Metabeskrivelserne er blevet længere – derfor er det vigtigt for dig

Metabeskrivelsen bliver længere

I december 2017 lavede Google en opdatering, der gav mere plads til metabeskrivelser. Tidligere var der plads til 160 karakterer. Det er nu fordoblet til 320 karakterer. Måske tænker du: ”Hvorfor er denne opdatering så vigtig?” De får du svaret på gennem dette indlæg.

Derfor er metabeskrivelserne vigtige

Når du arbejder med søgemaskineoptimering, er der mange områder at arbejde med. Først og fremmest bør du fokusere på indholdet på din hjemmeside, og sørge for at det bliver optimeret med de rette søgeord.

En den af denne on-site optimering handler også om at optimere dine SEO-titler og metabeskrivelser – det er jo med disse, at du skal få søgende til at klikke sig ind på din hjemmeside. SEO-titlen er en rankingfaktor, og derfor bør du også bruge landingssidens primære søgeord i titlen.

Det samme gør sig gældende for metabeskrivelserne, selvom de ikke udgør en rankingfaktor. Det betyder ikke, at de er ligegyldige. De søgeord, der er bruge til søgningen, bliver nemlig markeret med fed skrift i søgeresultaterne – og dét skaber ekstra blikfang.

Som nævnt ovenfor, kan metabeskrivelser nu fylde op til 320 karakterer. Det giver nogle forskellige muligheder (og udfordringer). Herunder gennemgår jeg de væsentligste forhold.

Giv mere information til de søgende

Metabeskrivelser er i sig selv ikke en rankingfaktor, når vi taler om søgemaskineoptimering. Men det betyder ikke, at de ikke er vigtige. Tværtimod! En god metabeskrivelse er nemlig med til at lokke de søgende ind på netop din hjemmeside.

Når du har mere plads til at fortælle, hvad landingssiden handler om, kan de søgende altså bedre tage en beslutning om, hvorvidt de kan finde svar på deres søgninger på netop din hjemmeside. Det lyder da meget godt, ikke?

Lavere CTR

Metabeskrivelserne CTR

Mere information til de søgende betyder til gengæld også, at der er en risiko for, at de få besvaret deres spørgsmål allerede inden, de klikker sig ind på din hjemmeside. Det er godt for de søgende, at de hurtigt kan få besvaret deres spørgsmål. Omvendt kommer det til at påvirke din besøgsstatistik: Du vil opleve en lavere CTR (click through rate).

Højere konverteringsrate

Selvom du måske kommer til at opleve, at din CTR falder, er det ikke jordens undergang. Du kan opleve, at din konverteringsrate stiger.

For at forstå sammenhængen her, vil jeg sammenligne med Google Shopping Ads. Når du søger efter et produkt (eksempelvis ”røde gummistøvler”), bliver du præsenteret for en række af forhandlere, der sælger røde gummistøvler. Her får de søgende altså vist både produkt og pris – og ud fra dette frasorterer de de forkerte modeller eller de støvler, der er for dyre. Det betyder, at de søgende er endnu mere købsklar, når de klikker sig ind på en webshop, end hvis de fortsat var i undersøgelsesfasen.

På samme måde vil det ske med længere metabeskrivelser: Du giver de søgende mere information, hvorfra de tager deres beslutning. Klikker de sig ind på din hjemmeside, er de mere afklaret med, hvad du tilbyder, og vil derfor også have en større sandsynlighed for at konvertere.

Skub konkurrenterne længere væk

Rent visuelt får de længere metabeskrivelser også en betydning. Jo flere i toppen af søgeresultaterne, der har metabeskrivelser på omkring 300 karakterer, jo længere bliver resultaterne i bunden af siden skubbet ned.

Adskillige undersøgelser har tidligere vist, at det er de første tre søgeresultater, der får flest besøgende. Derfor kæmper mange for at komme op i top 3. Med længere metabeskrivelser kommer disse altså til at fylde mere, og det bliver derfor også spændende at se, om der sker et fald i CTR for det tredje søgeresultat.

Hvad med mobil-søgninger?

Mobilsøgninger

De 320 karakterer, som der er plads til i metabeskrivelserne, gælder for søgninger på computere. For mobil-søgninger er sagen en lidt anden. Her er der nemlig ikke plads til 320 karakterer i metabeskrivelserne – i stedet bliver sætningerne brudt og erstattet med ”…”, som vi allerede kender det, når metabeskrivelser eksempelvis ikke er optimeret.

For mobil-søgninger gælder det, at titlen nu kan strække sig over 2 linjer (op til 78 karakterer), mens metabeskrivelserne kun viser op til 120 karakterer. Derfor kan du altså ikke optimere efter både mobil- og computersøgninger. I stedet bør du kigge på, hvor dine besøgende kommer fra: Har du flest besøgende fra mobile enheder, bør du optimere efter dette og vice versa.

Gode råd om metabeskrivelser

Når du nu ikke kan optimere dine SEO-titler og metabeskrivelser efter både computer- og mobilsøgninger, er det en god idé at overveje følgende tommelfingerregler, for at få det bedst mulige udbytte:

  • SEO-titler må max fylde 70 karakterer
  • Husk at bruge dine primære søgeord i SEO-titlerne
  • Brug også dine længere søgeord i metabeskrivelserne – de bliver markeret med fed i søgninger på disse ord
  • Udnyt de længere metabeskrivelser – sørg for at skrive det vigtigste først (husk at den sidste halvdel ikke vises på mobilsøgninger)
  • Husk CTA (call to action) i dine metabeskrivelser (og husk også tydelig CTA på din landingsside)

 

Vil du have hjælp til at optimere dine SEO-titler og metabeskrivelser? Eller hjælp til at SEO-optimere dine landingssider? Udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Din genvej til online synlighed

Navn*
Virksomhed*
E-mail*
Tlf. nummer*

Din besked

Jeg accepterer, at mine data gemmes i overensstemmelse med OnlineSynlighed.dk's privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.

Dorte Haastrup

Dorte har en kandidat i IT og kommunikation fra Aarhus Universitet, og den ekspertise bruger hun blandt andet på webdesign for vores kunder samt rådgivning, undervisning og afholdelse af workshops i databaseret markedsføring og remarketing på Facebook.
0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *