Ny markedsføringslov træder i kraft til sommer

Ny markedsførings lov 2017

Den 25. april 2017 vedtog Folketinget en ny markedsføringslov. Den nye lov skal blandt andet sikre, at loven er i overensstemmelse med EU-reguleringen, hvilket hidtil ikke har været opfyldt. Den nye markedsføringslov blevet restruktureret, så den nu er bygget op efter temaer. Dette er med til at gøre loven langt mere overskuelig.

Noget af det, der gør den nye markedsføringslov mere overskuelig er, at den skelner mellem B2C og B2B forhold.

Til den nye markedsføringslov har Brian Mikkelsen udtalt følgende til Erhvervsministeriets hjemmeside:

”Den nye lov er gjort mere overskuelig, og den understøtter gode og ensartede forbrugerforhold set i lyset af den teknologiske udvikling. Med den nye lov sikrer vi også, at virksomhederne bliver lettet for unødvendige byrder, og at Danmark er helt på linje med EU-reguleringen.”

Brian Mikkelsen, Erhvervsministeriet

Stort fokus på skjult reklame

Ny markedsfoeringslov hjaelper mod skjult reklame

I den nye markedsføringslov har der været fokus på skjult reklame – særligt i forbindelse med bloggere. Tidligere skulle en blogger kun angive et blogindlæg som reklame, hvis der var en aftale mellem bloggeren og virksomheden. Dermed kunne en virksomhed uopfordret sende et produkt til en blogger og håbe, at bloggeren ville omtale produktet uden, at der blev stillet krav til, at indlægget skulle markeres som reklame.

Med den nye markedsføringslov er der lavet en opstramning på reglerne om dette. Det betyder, at der nu skal foretages en vurdering om virksomheden har haft en kommerciel hensigt med at sende et produkt til bloggeren. Vurderes det, at der er en kommerciel hensigt, skal bloggeren markere blogindlægget som reklame.

Flere muligheder med elektronisk markedsføring

Med den nye markedsføringslov bliver det tilladt for erhvervsdrivende at sende elektronisk markedsføringsmateriale (fx e-mails) om relaterede produkter uden kundens forudgående accept. Dog skal det være let for kunden at framelde denne type markedsføringsmateriale igen.

De relaterede produkter skal være inden for den samme produktkategori, hvilket betyder, at den erhvervsdrivende kan sende reklame om komplementære produkter. Dermed kan en kunde, der har købt bukser, modtage reklame af andet beklædning, eller en kunde, der har købt en cykel, kan modtage reklame om cykeltilbehør.

Den erhvervsdrivende må kun sende markedsføringsmateriale på ting, som er relaterede til den vare, som kunden har købt – forudsat at den erhvervsdrivende selv sælger de markedsførte, relaterede produkter.

Reglerne om spam behandlede vi i et blogindlæg i december – du kan læse det her.

Skiltning med organiseret rabat er ikke længere et krav

I den nuværende markedsføringslov er det angivet, at en erhvervsdrivende skal oplyse om rabatter og særlige fordele til foreningsmedlemmer, organisationer, bestemte persongrupper m.m. Oplysninger om disse forhold skal med den aktuelle lovgivning være oplyst ved skiltning i indgangsdøren eller på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Denne regel frafalder dog i den nye markedsføringslov, da reglen er i strid med handelspraksisdirektivet.

Den nye lov giver nye begreber

Da den nye lov lever op til EU-reguleringen, er der derfor kommet en række nye begreber, som skal læres for at forstå den nye markedsføringslov. Dette er begreber som eksempelvis handelspraksis (som nævnt ovenfor), transaktionsbeslutning, købsopfordring m.m. De er alle præsenteret i lovens kapitel 1.

Markedsføringsloven beskytter forbrugerne

Ny markedfoeringslov hjaelper forbrugerne

Markedsføringsloven beskytter forbrugerne, så de ikke bliver udsat for vildledende markedsføring. Vildledning kan forekomme, når den erhvervsdrivende ikke oplyser om alle forhold – med andre ord: hvis oplysninger er blevet udeladt. Hertil skal det dog tages i betragtning, hvilket medie den erhvervsdrivende har anvendt, da visse medier har begrænset plads, samt hvordan den erhvervsdrivende gør de øvrige oplysninger tilgængelige.

 

”Markedsføringsloven har stor betydning for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Jeg er derfor glad for, at vi har fået givet markedsføringsloven et tiltrængt eftersyn, så vi nu har en mere tidssvarende lov. Markedsføringsloven beskytter forbrugerne mod vildledning og aggressiv markedsføring, og samtidig understøtter vi effektiv og fair konkurrence mellem virksomhederne til gavn for markedet og forbrugerne.”

Brian Mikkelsen, Erhvervsministeriet

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen