Google vil servere mere information direkte i søgeresultaterne

Google vil give flere informationer

Det er ingen hemmelighed, at en betydelig del af verdens trafik på nettet går gennem Google, og især i Danmark er Google den altdominerende søgemaskine. Derfor skal man altså så at sige holde sig gode venner med Google for at udnytte sit online potentiale.

Noget af det Google arbejder på i disse måneder er at servere mere information til især de mere komplekse søgninger, direkte i søgeresultaterne. Senest har Google annonceret, at de vil begynde at vise underemner af den søgning, men har lavet.

Det er de såkaldte featured snippets, Google arbejder med i denne forbindelse. Det er de kasser med information, der eksempelvis kan være udtræk fra en hjemmeside, som Google anser som et særligt relevant resultat.

Google gør det for at levere det bedst mulige produkt til deres brugere, men det kan vise sig at blive en udfordring for dig.

Det er et spørgsmål om trafik – i første omgang

Muligvis er det en potentiel udfordring, som ikke kommer til at blive et reelt problem, men aftegningerne er der. Google vil gerne give mere information direkte i søgeresultaterne, og det lyder fint alt sammen, men det betyder også potentielt, at de søgende ikke har behov for at besøge din hjemmeside.

Hvis man får information nok allerede blandt søgeresultaterne, er det ikke en forrykt tanke, at man som søgende ikke gider klikke ind på hjemmesiden. Hvis det sker, kan man risikere at miste trafik, som man ellers ville have fået.

Alle hjemmesider har naturligvis et ønske om at få besøgende, for ellers ville de ikke være der. Der er jo en grund til, man har lavet sin hjemmeside. Derfor er trafik også en vigtig del af strategien. Det er et basalt udgangspunkt for at måle succes online.

Det kan komme til at gå ud over forretningen

Manglende trafik kan koste omsætning

Hvis man ikke får folk ind på sin hjemmeside, bliver ens online marketing amputeret. Hvis man har folk inde på ens hjemmeside, kan man (til en vis grad) styre, hvad den besøgende retter sin opmærksomhed mod, og det er selvfølgelig ens produkter eller ydelser. Det går man jo glip af, hvis Google giver det hele væk i søgeresultaterne.

Uden trafik kan man ikke lokke folk mod kassen på sin hjemmeside eller den kontaktformular, som kan blive til en ordre. Man har i vid udstrækning brug for den trafik.

Også selvom folk ikke bliver kunder første gang, de besøger din hjemmeside, er det stadig godt, de kommer forbi din side. Retargeting er et effektivt værktøj at have i sin værktøjskasse, og mange bruger det da også, men for at det for alvor skal lykkes, skal man have folk forbi sin hjemmeside, i første omgang.

SEO-titlen bliver endnu vigtigere

Så er det store spørgsmål selvfølgelig, hvordan man overvinder denne fremmarch fra Google. Hvordan sørger man for, at Googles brugere rent faktisk klikker ind på ens side og ikke bare nøjes med den information, som Google selv trækker frem?

Et godt sted at starte er SEO-titlen på ens landingsside. Det der udgør overskriften på søgeresultatet. Det er den lille tekstbid, der først og fremmest skal sørge for, at søgende bliver til besøgende.

SEO-titel og metabeskrivelse har alle dage været vigtige for at få besøgende ind fra søgemaskinerne, og det kunne godt se ud til, at de kun bliver endnu vigtigere fremover.

Det kan godt bredes ud til, at der skal endnu større fokus på kvalitet i det indhold, der ligger på din hjemmeside. Hvis kvaliteten er høj på din hjemmeside, er der større chance for, at de søgende vil klikke ind på netop dit søgeresultat.

Herfra kan du så arbejde med konverteringen på din hjemmeside, så du kan lave besøgende om til kunder, men det er en helt anden snak.

Hos OnlineSynlighed.dk ved vi godt, at kvaliteten skal være i højsæde. Blandt andet derfor har vi også journalister ansat, som kan give den sidste skarphed i de tekster, vi producerer, så kvaliteten kommer helt i top for vores kunder.

Hvis du har brug for hjælp til at lave indhold, er du velkommen til at udfylde kontaktformularen herunder – så tager vi en uforpligtende snak om dine muligheder.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen