema er længe om at loade, har dine kunder forladt din side, inden de når at se den. Så derfor er hastigheden afgørende for dig og din virksomhed. Når dine kunder ikke gider vente på, at din side loader, hopper de hurtigt tilbage til søgeresultaterne, hvilket giver dig en høj bounce rate. En høj bounce rate kan hurtigt få Google til at nedprioritere din hjemmeside, og derfor er det enormt vigtigt, at dit tema er hurtigt.

Her skal du bl.a. overveje, hvad dit tema indeholder. Indeholder det en masse interessante funktioner, men som du ikke får behov for? Så vil disse funktioner kun gør dit site langsommere, og altså modarbejde dig.

Vælg derfor et tema med lige præcis de funktioner, du har behov for, og som samtidig er hurtigt og nemt at tilpasse.

Vælg et tema med gode anmeldelser

Dette punkt giver måske lidt sig selv. Du skal selvfølgelig tjekke op på, om det tema, du har udset dig, har fået gode eller dårlige anmeldelser. Jo flere der har installeret temaet, jo flere vil også have anmeldt det. Det er en god idé at gå efter de temaer, som i forvejen har haft mange installationer og dermed også flere anmeldelser. På den måde er du sikker på, at du ikke køber et, der ikke fungerer til dine behov. Når du kigger anmeldelser igennem, skal du bl.a. se efter, om der er problemer med hastigheden, eller om den er mobilvenlig. Andre brugere skal nok skrive, hvis der er problemer. Og stol ikke blindt på den officielle side for temaet, men søg lidt rundt på nettet for at finde frem til tredjeparts anmeldelser.

Vælg et tema der bliver opdateret jævnligt

Et tema der ikke opdateres jævnligt, kan have mange sikkerhedsrisici, eller nemt være genstand for hackere. Det betyder, at dine kunders oplysninger kan være i fare for at havne i de forkerte hænder. Derfor skal du også altid sørge for at kigge efter et tema, der opdateres jævnligt. Ikke nok med, at du får et tema, der rent faktisk fungerer, og som ikke er et nemt offer for hacker, kan du samtidig også få hurtigt support fra temaets udviklere. Udviklerne af temaet kan hurtigt og nemt hjælpe dig med eventuelle spørgsmål, hvis du vælger et tema der opdateres løbende.

Lav din egen hjemmeside – eller få hjælp af professionelle

Med ovenstående tips til at vælge dit WordPress tema, er du nu klar til at gå i gang. Selvom der er flere tusinde af forskellige temaer, så fokusér på, hvad du ønsker af design, og hvilke funktioner du har behov for. De gratis temaer vil ofte være lidt mindre SEO venlige, så har du råd, bør du investere i et købt tema. På den måde er du sikker på, at du får et ordentligt og opdateret tema.

Har du ikke lyst til selv at sætte dig ind i temaer eller CMS-systemer, så kan du altid ringe til os på telefon 70 13 63 23 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular. Vi er specialister i at opsætte mobilvenlige og flotte hjemmesider, og hjælper gerne dig til at få lige præcis det udtryk, du ønsker.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen