Sådan får du en effektiv og skarp landingsside der konverterer
Din landingsside er den side, dine besøgende ser først, når de kommer fra Googles søgeresultater. Derfor er det også vigtigt, at din landingsside er tip top.
Hvad enten du skal i gang med at optimere din landingsside eller lave en ny fra bunden, skal du først og fremmest være klar over, hvad dit mål med siden er. Overordnet set er det selvfølgelig at skabe flere konverteringer. Men er det konverteringer ift. et salg, tilmelding til nyhedsbrev eller noget helt tredje?
Når først målet er på plads, kan du begynde at optimere på landingssiden. Nedenfor finder du 6 tips til at gøre din landingsside mere effektiv. Husk, også at have din målgruppe for øje, når du skal i gang med siden.
Artiklen indeholder:
- Hvorfor er din landingsside vigtig?
- Hvad gør en landingsside effektiv?
- Få en effektiv landingsside, der virker!
Hvorfor er din landingsside vigtig?
Som virksomhed har du højest sandsynligt et produkt eller to, du godt vil sælge til dine kunder. Men, hvis ikke du har en god landingsside, så er det ikke sikkert, du kan få kunderne til rent faktisk at købe dine produkter. En landingsside er vigtigt, fordi den driver trafik til din side. Hvis du eks. kører en annonce på Google med et vigtigt søgeord, så er det enormt vigtigt, at dine kunder kommer ind på siden for lige præcis det produkt/søgeord, og ikke din forside. Det gør, at dine kunder nemmere kan finde ud af, hvad du gerne vil have dem til, og de slipper samtidig for at lede forvirret rundt efter det produkt, som de ledte efter.
Hvad gør en landingsside effektiv?
For at en landingsside kan betegnes som effektiv, og rent faktisk får dine kunder til at konvertere, så skal den være simpel, brugervenlig og to the point. Det er ikke på landingsside, at du skal skrive hele historien om dit produkt eller dit brand. Nej, her skal du tage udgangspunkt i, hvad dine kunder har behov for at se/læse. Dvs. du skal give dem en klar og præcis grund til, at de skal købe lige præcis dit produkt. Hverken mere eller mindre. Men hvordan så det? Nedenfor finder du xx tips til, hvordan du får en effektiv landingsside.
Giv kunderne fordelene ved produktet
Hvis du gerne vil have flere kunder til at konvertere gennem din landingsside, skal du sørge for at fokusere på fordelene ved produktet frem for selve produktet. Det er faktisk præcis samme tilgang du skal have, som hvis du skulle skrive en god produkttekst. Her er du nødt til at fortælle dine kunder, hvilken værdi dit produkt kan skabe for kunden og hvilke fordele produktet tilbyder, som kan gøre hverdagen lettere for kunden.
Hav et simpelt og minimalistisk design
Det kan godt være, at du gerne vil fortælle rigtig mange ting om dit produkt eller brand. Men din landingsside er ikke stedet. Dine kunder bliver endnu mere forvirret, og forlader måske siden, hvis de oplever, at designet er rodet, der er for mange billeder, eller for meget tekst. Hold dit design enkelt og minimalistisk, men i nogenlunde tråd med din hjemmesides design. Det gælder både billeder, tekst, og din CTA. Du har nemmere ved at få dine kunder til at konvertere, hvis din landingsside er overskuelig.
Skriv en fantastisk overskrift
En overskrift er ikke bare en overskrift. En overskrift har til formål at fange dine kunders opmærksomhed, gøre dem interesserede, få dem til at ville læse mere. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at skrive en ordentlig og fængende overskrift. Selvom en overskrift som oftest ikke er særlig lang, kan det sagtens tage tid at lave en alligevel.
Bak dine produkter op med fakta
Enhver virksomhed kan fortælle, at deres produkt er det bedste. Men vil det være troværdigt? Næppe. Derfor skal du selvfølgelig bakke dine produkter op med kolde facts. Har andre virksomheder eks. oplevet en stigning i deres salg, efter brugen af dir produkt? Eller har de oplevet flere henvendelser? Brug konkrete tal eller procenter til at underbygge det, du siger.
Inkluder kundeudtalelser
Ingen sælger dit brand så godt som dine eksisterende kunder. Derfor bør du selvfølgelig også inkludere et par linjer eller tre fra en eller flere kunder. De skal selvsagt have noget positivt at sige om dit produkt eller brand. Hvordan du kommer i gang med at få en god kundeudtalelse kan du læse mere i blogindlægget her.
Husk din Call-to-action
Det er ikke for sjov skyld, vi siger det. Husk nu den CTA! Og placer den et sted, som din kunder rent faktisk ser. Dvs. gerne i toppen af siden, above the fold, så at sige. Dermed slipper kunderne for at scrolle langt ned for at finde ud af, hvordan de køber eller tilmelder sig.
Hvis du er en habil internetbruger, er du sikkert også stødt på flere forskellige CTA’er. Måske har du lagt mærke til den type, som ikke decideret skriver ”tilmeld” eller ”bestil”, men i stedet skriver noget med ”ja tak, jeg vil gerne blive klogere på xxx. ” og ved siden af ”nej, jeg er klog nok i forvejen”. På et eller andet tidspunkt har du måske haft lyst til at trykke på ja knappen. Måske fordi du gerne ville være klogere, eller måske fordi, du ikke kunne få dig selv til at trykke nej, for det er da fjollet at sige nej til at blive klogere? Uanset årsagen, så er faktum, at det virker.
Vær kreativ
Prøv at vær kreativ med din tekst, så der ikke blot står køb nu, bestil, tilmeld eller lign. kedelige ord. Få dine kunder til at føle, at de gør noget godt for dem selv, ved at købe/tilmelde sig dit produkt. Brug produktets fordele til din fordel, når du skal lave din CTA.
Derudover er der flere ting du skal have in mente, når du laver din CTA. Husk at brug knapper i din CTA. Vi er vant til, hvis der er en call-to-action, så er der også en knap. Det er det, der virker. Dernæst skal du selvfølgelig sørge for, at din CTA er i en kontrastfarve. Din hjemmeside har sikkert et udvalg af farver, som det er centreret omkring, men vælger du en af disse farver, så bliver din CTA simpelthen ikke set. Her kan det være en god ide lige at finde farvehjulet frem igen, og se, hvilke kontrastfarver der passer til din hjemmesides farver.
Desuden bør din formular til at tilmelde sig eller at købe noget være så simpel som muligt, så du ikke får køberen til at springe fra, fordi der er for meget at udfylde. Du behøver reelt set kun deres navn og deres e-mail i mange tilfælde. Skal kunden foretage et køb, skal du selvfølgelig have lidt flere oplysninger med, men hold det til et minimum og kun det mest nødvendige.
Få en effektiv landingsside, der virker!
En god og effektiv landingsside tager udgangspunkt i, hvad det er, du gerne vil have kunden til. Din landingsside handler om, at dine kunder skal finde dig interessant, uanset om de læser hele siden, eller kun skimmer din CTA.
Det gør du nemmest ved at have et enkelt design og bruge god tid på at skrive en unik og fængende overskrift, der fanger modtagerens interesse. Husk samtidig at gøre din tekst interessant og overskuelig.
Synes du det er svært?
Hos OnlineSynlighed.dk kan vi være behjælpelige med at skrive gode tekster til din landingsside, så du er sikker på at få en side der konverterer. Vi ved desuden, hvilke designs der er gode at bruge, og hvordan en Call-to-action knap skal skrues rigtig sammen. Du er velkommen til at ringe til os på telefon 70 13 6323 eller via kontaktformularen her på siden, hvis du ønsker, at vi skal hjælpe dig med en effektiv landingsside.
DK-31929407