Markedsføring som ejendomsmægler – Sådan gør du!

Ejendomsmaegler

De fleste ejendomsmæglere har helt styr på, hvordan de skal lave salgsopstillinger og markedsføre disse både online og offline med henblik på at få solgt kundens bolig så hurtigt som muligt til den bedste pris.

Når det kommer til ejendomsmæglernes egen online markedsføring, er det dog ikke alle som ved, hvordan de skal markedsføre sig selv for at opnå den største effekt. Samtidig er det måske ikke alle ejendomsmæglere der får prioriteret deres egen markedsføring i en travl og hektisk hverdag.

For at få flere kunder og flere boliger at sælge, er det dog nødvendigt med en god online markedsføring. Her er det vigtigt, at du har en brugervenlig hjemmeside, der kan tilgås af alle enheder. En hjemmeside gør det både muligt for dig at fremvise boliger online, og er samtidig første skridt på vej til en øget synlighed online.

Når du har en god hjemmeside, kan du efterfølgende opstarte nogle af de forskellige markedsføringsindsatser, vi har beskrevet nedenfor, der kan hjælpe dig med at øge din synlighed endnu mere for at skabe flere kunder.

Lokal SEO on-site – bliv fundet lokalt

Der er en stor konkurrence inden for ejendomsmæglerbranchen online. Det betyder blandt andet, at det kan være en udfordring at blive fundet på generelle branchespecifikke søgeord som ”ejendomsmægler”, da der er en stor konkurrence på disse.

Når du skal skrive tekster til din hjemmeside, er det derfor en god idé i stedet at fokusere på at optimere din hjemmeside med lokale søgeord. Mange der har brug for en ejendomsmægler, vil gerne have en lokal ejendomsmægler, som har kendskab til lokalområdet. I stedet for at fokusere på at blive fundet på søgeordet ”ejendomsmægler” skal du således i stedet bruge søgeordet sammen med en geografisk placering som for eksempel ”ejendomsmægler Hadsten”.

Ved at bruge dette lokale søgeord i dine tekster øger du på den måde chancen for at blive fundet, når en potentiel kunde søger efter en ejendomsmægler i Hadsten. Ligger dit ejendomsmæglerfirma i en anden by, skal du naturligvis sørge for at bruge det lokale søgeord med den by, din virksomhed ligger placeret i.

Lokal SEO kan således være rigtig effektivt, når du gerne vil øge din synlighed i Googles søgeresultater, men ikke kan opnå en tilstrækkelig synlighed gennem brug af almindelige søgeord.

Lokal-SEO-og-lokale-soegeresultater

Ekstern SEO på lokale søgeord

Lokal SEO kan som nævnt være med til at øge din synlighed på lokale søgeord, og er dermed effektivt, hvis konkurrencen på de almindelige søgeord er høj. Dog kan du også risikere, at konkurrencen på de lokale søgeord, du ønsker at blive fundet på også er høj. Dette gælder særligt, hvis dit ejendomsmæglerfirma ligger i de større byer som Århus eller København.

Her kan du komme ud for, at det kan være svært at få en god placering på ”ejendomsmægler Århus” eller ”ejendomsmægler København”. Udover en solid on-site SEO-indsats, hvor du laver godt indhold med fokus på at bruge lokale søgeord, kan det derfor også være en god idé at supplere med ekstern SEO.

Ekstern SEO bliver også kaldet linkbuilding og handler om at få mange backlinks fra andre gode og relevante hjemmesider. Når du har backlinks fra andre hjemmesider, tilføjes der værdi til din hjemmeside, hvilket hjælper med at øge din hjemmesides synlighed og placering i søgeresultaterne. Hvis du derudover sørger for at bruge det lokale søgeord du ønsker at blive fundet på i ankerteksten i dit backlink, øger du sandsynligheden for at blive fundet på det lokale søgeord, når en bruger foretager en søgning i Google.

Content Marketing på flere kanaler

Vil du gerne øge din generelle synlighed i søgeresultaterne samt skabe mere trafik til din hjemmeside, kan det også være en god idé at fokusere din markedsføring på Content Marketing. Her kan du for eksempel vælge at skrive blogindlæg eller lave videoer, hvor du informerer og forklarer om nogle af de ting man skal være opmærksom på, når man skal købe eller sælge hus.

Boligmarkedet kan være meget kompliceret, og både det at købe og sælge en bolig er en lang og omfattende proces. Du kan derfor give en masse nyttig og værdifuld viden til dine potentielle kunder ved at skrive blogindlæg med gode tips til boligkøb og boligsalg samt ved at lave videoer, hvor du forklarer om, hvad man skal være opmærksom på, når man skal optage et lån til et boligkøb.

Den viden du deler ud af kan du både lægge på din hjemmeside og på dine sociale medier. På den måde kan du øge din troværdighed og styrke relationen til dine potentielle kunder på flere forskellige kanaler. Godt og værdiskabende indhold kan samtidig være med til at give dig flere loyale besøgende, som kommer tilbage til dig, når de har brug for mere nyttig information omkring boligmarkedet.

Content Marketing er dermed en langsigtet strategi til at få flere nye kunder ved at skabe øget troværdighed og tillid hos kunden gennem godt content. Du kan læse meget mere om Content Marketing her.

