Linkbuilding handler ikke længere om manipulation
Det er slut med manipulation som genvej til anskaffelse af links – det holder ikke i længden. Links har altid spillet en vigtig rolle på nettet, og de indeholder stadig mange nøglefunktioner udover almindelige søgeresultater. Hvordan webmasters anskaffer links til deres site er dog ændret.
Hvordan sikrer man sig bedst, at Google genkender et sites vigtighed? Hvordan kan man forbedre værdien og relevansen online? Klummeskribent og Content Marketing Specialist Andrew Dennis gør opmærksom på, at ’ægte’ links var vigtige før Googles eksistens, og det vil de fortsætte med at være i fremtiden.
I stedet for dårlige links og spam, er ægte og gode links en måde for en virksomhed eller andre til at blive fundet.
Før Google blev links rettet direkte mod brugerne og ikke søgemaskiner og web crawlers. Før Google var der meget lidt spam eller dårlige links som sådan. Det er en vigtig pointe, fordi Google i begyndelsen ikke tog hensyn til manipulerede links, som de i høj grad gør i dag. Googles algoritmer er blevet langt mere effektive, og kan opfange, genkende og udelukke mistænkelige links, der forsøger at manipulere rankings.
Hvad skal links bruges til, og hvorfor?
Fire grundlæggende årsager til, at websider linker til andre websites:
- Navigation: Lave en sti til et site
- Reference: Uddybende information om et emne, branche, person osv.
- Citation: Anerkende den originale indholdskilde
- Endorsement: Offentlig tilkendegivelse af støtte
Linkbuilding evolution – før og efter Penguin
Da Google kom på banen, valgte mange webmasters manipulationsvejen, ganske enkelt fordi det virkede.
Forskellen på andre søgemaskiner og Google før Penguin, var Googles søgealgoritmer, og det blev på samme tidspunkt startskuddet til linkspam. Jo mere populær Google blev, jo flere manipulerede links dukkede der op.
Webmasters og hjemmesideejere fandt ud af, at ligge højt på Googles søgeresultater var ensbetydende med trafik til deres site, og dermed profit. Den opdagelse medførte at mange i branchen opdagede Googles brug af links, og hvilken værdi de gav. Flere begyndte at producere falske link udelukkende med manipulation til formål.
Før Penguin var linkbuilding et spørgsmål om kvantitet og ikke kvalitet. Konsekvensen af en overflod af spamlinks var værdiløse links, der blev ødelæggende for Googles søgeresultater. Det vil sige dårlige oplevelser for brugerne, og det var Google naturligvis ikke interesseret i. Det afgørende træk og modsvar fra Google var Penguin (opdateret søgealgoritme med fokus på spamlinks), der blev lanceret i april 2012.
Penguin-algoritmen ændrede konceptet om linkbuilding dramatisk. Pingvinen gik til angreb på linkspam og straffede dem, der forsøgte at snyde systemet. Penguin har opnået respekt på grund af kompleksiteten og strafmetoden. Et site kan først komme tilbage til overfladen efter en straf, efter den årlige opdatering. Google har imidlertid udtalt, at de påtænker at opdatere med jævne mellemrum. Penguin kan ikke opfange alt, men det har stoppet størstedelen af metoder for linkmanipulation.
Gode links. God marketing
Googles evne til at opfange linkmanipulation bliver kun mere og mere effektiv. Derfor er metoden at oprette den type links, som Google ønsker at indeksere, den eneste fornuftige strategi tilbage. Gode links, der konnoterer autoritet, tilfører værdi til Internettet, og links, der indeholder godt materiale. Selvom links har stor betydning for Google søgealgoritmer, så husk at fokusere på din målgruppe, og ikke Googles web crawlers. Spørg dig selv, hvad har brugerne af spørgsmål og problemer, og find ud af, hvordan kan du løse dem.
Hvis du har din målgruppe i fokus som anskaffelse af links, vil det være langt mere effektivt og du undgår problemer med Penguin. Før Google brugte man ikke til andet end relevante links, og derfor den strategi og fokus, der gav mening. Med Googles avancerede og kontinuerlige opdaterede algoritmer, er det blevet den bedst anbefalede tilgang.
I stedet for at masseproducere og købe fake links, der er uanvendelige og til irritation for brugerne, skal du have fat i webmastere med gode sites, og overbevise dem til at linke til dig. Dette under forudsætning af, at dit site tilbyder oprigtig værdi.
Du bliver nødt til at promovere din værdi aktivt for at udnytte fordelene af dine muligheder bedst. Lokaliser websites, der er relevante til dit site og målgruppe og promover dig selv. De taktikker, der virker i dag, er de samme som dem, der fungerede før Google tog over. Hvad der er ændret, er hvordan vi anvender eller udnytter en taktik for links. Du kan anvende taktikker som:
- Gæsteindlæg
- Kommentar på blogs/forums
- Ressource linkbuilding og
- Linkkataloger
Vær opmærksom på, at ovenstående metoder har tendens til at virke spammende, så overvej nøje, hvordan du vil gribe dem an.
Konklusion
Fællesnævneren for alle de anbefalede metoder er, at du skal finde en måde at promovere din virksomheds eller kunders værdier, og bidrage til at gøre nettet og søgemaskinerne et bedre sted for brugerne. Skab værdi for dine links gennem citater, referencer, endorsements og direkte navigation, der samtidig vil være positivt for dit brand, virksomhed og site eller webshop.
Slut med manipulation og spam. Linkbuilding drejer sig om at markedsføre din eller din kundes virksomhed mest hensigtsmæssigt. Anskaffelse af links i dag sætter fokus på at tilbyde gode, værdifulde og relevante links for brugerne – levende mennesker – som et værktøj til at finde og se søgeresultater. Fokus skal ikke være på at eller manipulere algoritmer eller please web crawlers.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407