Google-brugere kan sætte en stopper for irrelevante annoncer
Der er ingen tvivl om, at Google er en af de allerstørste spillere på markedet, når det kommer til annoncering på nettet. Derfor får det også betydning for en del annoncører, når Google ændrer i brugernes muligheder i forhold til annoncørerne. Og det er netop, hvad de har gjort.
Som du sikkert allerede har oplevet, får du ofte annoncer fra hjemmesider, du tidligere har besøgt. Det skyldes, at de enkelte sider benytter sig af retargeting. Kort sagt handler det om at fange de kunder, der tidligere har besøgt deres side, men som ikke endte med at købe noget. Derfor kalder Google også disse annoncer for påmindelsesannoncer.
Dette er blevet en meget populær måde at annoncere på, fordi det sikrer, at annoncørerne kun rammer kunder, der allerede har vist interesse. Men nu har Google opdateret deres værktøjer, der kan sætte en kæp i hjulet for nogle annoncører.
Ensartede annoncer kan koste kunder
Allerede i 2012 skabte Google funktionen mute this Ad. Den gjorde det muligt at fjerne påmindelsesannoncer, som brugerne ikke fandt relevante for dem. Derudover fjerner Google alle annoncer, der har samme URL, eller som på andre måder ligner den annoncen, du har mutet, i 90 dage. Begrænsningen skyldes, at Google mener de fleste retargetingannoncer kører en til to måneder.
Ifølge Google, blev denne funktion brugt 5 milliarder gange i løbet af 2017. Det førte til, at Google fjernede over én milliard annoncer, grundet dårlige brugeroplevelser.
Det har nu fået Google til at ændre deres mute this Ad-værktøj. Det betyder, at annoncerne fremover vil blive fjernet på tværs af enheder. Så hvis du fjerner en annonce på din telefon, vil den også forsvinde på din computer, såfremt du er logget ind via Google.
Derudover er beskeden fra Google, at de fremover vil gøre det muligt at fjerne annoncer fra en større række af Googles samarbejdspartnere. Det vil altså fremover blive endnu sværere for annoncørerne at få vist deres annoncer, hvis brugerne vælger at slukke for dem.
Varier dine annoncer og få vist dine annoncer
Konsekvenserne er altså til at tage at føle på, hvis brugerne vælger at slukke for dine annoncer. Så hvad skal du gøre for at undgå, at brugerne fjerner dine annoncer?
Et godt sted at starte er at variere dine annoncer. Hvis det konstant er den samme annonce, der dukker frem, vil brugeren være mere tilbøjelig til at blive træt af den, og derfor hurtigere ende med at mute den. Så jo mere variation du kan få ind i dine annoncer, jo mere tilbøjelig er brugerne at acceptere dine annoncer.
Ved at sørge for, at du har forskellige annoncer, kan du desuden splitteste dem op mod hinanden. Det betyder med andre ord, at du kan se, hvilke annoncer, der klarer sig bedst hos brugerne. Det kræver lidt tid, fordi Google skal bruge data for at lave testen. Dog kan resultaterne ende med at blive guld værd, fordi de i sidste ende kan sikre, at dine annoncer ikke bliver mutet.
Dette kan man sagtens selv gøre, hvis man har styr på Google Adwords. Eller hjælper vi dig gerne godt i gang med annonceringen, så du undgår at kunderne muter dine annoncer.
DK-31929407