Nyhedsbreve og automatiske e-mail flows

Nyhedsbrev

En anden måde du kan styrke relationen til dine potentielle kunder på og på sigt få flere kunder, er ved at udsende nyhedsbreve samt automatiske e-mail flows. Her kan du for eksempel vælge at opsætte automatiske e-mail flows, der sendes ud når en bruger tilmelder sig dit nyhedsbrev. Læs mere om automatiske e-mail flows her.

I den første mail i e-mail flowet kan du sende brugeren en personlig velkomstmail. Derefter kan du opsætte dit e-mail flow til løbende at udsende e-mails med relevant og værdiskabende indhold til modtageren. Det kan for eksempel være noget af det indhold du producerer i forbindelse med din Content Marketing såsom blogindlæg eller videoer med ny viden om boligmarkedet og gode tips til huskøb og hussalg.

I dine e-mail flows kan du også vælge at beskrive nogle cases og medtage nogle udtalelser fra tilfredse kunder, som du har hjulpet med at sælge huset for. Det samme kan du gøre i dine nyhedsbreve til dine eksisterende nyhedsbrevsmodtagere. Her kan du dele ny viden og lave godt content, som giver værdi til modtageren.

Ved at lave et e-mail flows med personlige e-mails og udsende nyhedsbreve med brugbar og, informationsrigt indhold kan du således styrke din troværdighed og skabe en større tillid hos dine nyhedsbrevsmodtagere.

Brug af video til branding

Som ejendomsmægler er branding en vigtig faktor. De fleste vil vælge en ejendomsmægler, som har et stort lokalkendskab, mange års erfaring, og som virker tillidsfuld og troværdig. Det er derfor en god idé at fokusere på branding i din markedsføring – og det kan du blandt andet gøre gennem video.

Under Coronapandemien har mange virksomheder fået øjnene op for fordelene ved at bruge videoer. Dette gælder også ejendomsmæglerne, som i høj grad under nedlukningen brugte videoer i stedet for fysiske møder og tekst og billeder til at fremvise huse til salg.

Videoer er dog også et rigtig godt medie til branding, da du her har mulighed for at stille op personligt foran kameraet og fortælle noget om dig selv og dit ejendomsmæglerfirma. Du kan også vælge at fremhæve nogle vigtige specifikationer ved en bestemt bolig du har til salg og på den måde vise, at du er ekspert på området.

Som nævnt under afsnittet Content Marketing kan du også lave videoer, hvor du viser din ekspertise ved at dele tips og gode råd og på den måde brande dig selv og dit ejendomsmæglerfirma overfor dine potentielle kunder. Disse videoer kan du blandt andet dele på din hjemmeside, i nyhedsbreve eller på de sociale medier.

Video-til-branding

Facebook-annoncering

En anden måde at skabe øget brandkendskab og få flere henvendelser fra interesserede sælgere eller købere på, er gennem Facebook-annoncering. Facebook er et af de største sociale medier, og som ejendomsmægler er der derfor stor sandsynlighed for, at mange af dine potentielle kunder er tilstede her.

Med annoncering har du mulighed for at målrette dine annoncer til lige præcis din målgruppe. Det kan for eksempel være en idé at lave en annonce med et budskab om at sælge boligen og købe ny, når pladsen i boligen bliver for stor eller trang og målrette denne til henholdsvis seniorer og børnefamilier.

Du kan også vælge at lave en annonce med nogle af de boliger du har solgt eller har til salg og målrette din annoncering mod personer i dit lokalområde, som synes godt om sider relateret til boligkøb eller salg af bolig. Uanset hvordan du målretter dine annoncer er det dog vigtigt, at dine annoncer skaber troværdighed og tillid samt udviser professionalisme overfor potentielle købere og sælgere.

Når du skal i gang med Facebook-annoncering, er det derudover en god idé at opsætte en Facebook pixel på din hjemmeside, der hjælper dig med at indsamle data. På den måde kan du følge med i, hvor mange af dine besøgende der kommer fra dine annoncer, samt hvorvidt de henvendelser du får er fra personer, der har set din Facebook-annonce.

Med data fra din Facebook pixel har du desuden mulighed for at lave retargeting-annoncer og målrette dine annoncer mod personer, som allerede har vist en interesse ved at klikke på din annonce eller klikke sig ind på din hjemmeside.

Facebook-annoncering

Markedsføring af ejendomsmæglerbranchen – Vi hjælper dig i gang

Hvis ikke du selv har interessen eller kompetencerne til at stå for markedsføringen af dit ejendomsmæglerfirma, kan du altid vælge at få en professionel til at hjælpe dig. Ofte kan en professionel også hjælpe dig med at se nye måder, hvorpå du kan få dit budskab ud og markedsføre dit ejendomsmæglerfirma eller dig selv som ejendomsmægler over for din målgruppe.

Skal vi hjælpe dig i gang med din markedsføring, eller vil du bare gerne høre mere om, hvad vi kan hjælpe med for at gøre dig mere synlig online, er du velkommen til at kontakte os. Ring til os på 70 13 63 23 eller send os en mail på mail@onlinesynlighed.dk, så vender vi tilbage til dig så hurtigt vi kan.

John Nielsen