Hvad er omkostningerne ved digital tryk?

Omkostninger ved digitaltryk – kan det betale sig at investere i eget trykkeri?

Omkostningerne ved at købe sine trykte markedsføringsmaterialer såsom flyer, brochurer og magasiner ved et trykkeri kan blive meget store, hvis virksomheden forbruger store mængder af disse. Det kan derfor komme på tale at investere i eget udstyr til at producere det nødvendige materiale. Vi har derfor kigget nærmere på omkostningerne ved digitaltryk og om det kan betale sig at investere i egne maskiner.

Omkostninger ved digitaltryk af magasiner

Toner er en af omkostningerne ved digitaltrykDet, der afgør om det kan betale sig at trykke sine reklamesager selv, er, om fortjenesten hos trykkeriet, som er lig besparelsen ved at gøre det selv, er så stor, at det tjener omkostningerne til drift ind. Det kan man kun finde ud af ved at se på priserne på materialer, anlægningsomkostninger til maskiner, udgifter til drift og vedligehold samt mængderabat.

Der indgår følgende materialer til magasiner, som vi tager udgangspunkt i her:

  • Papir
  • Toner/ farver
  • Reservedele: Tromler, fusere, corona-tråde m.m. (afhænger af printermodel)

Disse er de materialer, der er til at tage og føle på – man bruger en given mængde, som koster en given pris. Dertil kommer udgifter til timeløn til den medarbejder, som skal arbejde med at betjene maskinen, samt sørge for vedligehold og øvrig drift omkring maskinen.

Desuden er udgiften til strømforbrug også væsentlige at tage med. En digitaltrykmaskine forbruger i omegnen af 1.000 og 1.600 Watt, og man kan ikke klare digitaltryk af magasiner uden en skæremaskine til at klare den sidste forarbejdning.

Prisen på en digitaltrykmaskine

Der er mange omkostninger ved digital trykEn god digitaltrykmaskine koster et mindre millionbeløb – man kan finde digitaltrykmaskiner i mange forskellige prisklasser, og her er det vigtigt, at man ikke blot regner med den billigste pris, man kan finde på nettet. Maskinen, man vælger, skal kunne opfylde de behov, man har – ellers giver det ikke nogen mening.

Der vil altså være tale om en investering på 1-5 millioner, som kan løses på forskellige måder. Der kan enten blive tale om leasing eller låntagning, afhængigt af hvad virksomheden foretrækker og dens økonomi taget i betragtning.

Den afbetaling eller leasingydelse, der således er, vil være på eksempelvis 10.000 kr. om måneden, som skal hentes hjem i besparelserne på at trykke sine materialer selv. Det kræver, selvsagt, at man har brug for at trykke store oplag.

Priserne på materialer til digitaltryk af magasiner

Til digitaltryk af magasiner skal der bruges papir og farver. Afhængigt af kvalitet og indkøbsaftaler svinger priserne til disse materialer ret betragteligt, og det kan derfor være svært at afgøre, før man kender den maskine, man skal bruge, og de materialer, man ønsker at anvende til sit produkt.

Det kan give mening at tage udgangspunkt i priserne på A4-ark. En enkelt A4-side koster mellem 30 og 90 øre. Prisen varierer med tykkelse, kvalitet, egenskaber og overflade. Et lavpristrykkeri vil typisk have et dækningsbidrag på mellem 1 og 2 kroner per side – men det er ikke den endelige fortjeneste.

Dertil kommer udgiften til toner/ farve, som svinger rigtig meget. Denne er både afhængig af mærke og kvalitet samt særlige egenskaber som eksempelvis et miljøhensyn. Dertil kommer farvedækningen på papiret. Er der tale om 15 % dækning? Er der tale om hele farvesider? Tonerudgifterne vil være mellem 10 og 20 øre pr. stk og helt op til godt 1 krone ved helsiders farvetryk.

Disse tal kan I prøve at beregne på for at få en idé om, hvilket slags dækningbidrag, der er på digitaltrykte magasiner og andre reklameartikler. Husk også at få udgifterne til løn, strøm og de andre maskiner (skæremaskine og RIP-server) med i beregningen.

John Nielsen