Markedsføring af håndværkerbranchen – Hvordan skal du markedsføre dig som håndværker?
Mange håndværkere har ofte et større fokus på drift og opgaver end på markedsføring. I de perioder hvor der er langt mellem kunderne og opgaverne, kan det dog være nødvendigt at gøre noget aktivt for at få flere kunder og flere projekter mellem hænderne.
I håndværkerbranchen er der desuden ofte en høj konkurrence online. Hvis du ønsker at blive fundet, når dine potentielle kunder søger efter en virksomhed som din, er det derfor også nødvendigt, at du bruger tid og penge på din markedsføring for at være synlig online.
Er du i håndværkerbranchen, men ved du ikke helt, hvor du skal starte for at øge din synlighed og tiltrække flere kunder og spændende opgaver, kan du her få en guide til, hvilke tiltag du skal lave, og hvilke områder du skal have fokus på for at få mest ud af din markedsføring som håndværker.
Flot og brugervenlig hjemmeside
En hjemmeside er et godt sted at starte for alle brancher, der ønsker at øge deres synlighed online. Særligt virksomheder i håndværkerbranchen kan dog have gavn af en flot og brugervenlig hjemmeside, der er nem at navigere på, og som viser, hvilke services du tilbyder. Det skyldes, at mange brugere søger i Google og hos andre søgepartnere, når de har brug for en håndværker.
Med en god hjemmeside kan du på den måde være synlig i søgeresultaterne, når en bruger foretager en søgning på en virksomhed som din. En hjemmeside udgør desuden baggrunden for mange andre markedsføringsindsatser, og er derfor første skridt mod at opnå større synlighed online.
Når du skal have en ny hjemmeside, er det vigtigt, at dit website er brugervenligt. Det betyder blandt andet, at hjemmesiden skal være nem at navigere på og hjælpe den besøgende med at finde frem til det vedkommende leder efter. Derudover er det vigtigt, at hjemmesiden er responsiv. Det betyder, at hjemmesiden er tilpasset forskellige skærmstørrelser, så den også kan tilgås af personer, der finder dig via mobilenheder eller tablet.
Vil du gerne skille dig ud fra dine konkurrenter og give dine besøgende et godt førstehåndsindtryk af dig og din håndværkervirksomhed, er det desuden vigtigt, at du har fokus på godt og informativt kvalitetsindhold, som understøttes af et flot visuelt design med billeder, der viser, hvilke ydelser du leverer.
Husk også at give dine besøgende mulighed for at kontakte dig ved at lave kontaktformularer på alle dine landingssider samt klikbare kontaktoplysninger. Læs vores 10 tips til en god og brugervenlig hjemmeside her.
Opsæt sporingsscript og konverteringssporing
Data er afgørende, når du arbejder med markedsføring. Derfor er det også en god idé at opsætte sporingsscripts på din hjemmeside samt opsætte konverteringssporing i dine kontaktformularer og på dine klikbare kontaktoplysninger.
Sporingsscripts som Tag Manager og Facebook Pixel, hjælper dig med at spore, hvor dine besøgende kommer fra, hvilke af dine landingssider de besøger, samt hvor længe de bliver på din hjemmeside. Dette kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad dine besøgende er interesseret i, og hvad du skal optimere på, for at fastholde dine besøgende i længere tid.
Konverteringssporing hjælper dig med at spore, hvor mange der tager kontakt til dig, og hvilken side de kontakter dig fra. Dette kan også være med til at give dig et indblik i, hvad dine potentielle kunder ønsker hjælp til.
Lokal on-site SEO
Når du laver indhold på din hjemmeside, er det vigtigt at have fokus på SEO og at bruge de rigtige søgeord, som er relevante for din håndværkervirksomhed at blive fundet på. Her kan særligt lokal SEO være effektivt at benytte. Mange der søger efter en håndværker, søger nemlig ofte efter en lokal håndværker. Derfor kan det være en god idé at fokusere på at optimere din hjemmeside med lokale søgeord.
Lokale søgeord er søgeord, hvor der er tilføjet en geografisk placering som for eksempel en by eller en region til søgeordet. Er du en VVS, der har forretningsområde i Hadsten, vil det for eksempel være en god idé at bruge det lokale søgeord: ”VVS Hadsten”, når du skriver dine tekster. Er du en tømrer, som har forretningsområde i hele Østjylland kan det lokale søgeord ”tømrer Østjylland” være en fordel at bruge.
Ved at bruge lokale søgeord i dine tekster på hjemmesiden, øger du sandsynligheden for at blive fundet, når en bruger søger på en VVS eller tømrer i dit lokalområde, og tiltrækker på den måde flere lokale kunder til din virksomhed. Lokale søgeord er desuden nemmere at få en god placering på i modsætning til generelle branchesøgeord som ”VVS” eller ”tømrer”, der har en høj konkurrence.
Google My Business profil
For håndværkere, lokale forretninger og andre brancher, som har kunder inden for et geografisk afgrænset område, er det vigtigt at være synlig lokalt. Dette kan en Google My Business profil hjælpe dig med. En Google My Business er et gratis værktøj, der hjælper dig med at øge din virksomheds synlighed i Googles søgeresultater og på Google Maps.
Med en Google My Business profil fremgår din virksomhed på Google kortet, og det er dermed nemmere for dine potentielle kunder at finde frem til dig. I din Google My Business profil har du desuden mulighed for at tilføje vigtige oplysninger såsom din virksomheds navn, virksomhedskategori, adresse og telefonnummer. Her kan du desuden også tilføje åbningstider, serviceområder, serviceydelser og en beskrivelse af din virksomhed.
Er din Google My Business profil udfyldt med alle disse oplysninger, kan den således være med til at øge din synlighed på lokale søgninger. Samtidig gør din Google My business profil det også nemmere for dine potentielle kunder at få et indblik i din virksomhed og tage kontakt til dig.
Online omtale og kundeanmeldelser
En god anbefaling er en af de bedste virkemidler, når du ønsker at markedsføre din virksomhed. Anbefalinger fungerer nemlig som social proof, og kan på den måde hjælpe dig med at tiltrække flere nye kunder.
I dag har online kundeanmeldelser i høj grad erstattet de fysiske anbefalinger fra venner og familie. Når du skal markedsføre din håndværker-virksomhed, er det derfor en god idé at forsøge at få så mange gode online kundeanmeldelser som muligt. Få tips til flere online kundeanmeldelser her.
Dette kan du blandt andet gøre ved at bede dine kunder om at anmelde din virksomhed på din Facebook-side, på Trustpilot eller i Google gennem din Google My Business profil. Jo flere gode anmeldelser du har, jo større er sandsynligheden for, at dine potentielle kunder vil vælge dig frem for din konkurrent. Det kan således godt betale sig at arbejde på at få flere gode kundeanmeldelser på dine forskellige kanaler.
Gode kundeanmeldelser i din Google My Business profil kan desuden være med til at øge din hjemmesides synlighed i Googles søgeresultater samt i Google Maps kortet, hvilket også kan være med til at tiltrække mere trafik til din hjemmeside.
Google Ads på lokale søgeord
For håndværkere der opererer inden for et geografisk afgrænset område er det som nævnt vigtigt at være synlig på lokale søgeord. Hvis der er en høj konkurrence på det lokale søgeord, du gerne vil findes på, kan det dog nogle gange være svært at få en god placering på søgeordet.
I det tilfælde kan det være en mulighed at supplere den lokale SEO-indsats med betalte annoncer i Google Ads. I Google Ads kan du byde på de lokale søgeord du ønsker at være synlig på og lave annoncer med disse søgeord. På den måde kan du betale dig fra at være synlig på de lokale søgeord, som du endnu ikke har en god placering i de organiske søgeresultater på.
I Google Ads har du derudover også mulighed for at afgrænse det geografiske område, som dine annoncer bliver vist i. På den måde kan du sikre, at dine annoncer udelukkende bliver vist overfor brugere i dit lokalområde og kan på den måde tiltrække flere relevante lokale kunder.
Når du afgrænser dit geografiske område, er der desuden en større chance for, at konkurrencen på de generelle søgeord og branchesøgeord er lavere – i hvert fald hvis du vælger et mindre geografisk område i en eller flere små byer.
