Online reputation management skal gøres proaktivt

Arbejd med online reputation management proaktivtDet at arbejde med sit ry online – det der også kaldes ’online reputation management’ eller ORM – er nogle gange en tricky størrelse. Det er det, fordi dårlig omtale ikke altid er så let at få til at forsvinde, som man måske godt kunne tænke sig det.

Google indførte i 2014 et tiltag, som sikrer muligheden for at få nogle søgeresultater slettet fra Googles søgemaskine. Det er Googles ’ret til at blive glemt’, der blev søsat her. På engelsk hedder dette ’right to be forgotten’, og derfor kan det forkortes ’RTBF’.

Men bare fordi Googles ret til at blive glemt nu findes, betyder det ikke, at man blot kan læne sig tilbage og kontakte Google, hvis en negativ omtale er ved at skade dit ry online.

Mindre end fifty-fifty

Chancen for at blive glemt af Google er meget lilleGrunden til, man ikke bare kan udnytte Googles ret til at blive glemt, er, at denne ret ikke er designet til at redde virksomheder eller offentlige personer fra shitstorme. EU kom ikke frem til retten til at blive glemt for virksomhedernes skyld – den skal hjælpe privatpersoner, og primært dem uden for offentlighedens søgelys.

Hvis det er i offentlighedens interesse, at det pågældende data er offentligt tilgængeligt, så er søgemaskinerne – herunder Google – ikke forpligtet til at afindeksere resultatet.

Dertil kommer, at det er mindre end halvdelen af alle forespørgslerne på Googles ret til at blive glemt, der rent faktisk ender med at blive godkendt. Omkring 43 procent af forespørgslerne på dette bliver godkendt, mens de resterende 57 procent ender med at have været forgæves.

Heldigvis findes der andre måder at forsøge at ændre sit ry online. Det er selvfølgelig online reputation management. ORM er nemlig ikke afhængigt af at fjerne dårlig omtale, selvom det kan være en del af online reputation management.

Man bliver ikke glemt af alle

Googles ret til at blive glemt er som nævnt en ting, der er kommet efter anvisning fra EU, og det er også i grove træk inden for EU, det overhovedet er muligt at blive glemt.

Er man altså en international virksomhed med forretninger uden for Europa, så er Googles ret til at blive glemt ikke en mirakelløsning. Ens kunder og forretningspartnere i eksempelvis Singapore og USA vil stadig kunne søge de negative resultater frem.

Tidligere har der også været et smuthul i form af, at det kun var i klagerens lands domæne, Google fjernede resultaterne. Hvis klageren eksempelvis var fra Danmark, og resultaterne var fjernet fra Google.dk, kunne man på Google.se stadig søge de i Danmark skjulte resultater frem.

Google er gået over til at skjule eller glemme resultater fra brugere af tjenesten, der har en IP-adresse i Europa, men er man ihærdig, kan en VPN-forbindelse omgå dette. Man er altså potentielt ikke helt glemt af folk selv fra ens eget land.

Online reputation management med SEO-teknikker

SEO er en stor del af online reputation managementEn del af den værktøjskasse, der er i brug, når man snakker om online reputation management, minder om den værktøjskasse, SEO-fagfolk slæber rundt på. Og det er der en god grund til, for de to ting hænger godt sammen.

Ligesom i søgemaskineoptimering skal der være nogle gode eller mindst neutrale historier, der kan give et bedre billede end det, der bliver skabt, når der er negative historier, der fylder meget. Ligesom i SEO-arbejdet, skal der være indhold eller content, der er i orden.

Også ligesom med søgemaskineoptimering vil linkbuilding være et værktøj, man tyer til. Kunsten at kunne få flere andre sider til at linke til ens eget indhold er guld værd i online reputation management, ligesom den er i søgemaskineoptimering.

Hellere skubbe end fjerne – det virker bedre

Online reputation management vil skubbe de gode resultater foran de dårlige. Det er simpelthen mere effektivt at skubbe de negative historier om på side 2, når der bliver søgt på ens navn på Google af samme grund som med søgemaskineoptimering for virksomheder, gerne vil have resultaterne om på side 1 og gerne i toppen.

Der er bare ikke mange, der gider klikke sig om på side 2.

At få skubbet de negative resultater om på de senere sider i søgemaskiner har også den klare fordel, at det også gælder i områder, der ikke er omfattet af Googles ret til at blive glemt.

Dine forretningsforbindelser i Singapore eller USA vil altså også få skubbet negative resultater i baggrunden til fordel for de positive eller neutrale resultater. På den måde virker online reputation management ud over Googles ret til at blive glemt.

SEO kan forebygge det dårlige ry online

Det er lettere at være proaktiv i arbejdet med online reputation management Denne indsats, hvor det i billedlig forstand går ud på at overdøve de negative søgeresultater, kan med fordel sættes i gang proaktivt. Det er en klar fordel at starte på dette arbejde, inden skaden reelt er sket.

Det kan nemlig være svært at skabe nok positive eller neutrale søgeresultater nok hen over en nat, til at få skubbet de negative væk fra rampelyset. Der skal både produceres gode eksterne links til det gode indhold, der måske også skal produceres, og så skal Google også indeksere og evaluere, inden der kommer en ændring i rækkefølgen af søgeresultaterne.

Derfor er en god SEO-strategi et godt våben i indsatsen for et godt ry online. Indsatser på søgemaskineoptimering kræver også tålmodighed, fordi det tager tid at opbygge en fornuftig mængde indhold og links, der virkelig kan skubbe til placeringen hos Googles søgeresultater, og derfor er det bedre at være i god tid end lidt for sent på den.

En kontinuerlig indsats med SEO giver de gode søgeresultater, der afspejler dig og din virksomhed positivt. Det er resultater, du har kontrol over og ved, ikke stiller dig i et dårligt lys. Har man først opbygget, gennem et godt SEO-arbejde, en god position med positive søgeresultater, er man også mindre sårbar over for de dårlige.

Googles ret til at blive glemt er kun et mindre værktøj

For lige at samle op, så er det vores mening, at Googles ret til at blive glemt ikke bør spille en stor rolle i arbejdet med online reputation management. Det er et værktøj, der kan tages i brug ved passende lejligheder, men tiden og energien er som regel brugt bedre på anden vis.

Det er mere effektivt at skubbe de negative søgeresultater i baggrunden og så at sige overdøve dem med bedre resultater, end det er at forsøge at fjerne dem.

Og så er det bedre at være forberedt, end det er at være klar til at reagere på dette område, fordi det kan tage et stykke tid at reagere effektivt.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen