En gang til – hvis du skal have en e-mail for noget, er det ikke gratis
Et af de første blogindlæg jeg skrev her hos OnlineSynlighed.dk handlede om e-mails. Fokus var på, at man ikke skal poste sin e-mail i kommentarerne på opslag på LinkedIn, fordi det er let for spammere at scrape e-mails fra disse kommentarer.
Det er selvsagt irriterende, hvis ens arbejdsmail pludselig svømmer over med spam, men indlægget bliver afsluttet med et afsnit om, at gratis ting på nettet ofte ikke er gratis.
Der er rigtig mange – også professionelle – der er lidt for liberale med brugen af ordet ’gratis’ online. Lad os lige slå det fast: Hvis du kræver en e-mail, som du må sende nyhedsbreve eller andet til, for at sende noget ”gratis”, er det ikke gratis.
Markedsføring er værdifuldt for dig
Hele humlen i det her er, at det er værdifuldt for dig, at du får opbygget en målgruppe, som du må sende markedsføringsmateriale til. Dermed har det en værdi for dig, fordi du har en formodning om, at du kan sælge til dem, der skriver sig op.
Når det har værdi for dig at få deres mail med samtykke til at modtage markedsføringsmateriale, er der tale om en helt reel handel. Der er ikke tale om, at du har givet noget gratis, for du har fået noget til gengæld.
Det er ulovligt at markedsføre noget som gratis, med mindre det er gratis. Og det hjælper ikke, at du kalder det ’uden beregning’, ’vederlagsfrit’ eller noget i den stil. At omformulere ’gratis’ gør ingen forskel, så længe meningen er det samme.
Bare lad være med at sige ’gratis’
Der er en meget simpel måde at komme uden om denne kattepine. Du kan lade være med at bruge ordet. Gør det egentlig den store forskel, om du bruger ordet ’gratis’ eller ej?
”Få gratis tips og tricks direkte i din indbakke i vores nyhedsbrev”
Eller
”Få tips og tricks direkte i din indbakke i vores nyhedsbrev”
Især med mails har vi allerede en forventning om, at vi ikke skal betale med penge for at få noget på mail. Der er selvfølgelig undtagelser som downloadkoder til software, betalte kurser leveret på mail og den slags, men når vi snakker e-bøger, nyhedsbreve og dets lige, ved vi godt, at vi ikke skal svinge dankortet.
Vi er efterhånden så vant til at være på nettet, og vi er så godt skolet, at vi godt ved, hvad det drejer sig om med denne slags ting. Derfor er der altså ikke den store grund til at udsætte sig selv for den risiko i forhold til sager fra Forbrugerombudsmanden.
Der kan godt være udgifter ved gratis ting
Nogle ting må gerne koste et eller andet, selvom det hedder gratis. Hvis der er en uundgåelig udgift forbundet med at reagere på markedsføringen, som det hedder, er det okay, hvis den koster noget.
Det vil typisk være sådan noget som porto på at få sendt noget gratis. Det må selvfølgelig ikke koste mere, end det koster dig at sende tingen afsted.
For mange, der er arbejder primært online, vil det nok ikke være så relevant, men det kunne godt være. Man kunne eksempelvis godt forestille sig, at som et led i jeres content marketing fik I trykt en bog med instruktioner til noget, der er relevant for jer. Så har modtagerne en reminder om jeres evner liggende, det er ikke så skidt.
Her må I gerne få modtagerne til at dække portoudgifterne, så længe selve bogen ikke koster noget.
- Nye tider i Chrome: Farvel til tredjepartscookies, velkommen til Tracking Protection - 15. december 2023
- Apple Safari’s stramning af privatlivets fred: En udfordring for digital markedsføring - 15. december 2023
- Politisk enighed i EU-parlamentet om AI-lovgivning - 9. december 2023
OnlineSynlighed.dk
DK-31929407