Det betyder, at du kan anvende søgeord som ”VVS” og ”tømrer” i dine annoncer og stadig få en god placering på disse søgeord uden et højt annoncebudget. På den måde øger du også chancen for mere trafik og flere potentielle kunder. Læs mere om, hvordan du annoncerer i Google Ads her.
Linkbuilding med lokale søgeord
For at øge chancen for at blive vist i de organiske søgeresultater, kan det være en god idé at supplere din on-site SEO med linkbuilding (ekstern SEO). Lidt ligesom online kundeanmeldelser fungerer links som en anbefaling, der viser Google, at din hjemmeside er værdifuld.
Det er derfor en god idé at forsøge at anskaffe så mange gode backlinks til din hjemmeside. Vær dog opmærksom på at det ikke er lige meget, hvor dine backlinks kommer fra. Her er det vigtigt, at hjemmesiden eller landingssiden der linker til din hjemmeside er relevant for din virksomhed.
Hvis du gerne vil øge din synlighed på et lokalt søgeord, skal du bruge det lokale søgeord du gerne vil findes på i ankerteksten i linket. På den måde hjælper linkværdien din hjemmeside med at blive mere synlig og få en bedre placering i de organiske søgeresultater på søgeordet.
Få professionel hjælp til din markedsføring
Som vi skrev i starten af dette blogindlæg, har mange håndværkere et større fokus på projekter end på markedsføring. Mange håndværkere har derfor hverken interessen eller de kompetencer, der skal til for at lave succesfuld markedsføring.
I stedet for selv at gå i gang med at bygge en ny hjemmeside eller starte annoncering i Google Ads, kan det derfor være en god idé at få en professionel til at tage sig af markedsføringen.
Ligesom man vælger at få en håndværker til at reparere stikkontakten eller den løbende vandhane for at sikre et professionelt udført resultat, bør du lade professionelle markedsføringsfolk tage sig af din markedsføring. På den måde er du sikret et professionelt resultat og kan samtidig bruge tiden på det, som du har lyst til og er god til.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med markedsføring af din håndværker-virksomhed, er du velkommen til at kontakte os på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk. Du kan også udfylde nedenstående formular, så vil vi kontakte dig snarest muligt.
Udtalelser fra nogle af vores kunder i håndværkerbranchen
OnlineSynlighed.dk har leveret to responsive hjemmesider til Byens VVS samt hjulpet med on-site SEO, lokal SEO, Google Ads og linkbuilding med lokale søgeord.
Som VVS-installatør er det vigtigt at være synlig i lokalområdet, så vores potentielle kunder finder frem til os, når de søger efter en VVS’er i deres område. Med hjælp fra John og hans team har jeg fået to nye flotte hjemmesider, der har været med til at øge min synlighed lokalt.
Gennem OnlineSynlighed.dk’s arbejde med vores lokale synlighed oplever vi desuden, at vi får mange flere henvendelser og opkald fra kunder, der har fundet os i søgeresultaterne ved at søge på en VVS i deres område.
Lars, autoriseret VVS-installatør og indehaver af Byens VVS
OnlineSynlighed.dk har leveret en ny responsiv hjemmeside til Strøm El samt hjulpet med on-site SEO og lokal SEO.
Som ny iværksætter var det vigtigt for mig at have en god og brugervenlig hjemmeside, der kunne gøre mig mere synlig og samtidig skaffe mig flere nye kunder. John og teamet hos OnlineSynlighed.dk lavede en ny flot hjemmeside, hvor tekst og billeder spiller sammen rigtig godt, og fortæller hvad jeg kan tilbyde.
OnlineSynlighed.dk har desuden hjulpet Strøm El med at komme på Google Maps. Det har også været med til at gøre os mere synlige overfor vores kunder – særligt når de søger på en elektriker via mobilen. Det er fedt, at vi på kort tid er blevet synlige, og vi kan allerede nu se, at vi har fået flere henvendelser gennem den nye hjemmeside.
Benjamin, autoriseret elinstallatør og elektriker. Indehaver af Strøm El
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407