Lad dig ikke snyde: Nogle influencers køber sig til flere følgere

Falske foelgere

Det er ingen hemmelighed, at sociale medier får en større og større indflydelse på vores hverdag. Det skyldes blandt andet, at vi bruger mere og mere tid online. Det har virksomhederne naturligvis for længst gennemskuet, og derfor er de sociale medier også blevet den nye kampplads, når virksomhederne skal nå ud til deres nuværende og potentielle kunder.

En af de mest effektive måder, hvis man vil nå en bestemt målgruppe, er at benytte sig af influcencer marketing. Kort fortalt handler det om, at man får en person med en store følgerskare, en såkaldt influencer, til at omtale eller på anden måde promovere sit produkt. På den måde rammer man alle vedkommendes følgere direkte, hvilket der kan være stor værdi i, hvis man kan finde en influencer, der har samme målgruppe som ens virksomhed.

Influencerne gør dog ikke dette gratis. Enten kræver de betaling for den promovering, de yder. Alternativt forlanger de, at din virksomhed giver ham eller hende nogle gratis produkter, mod at de så omtaler dine produkter positivt. Denne tanke er sådan set ikke ny. Det ses også i stor grad i dagbladene, hvor annoncer bliver forklædt som almindelige artikler. Igen betaler virksomheden avisen for, at deres reklame kommer ud i det pågældende medie.

Når influencers snyder sig til et stort netværk

Fordi virksomhederne har fået øje på influencer marketing, er der også mange, der gerne vil fremstå attraktive, fordi de gerne vil være dem, som virksomhederne sender deres produkter til. Dette får dog nogle mennesker til at tage nogle ufine metoder i brug i kampen om virksomhedernes opmærksomhed.

En af de måder hvor influencers kan snyde, er ved at betale sig til enten flere følgere eller flere likes på deres opslag. For et givent beløb kan man med andre ord betale folk på nettet til at sørge for, at man får smidt en ordentlig bunke følgere ind på sin profil. På den måde fremstår de mere populære, end de reelt er.

På samme måde kan man købe sig til flere likes på et givent opslag. Inetensionen er dog den samme – nemlig at fremstå som en person, der har mange følgere og som mange personer viser interesse for. Men hvis man har betalt for sine følgere og likes, så har man snydt på vægtskålen. Og det koster – hvis det altså bliver opdaget.

Derfor kan snyd blive dyrt for virksomhederne

Undgaa at blive snydt

Man kan tænke, at det kan være en uskyldig handling at købe sig til flere likes. Og det kan måske også komme lidt an på intentionen. Eksempelvis kunne DR fortæller om youtuberen Aleksander Maar, der købte sig til 16.000 følgere. Men ifølge ham selv var det for anerkendelsens skyld, og ikke fordi han ville misbruge følgerne til at tjene penge.

Men det er sandsynligvis ikke alle, der har ligeså rent mel i posen. Fordi der er masser af goder og penge i at reklamere på de sociale medier, bliver nogle personer også fristet til at snyde sig til popularitet. Og på den måde kan virksomhederne bliver snydt af de høje antal af likes og følgere.

På den måde kan virksomhederne ende med at kaste både penge og gratis produkter efter en person, som de satser på, kan hjælpe dem med at promovere deres produkter. Men hvis den pågældende person har købt sig til deres likes og følgere, vil virksomheden næppe få den store succes med deres markedsføring.

Denne problematik er der kommet stadig større fokus på, fordi virksomhederne i stigende grad har set lyset i at benytte sig af såkaldte micro-influencers. Et begreb, der dækker over personer, der ikke ligger blandt de meste kendte i landet og som derfor ikke kræver helt de samme beløb for reklame. Der skal med andre ord ikke længere så stor en følgerskare til før virksomhederne viser interesse. Og dermed kan det blive nemmere at snyde sig til virksomhedssamarbejder.

Sådan spotter du falske følgere og likes

Der er dog vise ting, man som virksomhed skal højde øje med, hvis man går med tankerne om at bruge en influencer til at promovere sine produkter.

Falske foelgere

Først og fremmest kan man se på sammenhængen mellem antallet og følgere og antallet af interaktioner på influencerens opslag. Hvis en given profil eksempelvis har 20.000 følgere, men kun 14 likes på deres opslag, kan det være tegn på, at der er noget galt. Man kan også kigge efter den modsatte formel, nemlig at enkelte opslag har flere tusind likes, mens profilen kun har få hundrede følgere. Der skal altså være balance i tingene. Dog er det værd at nævne, at likes og følgere skal passe én til én. Du skal altså ikke forvente, at alle følgere liker alle opslag. Eksempelvis har en af Danmarks største influencers, Anders Hemmingsen, over 680.000 følgere, mens han seneste opslag har 43.000 likes.

I samme boldgade kan det være en god ide at se på, om der er en naturlig udvikling i antallet af følgere og interaktioner. Der findes en hav af forskellige værktøjer online, der kan hjælpe dig med se udviklingen af følgere og interaktioner på de enkelte profiler. Det, der er værd at kigge efter, er store udsving. Hvis en profil eksempelvis pludselig er gået fra 2000 til 7000 følgere på tre dage bør alarmklokkerne ringe. På samme måde kan man se på, om profilerne interagere på et nogenlunde konstant niveau, og har gjort det over en længere periode. Det er naturligt, at en influencer vil have flere interaktioner, i takt med at følgerskaren også stiger. Men hvis grafen for antallet af interaktioner er tæt på lodret, kan det igen være, at du skal lede efter en anden og mere ærlig profil.

En tredje ting du kan kigge efter, er om influencerens følgerne er falske profiler. I nogle tilfælde vil dette været ret tydeligt på deres brugernavne, der er automatisk genereret. Og bruger man lidt længere tid på at undersøge sagen, vil de falske profil også typisk have lavet meget få opslag, mens de følger enormt mange profiler selv.

Hvis du mangler hjælp til din online markedsføring, så du ikke ender med at bruge din penge forgæves, så kontakt os.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen